Kulturens Analyseinstitut og Bæredygtigt Kulturliv NU inviterede forleden til kulturelt vælgermøde. Deltagerne bidrog selv til den bærende dialog og undersøgelse af en given problematik. En undersøgelse, som gav nye perspektiver på den politiske samtale.
Kulturens Analyseinstitut og Bæredygtigt Kulturliv NU inviterede forleden til vælgermøde under titlen Den bæredygtige by- med kunst og kultur som drivkraft. Ambitionen var at undersøge, hvordan kunst- og kulturlivet kan bidrage til aktivt at gøre byen mere bæredygtig – både miljømæssigt, socialt og kulturelt. Og som deltager deltog man selv i undersøgelsen.
Kunsten at lytte
Christian Gade Bjerrum, der er leder af Bæredygtigt Kulturliv NU, åbnede vælgermødet med en tale, der lagde op til dagens debat om klimaansvar og den bæredygtige by.
Dagen blev rammesat ud fra formatet Kunsten At Lytte, som er en metode, der er udviklet af Bæredygtigt Kulturliv NU. En metode, som forener kunst, poesi, AI, viden og politik i et nyt dialogformat, hvor deltagere sammen udvikler konkrete kulturpolitiske ideer og handlinger.
Kunst og kultur er værdiskabende i samfundet
Esben Danielsen, der er direktør for Kulturens Analyseinstitut, lagde ud med et oplæg om, hvordan kunst og kultur er værdiskabende i samfundet. Danielsen konkretiserede blandt andet, hvordan kulturområdet i Danmark spiller en betydelig økonomisk rolle, som årligt skaber værdi på 158–188 milliarder kr., og giver beskæftigelse til omkring 150.000–170.000 personer. Kulturområdet er altså en betydelig økonomisk faktor i det samlede landskab.
Når kunsten og kulturen kan være udfordrende at samtale om i politik, skyldes det ofte, at kunsten vil skabe noget unikt og særegent. Det gør den svær at tale om i politiske sammenhænge, hvor der ofte efterspørges en større fællesmængde.
Finansiering er svær at kortlægge
Derudover påpegede Esben Danielsen, at kommunerne sjældent har overblik over hvor mange investeringer, der følger med den kommunale grundfinansiering. Det skyldes, at kulturområdet oftest har en meget sammensat økonomi, og kommunerne ikke har en fælles praksis for at opsætte regnskaber og budgetter for kunst- og kulturområdet. Derfor er det svært at lave en præcis udregning på, hvad der kommer af finansielt udbytte på de kunstneriske og kulturelle tiltag.
Kulturens rolle i lokalsamfundet
Der er dog ingen tvivl om, at kunst- og kulturliv gør en by og kommune attraktiv at bo i. Det har flere analyser tidligere påvist. I danske borgerundersøgelser rapporterer 30–50 %, at kulturlivet har en stor eller meget stor betydning for deres trivsel og livskvalitet.
Samtidig har kunst og kultur en så stor effekt på folks adfærdsændringer, at det er på niveau med skoler. En afgørende faktor for både sundhed og trivsel er, at man deltager aktivt i fællesskabet. Deltager du selv i at lave den sunde mad, er der større effekt på adfærdsændringen end fx at se en forestilling om klimaudfordringer.
Der er altså i den grad belæg for at inddrage kunsten, kulturen og den fællesskabsstyrkende kraft i forhold til by- og samfundsudvikling.
Et økosystem for omstilling til et bæredygtigt samfund
Mimi Larson Drewsen, der er konsulent for Mimster.dk, og Carl Damm fra Bæredygtigt Kulturliv NU fortalte om, hvordan de hjælper kulturorganisationer til at omstille til bæredygtig praksis. Det gør de blandt andet gennem projektet Kulturspring, der er et økosystem for omstilling til et bæredygtigt samfund med kunst og kultur som drivkraft.
De gav eksempler fra deres samarbejde med kunstner Thomas Dambo, som inviterede frivillige til at arbejde sammen med ham og styrke deres fællesskaber og forståelse for naturen og lokalsamfundet gennem deres arbejde med værkerne. Det kunne være så konkret, som at styrke bevidstheden om værdien af genbrugsmaterialer og helt konkret, hvor de kunne erhverves i lokalområdet.
Skab en case i fællesskab
Efter de indledende oplæg blev vi som deltagere sat i grupper og skulle finde en case, hvor kunsten og kulturen var drivkraft for et styrket fællesskab og en bæredygtig byudvikling. Den gruppe, jeg deltog i, bestod af alment interesserede borgere, professionelle kulturaktører og politikere.
Vi ønskede at afhjælpe ensomhed og styrke fællesskaber gennem kunstneriske- og kulturelle aktiviteter. Her kunne fx etableres kunstneriske og kulturelle projekter med fagkompetent styring i allerede eksisterende faglokaler på fx lokale skoler. Tiltaget skulle styrkes i samarbejder med lokaludvalg og rådgivningsinstanser, som kunne pege på konkret handlemuligheder og finansielle muligheder.
AI fik sat form på projektet
Da konceptet var udformet med strategi og vision, blev det kørt gennem en AI, som satte form på projektet. Der kom blandt andet bud på hvilke kommunale instanser, som kunne have relevans for tiltaget.
Valgmødet blev derfor afrundet med et ret konkret bud på et muligt tiltag, som de medvirkende kommunalpolitikere kunne tage med sig videre i valgkampen. Et tiltag, som både gav indsigt i eksisterende handlemuligheder og stof til eftertanke om, hvad der er relevant og bæredygtigt for samfundet og den by, vi bor i.
Den bæredygtige by- med kunst og kultur som drivkraft blev afholdt på Thoravej 29 i København. Det tog siden videre til Aarhus og Hillerød.
Med til vælgermødet var: Christian Gade Bjerrum, leder, Bæredygtigt Kulturliv NU, Esben Danielsen, direktør, Kulturens Analyseinstitut, Carl Damm, Projekt- og Procesleder, Bæredygtigt Kulturliv NU, og Mimi Larsson Drewsen, konsulent, Mimster.dk.
