Populært lige nu

Musicalen i stor vækst: “Vi må ikke gå i stå og kun spille de sikre værker”

ISCENE tager temperaturen på musicalen, der aldrig har stået stærkere i Danmark. Men hvordan sikrer man, at succesen også fører til nye værker, nye...
Annonce

★★★★★☆ Hjemstavn Sydhavn – en vandring gennem livshistorier og glemte byrum

Med Hjemstavn Sydhavn har Teater Fluks måske skabt deres til dato mest vellykkede, stedsspecifikke vandring. Her går form og indhold op i en højere enhed, når publikum bevæger sig omkring på området ved Sydhavnen i Aarhus.

Annonce

Fra de smalle gader mellem lave, graffitiprydede bygninger, hvor blandt andet Teater Fluks har til huse, bevæger vi os forbi restaurant Kohalen, over den asfalterede parkeringsplads. Vi krydser Jægergårdsgade og går hen bag Danske Banks domicil til kontorhuset TRÆ, der er Danmarks højeste træhus. Her følger vi den buede træbro, som snor sig op omkring bygningens halvcirkel-form.

Allerede tidligt i Teater Fluks’ nyeste stedsspecifikke vandreforestilling, Hjemstavn Sydhavn, fornemmes mangfoldigheden i havnekvarteret. Et område, som måske nok geografisk ligger i centrum af Aarhus, men som alligevel føles som en helt anden verden end den, de fleste kender fra den modsatte ende af Jægergårdsgade. Der hvor kaffebarer, keramikværksteder og hippe spisesteder ligger som perler på en snor.

Hjemstavn Sydhavn af Teater Fluks. Foto: Valdemar M. Fischer-Nielsen.
Hjemstavn Sydhavn af Teater Fluks. Foto: Valdemar M. Fischer-Nielsen.

En fornemmelse af et sted

Hjemstavn Sydhavn er en fortsættelse af de syv hjemstavnsforestillinger, Teater Fluks lavede i syv forskellige kommuner hen over sensommeren 2024. Nu er det teatrets eget hjemmeområde på Sydhavnen i Aarhus, Sara Fink Søndergaard og Rasmus M.L. Skov tager under kunstnerisk behandling.

Lydvandringen består dels af et velfungerende mix af interviews med lokale, der har tilknytning til området, og dels af Mads Myginds fængende hjemstavnspoesi. Små afbræk med livemusik leveres af forsangeren fra bandet Sankt Baldrian, Frederik Lunøe. Det hele er lidt tilfældigt sammensat i en broget mosaik af sanseindtryk, personlige anekdoter og byvandring, som på overraskende vis netop derfor spejler diversiteten i det område, vi befinder os i.

Annonce

”Vi behøver ikke gå i takt, for at følges ad”

Lige her på Sydhavnen i Aarhus, hvor hjemløse og narkomaner dagligt færdes side om side med spraglede kunstnere og velklædte finansfolk, giver selve formen på vandreforestillingen en fornemmelse af det sted, vi befinder os. ”Vi behøver ikke gå i takt, for at følges ad,” hører vi flere gange. Og det får en finurlig dobbelt betydning her, hvor vi følges rundt i de ekstremt diverse byrum.

Hjemstavn Sydhavn af Teater Fluks. Foto: Louise Rohde.
Hjemstavn Sydhavn af Teater Fluks. Foto: Louise Rohde.

Gamle slagtehaller og ny musik

Opdelt i to mindre grupper bevæger publikum sig rundt med enten Sara Fink Søndergaard eller Rasmus M.L. Skov som fortrop og guide. Som altid hos Teater Fluks er vi iført hovedtelefoner, hvori vi undervejs hører forestillingens lyde. I Hjemstavn Sydhavn ledsages vi af Niels Gades musikalske kompositioner og lyde fra området, som fx de mågeskrig, der er så kendetegnende for Aarhus. Og tre gange undervejs støder vi på Frederik Lunøe fra Sankt Baldrian, der optræder for os med sang og guitar

Annonce

Vi går op af træbroen rundt om TRÆ og lytter til en livshistorie om at gå fra at være alkoholiker til selv at arbejde med at hjælpe andre misbrugere i området. Da vi bevæger os ind i de nu tomme kostalde ved det gamle slagteri, hører vi om at være barn i 1960’erne og løbe omkring mellem køerne. Og lige før vi igen forlader slagtehallerne er det små fortællinger om livet som arbejder i bygningen, der fylder vores ører. Hele vejen rundt på turen får vi serveret små historier med tilknytning til området.

En fornemmelse af at træde ind i glemte byrum lige midt i den by, vi troede, vi kendte så godt

Hjemstavn Sydhavn giver en fornemmelse af at træde ind i glemte byrum lige midt i den by, vi troede, vi kendte så godt. Kombinationen af personlige fortællinger, forrygende poesi og musikalske indslag passer som fod i hose til området. Det er nok en af de mest vellykkede, stedsspecifikke vandringer, jeg indtil nu har oplevet med Teater Fluks.

Seneste

Hvem sikrer, at det frie felt bliver hørt i sager om dårligt arbejdsmiljø?

I brancheorganisationen Uafhængige Scenekunstnere oplever vi, at debatten ommistilliden...

Musicalen i stor vækst: “Vi må ikke gå i stå og kun spille de sikre værker”

ISCENE tager temperaturen på musicalen, der aldrig har stået...

Dramatikkens Hus synliggør og hylder dramatikeren

Dramatikkens Hus holdt i maj Husdramarathon. Her kunne publikum...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.

Hvem sikrer, at det frie felt bliver hørt i sager om dårligt arbejdsmiljø?

I brancheorganisationen Uafhængige Scenekunstnere oplever vi, at debatten ommistilliden til udpegelsen af Nønne Mai Svalholm til Projektstøtteudvalget for Scenekunster blevet præget af misvisende beskrivelser,...

Musicalen i stor vækst: “Vi må ikke gå i stå og kun spille de sikre værker”

ISCENE tager temperaturen på musicalen, der aldrig har stået stærkere i Danmark. Men hvordan sikrer man, at succesen også fører til nye værker, nye...

Dramatikkens Hus synliggør og hylder dramatikeren

Dramatikkens Hus holdt i maj Husdramarathon. Her kunne publikum opleve en kavalkade af ny dansk dramatik, læst op af dramatikerne selv. Under arrangementet blev...