★★★★★★ SHÃH MÃT – mageløs udfoldelse af magtens væsen på højt europæisk niveau

Uppercut Danseteater og Holstebro Dansekompagni er gået sammen om at lave en hårdtslående og kompromisløs forestilling om magt, der perspektiverer tidens himmelråbende kynisme. SHÃH MÃT havde premiere den 18. september i Den Grå Hal, og det er bare med at komme afsted og opleve noget af det ypperste, en dansk dansescene kan præstere.

Uppercut Danseteater og Holstebro Dansekompagni er et match made in heaven. Intet mindre klichefyldt kan beskrive, hvad der sker, når to kompagnier, der emmer af styrke og vildskab tørner sammen på et skakbræt. 16 dansere (+1 lidt senere) hvirvler svimlende accentueret over scenen i Stephanie Thomasens iscenesættelse med det velkendte fysiske og tempofyldte bevægelsessprog ladet med humor.

SHÃH MÃT betyder skakmat på indisk, hvor spillet, der oprindelig hed Chaturanga, blev opfundet for 1500 år siden, som vi kan læse i programmet. Vi lærer, at det både har været forbundet med overtro, med krigsstrategi og med underholdning. Vi er vidne til alle aspekter, som vi sidder her på to flanker og i os selv ligner en battle-opstilling til mageløs udfoldelse af magtens væsen på højt europæisk niveau.

Se trailer HER.

Løfter taget

Danserne sidder langs den yderste kant på hver deres stol på hver deres skaktern modsat publikumsrækkerne. Rent og skarpt danner vi en firkant om skakbrættet i Johan Kølkjærs cool scenografi med en rebstige i loftet, mens kaos ulmer som jordfaldshuller under os. Vi drages alle mod skakbrættet i det rå, åbne rum, hvor alt kan ske på et splitsekund. Selv den mindste raslen med magtsymbolet – en sølvpapirskrone – kan vælte alle brikker.

Komponist og kapelmester Lawand Shakur Othman spiller selv live og har leveret en fuldstændig uimodståelig lydside, der smyger sig, løfter og udfordrer danserne og tager os gennem magtens former og udtryk i utallige gentagelser gennem historien. På slagtøj leverer Alexander Skjold Henriksen beats så stramme og klangfulde, at man ikke kan sidde stille og frydes, når han gør mine til at løfte køllerne.

Den rituelle musik og koreografi er uimodståelig. Høje taktfaste benløft, arme, der svinger artikuleret i luften, hænder, der laver masker foran ansigterne. Det er en magisk opvisning af menneskelig urkraft. Dansens overskud og livskraft badet i distinkte rytmer og melodisk skønhed løfter taget fra første færd med en følelse af taknemmelighed over, at det er muligt at overvære dette i Danmark. Så er det til at leve med, at værket som helhed kunne strammes lidt op.

Magten er en sølvpapirshat

Magten får liv i Stephanie Thomasens velkendte karikaturer. For i det øjeblik en sølvpapirskrone lander på et hoved, krymper alle andre sig. Kongen dirigerer alle som en flok får, der siger mæh og hopper, når han hopper. Når først magten er sluppet fri, kan den også erobres. Stole bruges som våben og skjolde mod kampenheder bag en ny konge, der køres i stilling. Om han så reelt er konge eller bare en sølvpapirshat.

Stolene er et gennemgående symbolsk element, der på et splitsekund kan ændre hele scenens udtryk. De kan kastes, bruges til stomp, til rådslagning, til skulpturelle billeder eller til at hoppe på som skakbrikker. Musikken ændrer sig til det mere jazzede, efterhånden som værket flytter sig i tid. Raphael Solholms vanlige sans for at fange stemninger i sit lys spiller fint op ad Maria Ipsens mørke kostumer og skinnende sølvpapir.

Et stort, ironisk ABBA remake af sangen Dancing Queen afslutter første akt. Magtens normer går mere og mere i opløsning. En ny konge, der symbolsk hives ind fra publikumsrækken, afklædes og hænger i rebstigen. Folket skriger op – alle med sølvpapirs-kronet ytringsfrihed: ”Can’t we stop killing children?” spørger de… ”It’s complicated – do I have to repeat that?” lyder svaret tørt som fra et fjernt babelstårn.

Hvordan gør magthaveren folket skakmat, når de ikke kan styres?

”My crown is made of tinfoil, and I can turn it into anything”. Stephanie Thomasen, dramaturg Betina Rex og danserne tegner et sprængfarligt portræt af vores samtid, hvor selv en bøjning af takkerne på en krone, får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Hvordan gør magthaveren folket skakmat, når de ikke kan styres? Det afgørende træk har uhyggelig aktualitet. Scenografisk og koreografisk er det et yderst raffineret skakmat, der trækker værket op på et centraleuropæisk niveau.

Rollen som den sidste afklædte, ludende og sindsforvirrede “konge” er et brilliant modspil til de stramme koreografiske accenter i de muskuløse danseoptrin. SHÃH MÃT perspektiverer tidens himmelråbende vanvid og kynisme i et kunstnerisk rum, hvor ting siges højt, men også ironiseres, så vi kan få luft. Sølvpapirshatte, dansernes funny bones og en diskokugle tilfører skakspillet sine underholdende og spejlende egenskaber.

Hvilken power de to kompagnier tænder i hinanden i et sømløst forenet udtryk. De bomstærke og udtryksfulde dansere tør udfordre dansens sprog og udnytter alles styrker til svidende skarp, autentisk formidling. Om det er nærværende soli, duetter med svimlende partnering eller ensembledansens sublime fælles timing – bare tak. Publikum var i sejrsrus efter premieren på denne imponerende første to-akters fuldskalaiscenesættelse fra koreografens hånd.

Læs eller genlæs ISCENES interview med Stephanie Thomasen HER.