★★★★★☆ Spaghetti-Hamlet – smagfuld mimeversion af Shakespeares Hamlet

Søren Ruby formidler Hamlet i en original og velfortalt bearbejdelse og med tydelige skildringer af karaktererne i det stærkt reducerede persongalleri. Spaghetti-Hamlet er lige til at spise.

Nå, men så vil man altså ene mand og uden ord spille Shakespeares Hamlet i en børnevenlig version på lidt under en time? Det er Søren Rubys forsæt med Spaghetti-Hamlet, som hans eget Det Kommende Teater har produceret i samarbejde med HamletScenen i Helsingør. Det virker som et halsbrækkende projekt.

Men det lykkes faktisk. Endda temmelig godt.

Det er en lille, intim scenografi, som Søren Ruby befinder sig i. Bagtæppet er abstrakt marmoreret og luftigt, så det gennemfarves af Jesper Bo Rasmussens stemningsskabende lys, som effektivt maler de forskellige steder, hvor forestillingen foregår som for eksempel ved kongens grav, i slottets sale og ved vandet.

Et koncentrat af dramaet

Ved hjælp af kun et (spaghetti-)halstørklæde, som Søren Ruby placerer på forskellige måder, tegner han den håndfuld af karakterer, der indgår i denne stærkt koncentrerede bearbejdelse. Sidder halstørklædet rundt om livet, er han Hamlet, og sidder det rundt om halsen, er han Polonius, og hvis det sidder om hovedet, så er han dronning Gertrud.

Og persongalleriet er temmelig kløgtigt sammensplejset i denne version. For eksempel er det ikke kongens bror, men statsmanden Polonius, der dræber kongen af magtbegær, og kærlighedshistorien imellem Hamlet og Ofelia erstatter Horatios rolle som den ven, der sidder med Hamlet i favnen ved hans død.

Ja, hvorfor gøre det mere besværligt, end det er? Det bliver til en meget simplificeret udgave af Shakespeares klassiker, men ikke desto mindre en udgave, der stadig indeholder og respekterer nogle af originalens centrale temaer som kærlighed, sandhed og magt.

Originale karakteriseringer

Man skal ikke undervurdere Søren Rubys evner som skuespiller. Selvom de umiddelbare virkemidler er karikerede udtryk og komiske “act-outs”, som på overfladen kan se nemme og simple ud, så gemmer der sig karakterskildringer ud over det sædvanlige i forestillingen.

Denne anmelder har for eksempel aldrig set dronning Gertrud så menneskeligt portrætteret og hendes tvivl så tydeligt formidlet. Og nogle nyopfundne scener fra Hamlets barndom og fra Hamlet og Ofelias første møder tilfører helt nye nuancer til disse ellers velkendte karakterer.

For mig vil prins Hamlet for al eftertid være typen, der pressede blomster imellem siderne i sine bøger som barn. Og Ofelia vil være en bomstærk pige, der kan slå smut, så stenene næsten smutter helt over til Sverige.

Og dét, der ser så nemt ud, er altså ikke noget, som alle og enhver kan. At udtrykke følelser, tanker og dramatisk handling igennem mimik og uden ord, er en kunst. Og Ruby mestrer det som få andre. Man kommer til at tænke på Rowan Atkinson og andre britiske comedy-legender, som må have været inspirationskilder for Søren Rubys spillestil og humor.

Spaghetti-teater på Kronborg

Der er store dele af denne spaghetti-udgave af Hamlet, som ikke har meget tilknytning til originalen. Fx foregår en væsentlig del af forestillingen ved et kæmpe middagsbord, hvor særligt den livsnydende konge smovser kongelige lækkerier – blandt andet spaghetti med kødsovs – som slubres med fingrene direkte fra buffeten. Det er nogle virkelig morsomme scener.

Nogle kunne måske anfægte, at vi er vel langt fra originalen her. Men man kunne også anskue det sådan, at Det Kommende Teater og HamletScenen her byder på en legende, velspillet og velfortalt indføring i dette udødelige drama. Og med distinkte vrøvlelyde i stedet for ord, så det forstås af fremmedsprogede turister på Kronborg. Og så er der spaghetti bagefter.

Forestillingen er henvendt til børn, der til denne visning af forestillingen på Klap-festivalen også synes at være engagerede igennem de 50 indimellem lidt langsomme minutter. Men voksne – også dem med Hamlet-erfaring – kan bestemt også nyde denne version.