★★★☆☆☆ Eddy Spaghetti – Kræsenhedsteater med spaghetti og drage

Ishøj Teater byder på en morsom og velspillet forestilling om drengen Eddy, der absolut kun spiser spaghetti. Men tekstens eventyr er ved at fare vild i sine egne forviklinger.

“Navnet er Eddy, Eddy Spaghetti,” synger drengen på scenen hos Ishøj Teater. Han står inde på sit børneværelse iført en superheltetrøje – med en seng, et sværd og en bamse på en stol. Det med spaghetti skal tages helt bogstaveligt. For det viser sig, at denne dreng nægter at spise andet end spaghetti. Og det er hans mor temmelig træt af.

Det er med andre ord en yderst genkendelig historie om at være kræsen, som er kernen i Eddy Spaghetti. Anders Bøgelund har skrevet en ret indviklet eventyrhistorie, hvor han lader Eddy og hans mor lege, at de er med i et eventyr. Derudover drømmer Eddy også om, at han er med i et eventyr, hvor han skal igennem alverdens farer for at redde sin bamse. Vist nok også for at redde “spaghettimarkerne.”

Minimusical

Forestillingen er tilsat nogle enkle og letforståelige sange undervejs, som er komponeret af Anders Bøgelund, der har skrevet talrige forestillinger til Ishøj Teater i årenes løb, bl.a. Mus og venner i 2022. I Eddy Spaghetti har han bl.a. digtet en sjov ’omvendtsang’ for et par eventyrhoveder, der hele tiden modsiger sig selv. Som de synger: 

“Vi er aldrig rigtig glade / Og vi hader chokolade / Eller også er det omvendt.”

Musikken er på fredsommelig vis indspillet med keyboard og guitar, og derved kommer Eddy Spaghetti til at virke som en minimusical for eventyrglade børn med hang til både drager og bamser. 

Gætte gåder

Forestillingens sjove fortælling om det besværlige i at være kræsen skal nok give stof til eftertanke hos en del af børnetilskuerne. Instruktøren Frederik Meldal Nørgaard har givet historien en livsglad dynamik og en overskuelig spænding, som fint passer til målgruppen af de 3-10-årige. (Måske allermest til de 3-8-årige.)

En del af Eddys eventyrkamp består i at gætte gåder over for både en heks og en drage. Det er et glimrende eventyrgreb, og gåderne får børnene til at gætte højlydt med. Også selv om det egentlig er sjovere at se Eddy gætte de gåder, som hans mor beder ham om at gætte derhjemme i børneværelset.

Men teksten savner en dramaturg – eller i hvert fald en saks. Sproget er sludrende, og eventyret er ved at fare vild i sine egne forviklinger. At et æble i virkeligheden er et stjålet hjerte, virker også lovlig konstrueret eller Snehvide-inspireret. Symbolikken knækker i hvert fald. 

Sjov dobbelthed

Den nyuddannede musicalperformer Anton Holten Lambert er god og drenget i rollen som Eddy. Han har en glad, kropslig energi, og får børnene til at føle sig trygge med sit åbne blik. Og så har han en sikker, varm sangstemme, og kan både synge og danse med masser af godt humør i Freja Anine de Places enkle koreografi. Når Anton Holten Lambert spiller luftguitar på sit legetøjssværd, lyder den indspillede musik klart bedre.

Han formår både at spille det urimelige barn og barnet, der selv indser, at det opfører sig urimeligt. Det er en finurlig dobbelthed. Margit Watt-Boolsen spiller rollen som hans mor, der har en god, gammeldags autoritet over sig. For nu skal sønnen altså spise andet end spaghetti, og hvis han ikke vil det, må han gå sulten i seng – eller nøjes med et æble. Margit Watt-Boolsen udstråler både kærlig omsorg og voksen overbærenhed på en fin måde.

Samtidig går hun ind i sønnens leg, som de hele tiden har kørende – også en leg om bamsen Gugi, der tydeligvis også er værd at kæmpe for. Hun spiller ikke bare den trygge mor, men også alle eventyrets onde figurer, både en selvoptaget heks og en selvironisk drage med mindreværdskomplekser. Og så har hun en sprød sangstemme, der passer til børneværelsets fortrolige format – og som lyder af kærlighed. 

En heks er en heks

Scenografisk er børneværelset konkret og klart aflæseligt, og kostumerne til eventyrfigurerne er effektfulde i Jakob Volke Nielsens turnéscenografi. En heks er en heks. En drage er en drage. Æstetisk virker udtrykket dog uden nogen bærende idé. Så lysdesignet har ikke så meget andet end farver at gøre godt med.

Men nuvel. Eddy Spaghetti skal nok gøre lykke, både hos børnehavebørnene og i indskolingen. For som Eddy siger det, når hans mor foreslår, at han skal spise andet end pasta: 

“Hvad med lasagne?”