★★★★★☆ Skønne tableauer i den musikalske og teknikbårne Du er her

Du er her fra Teaterværkstedet Madam Bach er en teknisk snild og betagende forestilling, der med håndmalede sten og musikalske smuler drager os ud i den vide verden.

Jeg husker ikke, hvor gammel jeg var, da jeg begyndte at hente morgenbrød hos bageren alene. Jeg fik en pengeseddel med hjemmefra, og så gik jeg ud i den store verden, mens jeg gentog for mig selv, hvad jeg skulle købe: ”Fem blandede rundstykker, to kanelsnegle og en bagerens dårlige øje, fem blandede rundstykker, to kanelsnegle og en bagerens dårlige øje.”

Der var ikke megen fare på færde; trafikken er mild i en midtjysk landsby en søndag morgen, og der lå desuden kun seks huse imellem vores og bagerens, og i ét af dem boede lægen. Det kunne næppe gå galt. Men jeg følte mig meget selvstændig.

En tilsvarende morgentur er, hvad Teaterværkstedet Madam Bach indleder forestillingen Du er her med. Forbi søen, til venstre, til højre. Og så hjem igen.

Teknisk snilde

Det handler om at kende sin vej. Både til bageren, men også til sig selv, forstår vi med Pernille Bach og Christian Schrøders egen intro til forestillingen. Teater om selverkendelse for 2-årige? Lad os nu se.

Denne første scene er skabt ved at lade en mekanisk dukke, der kan følge en tegnet tuschstreg på et langt stykke papir, snurre sig langsomt igennem byen af pop-up-huse, forbi den vinkende nabo og anden i søen. Teknisk snildt og ganske betagende.

På samme måde er de fleste scener i Du er her understøttet af tekniske tricks, gadgets og hjemmebyggede løsninger. For eksempel en cykeltur rundt om jorden, der bliver løst ved at klikke en minicykel med magneter på et cykelhjul, der så cykler rundt og rundt. Og en kat på afveje bliver en silhuet, der projiceres op på bagvæggen med en lille, håndholdt projektor. Og med et lille kaldeanlæg med højtaler kommer vi på rumfart.

Musikalske smuler

På et utal af små sten er der malet figurer og bogstaver, som de to medvirkende igennem forestillingen knytter ord til. ”K som kat, Ø som øst, V som vej.” Og det hele ledsages af musikalske smuler fra Christian Schrøder på få men virkningsfulde instrumenter, der med lethed skifter imellem stressende trafikkaos i byskiltenes jungleskov og sejlerromatik til havs.

For mig personligt er forestillingens højdepunkt, da vi får fortalt om en fisketur, mens Pernille Bach klikker små tegninger af måger, fisk, en båd med anker, fiskekrog og skyer på en uro, som sammen med Christian Schrøders rolige musikledsagelse bliver en yndig og fin lille scene.

Den vide verden

Samlet set bliver forestillingen temmelig episodisk, hvor hvert tekniske element på scenen rummer en scene, og vi kan efterhånden følge med i, hvilke vi mangler at se i brug. De enkelte scener har ikke meget andet end temaet tilfælles.

Og temaet? Der er noget om at finde vej, men ikke så meget om at finde sig selv, som det blev påstået i begyndelsen. Og det er nok godt det samme. Til gengæld finder vi roen i forestillingen, vi drages af de små tableauer om at være i bevægelse, og vi drømmer os ud i den vide verden.

Teater med mere

Teaterværkstedet Madam Bach byder ikke kun på en forestilling, men også på en lille session efter forestillingen, hvor man kan lege med de – tilsyneladende – hundredvis af håndmalede sten og skabe sine egne fortællinger. Man kan desuden købe en bog med hjem, eller man kan scanne en QR-kode og finde kreaidéer online.

Der er faktisk skabt et helt lille univers til forestillingen, som synes at forlænge forestillingens rækkevidde ud over, hvad der sker i rummet, uden at være anmassende. Og den pædagogiske kvalitet skal man heller ikke undervurdere.

Det giver tilsammen en oplevelse af en både teknisk og musikalsk gennemført forestilling, der virker på flere planer. Den lover måske lidt mere, end den kan holde, og den bæres måske lidt for meget af teknik og lidt for lidt af dramaturgi. Men effekten og børnenes engagement er ikke til at tage fejl af.