Populært lige nu

Teateranmelder Monna Dithmer modtager årets Karl Mantzius Pris

For niende gang uddeler Selskabet for Dansk Teaterhistorie Karl Mantzius Prisen og en enig jury har denne gang valgt Politikens teateranmelder, Monna Dithmer. Uddelingen...

★★★★★☆ Drop dit spejl og se samtiden i øjnene i Amager Revyen 2026

Amager Revyen 2026 er tidligt ude i år, men det er bare én god grund mere til at valfarte til selskabslokalerne på Markmandsgade, hvor...
Annonce

Horsens Teaterfestival byder velkommen til Ditte Bichel som ny kunstnerisk leder

Ditte Bichel vil som ny kunstnerisk leder give børn og unge hovedrollen på Horsens
Teaterfestival.

Annonce

Efter fem år på posten overlader Adelaide Bentzon stafetten den 31. oktober til Ditte Bichel, som allerede tiltræder den 1. september. De næste tre år kommer hun til at stå for festivalen sammen med festivalens administrative leder og producent Iben Høgh Grøftehauge.

Ditte Bichel er dramaturg, projektleder og underviser med et stærkt engagement i børn og unges adgang til og deltagelse i scenekunst. Ud over sit virke som koordinator for Teaterhuset Filurens Børne- og ungepanel i Aarhus, har Ditte arbejdet med tekst- og produktionsdramaturgi, samskabelsesprocesser og koordinering i både vækstlag, det frie felt og på institutionsteatre. Hun arbejder blandt andet med at nå ud til børn og unge, som ikke naturligt møder kunsten i deres hverdag.

En af de vigtigste platforme

Ditte ser frem til at være med til at forme Horsens Teaterfestival, så den fortsat vækker nysgerrighed, udvider horisonten og danner grobund for nye fællesskaber hos både branche og publikum.

“Med sine 40 år i rygsækken er Horsens Teaterfestival en af de vigtigste platforme, vi har herhjemme for scenekunst til børn og unge. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og til at bygge videre på det store stykke arbejde, som dygtige branchekollegaer har beriget festivalen med gennem tiden. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at samarbejde med hele festivalholdet, dramaturgiatet og de mange dygtige aktører, der producerer teater til børn og unge. Frem mod festivalen i 2026 kommer vi til at arbejde under overskriften GENKLANG OG SKABERTRANG, hvor målgruppeinddragelse og procesorienterede formater bliver nogle af
vores fokuspunkter,” siger Ditte.

Annonce

Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og til at bygge videre på det store stykke arbejde, som dygtige branchekollegaer har beriget festivalen med gennem tiden

Festivalens afgående kunstneriske leder, Adelaide Bentzon, har gennem sine fem år været med til at styrke festivalens profil og relevans som nationalt samlingspunkt for scenekunst for børn og unge. Derudover har Adelaide haft et stort fokus på at udvikle festivalens internationale profil og ungeindsats bl.a. med Ung på vej, som er festivalens lille vækstscene. Adelaide skifter til en stilling som kunstnerisk leder hos Teater Hund.

Med Ditte som kunstnerisk leder ser festivalen frem til at fortsætte arbejdet med at skabe kunstneriske oplevelser, der både rører, udfordrer og involverer børn og unge i hele landet.

Annonce

Kilde: Pressemeddelelse Horsens Teaterfestival

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.