Adelaide Bentzon tiltræder som kunstnerisk leder for Teater Hund & Co i København. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på, hvad publikum kan glæde sig til at opleve hos landets nye teaterchefer.
Hvad er din vision for teatret?
“Jeg drømmer om, at Teater Hund bliver sit eget hus eller bliver en del af et hus, der både har plads til at producere og vise forestillinger, men som også kan facilitere andre aktiviteter, der styrker scenekunsten for børn og unge, både kunstnerisk og organisatorisk. Det kan være workshops, kortere residencies, projekter, der involverer børn direkte, eller som støtter unge scenekunstnere. Der er lagt 20 års kærlighed og hårdt arbejde i Teater Hund, og det er kæmpestort for mig, at jeg kan få lov at drømme videre på den baggrund.”
Hvad tager du med videre fra før – kunstnerisk og organisatorisk?
“Jeg kommer til at arbejde i direkte forlængelse af Teater Hunds filosofiske og kunstneriske fundament: At børn er ligebyrdige med voksne, og at de selvfølgelig skal tilbydes scenekunst af samme kvalitet som det voksne publikum. Det tvær-generationelle, fællesoplevelsen på tværs og på trods af forskellige aldre, er helt klart også noget jeg tager med. Børns direkte stemme i teatret, som fx Hunds børnebestyrelse, skal vi helt sikkert også fortsætte med og udvikle videre.”
Hvad tager du IKKE med videre fra før?
“Jeg kommer ikke til at levere forestillinger, der ligner Methes. Hun har sit eget meget klare udtryk, som også præger co-produktioner. Jeg føler mig forpligtet til at passe på Hunds børne-ånd, men jeg føler mig også forpligtet til at gå nye veje og skabe andre udtryk.
Hvad tager jeg IKKE med videre med organisationsmæssigt? Hmm. Spørg mig igen om et år. Jeg tror, at alle organisationer opbygger nogle vaner, der bliver usynlige hen ad vejen, og som det kan være godt at ruske lidt op i. Jeg forventer at støde ind i noget, men det er ikke synligt for mig endnu.”
Hvilke nye tiltag sætter du ind med?
“Det første, jeg er med til at præsentere på Teater Hund, er POP-festival. I Public Performance (som forbliver mit andet kunstneriske ben) har vi længe planlagt at etablere en lille festival, der viser publikums-inddragende eller stedsspecifikke værker for børn. Det kommer til at ske sammen med Teater Hund – og med Anemonen som samarbejdspartner.
Jeg tager kærligheden til festivalformatet med mig fra Horsens. Det er en fed måde at præsentere publikum for bestemte kunstneriske retninger, og et effektivt afsæt for at etablere samtaler og samarbejder i branchen. En festival er lidt en boullion-terning på flere planer, også selvom det bare er en lille festival. Vi starter i det små, men det er tanken, at POP-festival finder sted hvert andet år, og udvikles og vokser med flere samarbejdspartnere.
Vi skal også lidt ud af teatret og ind i de sociale rum, som udgør samfundet, også gerne rum, som børn ikke ellers har adgang til. Jeg kommer også til at se på, hvordan vi kan arbejde med mere flerstemmighed på scenen, for jeg tror virkelig på, at fremtidens scenekunst – ikke mindst for børn og unge- er nødt til at løfte blikket og få mere bredde med.”
Hvad kan publikum glæde sig til at opleve på teatret, som de ikke har oplevet før din tid som teaterchef?
“Udover POP-festival co-producerer vi en forestilling med Teaterhuset Filuren, og sætter streg under at vi gerne vil skabe i samarbejde med andre teatre. Der kommer helt sikkert også til at snige sig et par publikumsinddragende projekter ind, og publikum kommer også til at møde Teater Hund-produktioner uden for black boksen på Krudttønden, fx på et hotel eller i en retssal.”
Hvad ser du som de største udfordringer?
“Det umiddelbare og utroligt kedelige svar er selvfølgelig: økonomi. Det koster jo noget at løfte drømme ud i virkeligheden. Det er den kedelige virkelighed, jeg kommer til at sidde med i de næste par år, når visionerne møder realiteterne, men det er samtidig også noget af det, jeg glæder mig lidt til; at undersøge nye muligheder, nye samarbejdspartnere og nye muligheder for at trække resurser til teatret.
Skolepublikummet er en af store udfordringer, som jeg tror, er fælles for alle, der skaber scenekunst for børn og unge. Et stort skolepublikum sikrer, at rigtig mange børn møder scenekunst, og vi oplever, at skolerne rigtig gerne vil, men ikke har økonomi til billetkøb. Det er en prioritering i støttestrukturen, hvor scenekunst til børn ikke prioriteres som teatre, der har en ældre målgruppe. I Københavns Kommune får børneteatre ca. halvdelen i støtte af, hvad et voksenteater får. Der er også en del fonde, der støtter scenekunst. Men ikke henvendt til børn.
Og – så er der masser af børn, der ikke har en naturlig adgang til teatret, og som aldrig ser sig selv spejlet på scenen, og det synes jeg er vores forb…. pligt at ændre på.”
Hvad skal der stå, hvis du skal fuldende følgende sætninger for dine visioner:
Jeg var den som… var med til at producere forestillinger med stor bredde i genrer og udtryk, og som var med til at føre Teater Hund videre i nye aktiviteter og samarbejder både lokalt, nationalt og internationalt.
Om 10 år er teatret… et hus, som børnepublikummet elsker at komme i, som branchen kan bruge som ramme for workshops og samarbejder, som er med til at facilitere, at unge kunstnere kan udvikle ideer til børn og ungepublikummet. Et sted, hvor det er forventeligt at man kan møde mange udtryk og genrer, både i teatret og i andre rum.
Det største aftryk, teatret fik sat, var… at kombinere fællesskab med god kunst. Som lille storbyteater på Østerbro i København blev vi ved med at have en stærk lokal forankring, men vi skabte også netværk og projekter på tværs af landet.
Teatrets største succes var… at skabe et levende og rummeligt samlingspunkt for både publikum og branche. Sammen med andre teatre og organisationer var vi med til at sætte fokus på, at scenekunst for børn og unge fortjener samme status som det, der bliver produceret til voksne.
Det bedste, vi gjorde for publikum, var… at give dem et sted, hvor de fik lyst til at komme igen og igen, og pludselig opleve den forestilling, der fik dem til at se lidt anderledes på verden, tænke en ukendt tanke og føle noget på en ny måde. Vi var med til at skabe forestillinger som rakte ud til flere slags børn.
LÆS også ISCENEs interview med afgående kunstnerisk leder Methe Bendix
