Populært lige nu

Månedens Kunstnerportræt: Man skal kunne trives i usikkerheden – men det kan jeg heldigvis også

Månedens Kunstnerportræt. Igen i år danner det unikke Odd Fellow Palæ rammen om en af dansk teaters mest traditionsbårne institutioner: Grønnegårds Teatret. Den enes tradition,...
Annonce

Talent V-KG sender første elev videre til Den Danske Scenekunstskole

Et treårigt talentforløb mellem Københavns Åbne Gymnasium og Teater V, Talent V-KG, har nu sendt sin første elev videre til Den Danske Scenekunstskole. Forløbet er et eksempel på, hvordan talentlinjer fungerer som fødekæde til landets professionelle scenekunstuddannelser. Det skriver Teater V i en pressemeddelelse.

Annonce

Op mod 1.000 ansøgere søger hvert år ind på skuespilleruddannelserne, men i København ender kun otte med en plads. En af dem i år er 20-årige Olivia Heggli.

Inden optagelsen har Olivia tilbragt tre år på Talent V-KG i Valby, et samarbejde mellem Teater V og Københavns Åbne Gymnasium, hvor elever kombinerer gymnasial uddannelse med intensiv scenekunsttræning.

Flere optagelsesrunder

“Det er fuldstændig surrealistisk. Det er noget, jeg altid har drømt om, siden jeg var helt lille. At det er sket nu, det er helt absurd. Jeg er virkelig glad, fortæller hun. Beskeden kom i en mail, hun havde ventet på hele formiddagen. “Det var virkelig nervepirrende. Da den så var der, begyndte jeg bare at skrige og hoppe op og ned.”

Optagelsen til skuespilleruddannelsen består af flere trin. Først indsender ansøgerne en videomonolog. Derefter følger fysiske prøver, hvor de arbejder med monolog, dialog og digt. Feltet reduceres gradvist, indtil en mindre gruppe står tilbage til den afsluttende fase. Her deltager ansøgerne i flere dages teaterøvelser og samtaler, før de otte endelige studerende udpeges.

Annonce

“I den sidste runde var vi 20 tilbage, og så havde vi fire dage med øvelser og samtaler, før de valgte de otte,” fortæller Olivia.

Olivia Heggli og Leder af Talent V-KG, Gitte Gry Ballesheim. Foto: Pressefoto.
Olivia Heggli og Leder af Talent V-KG, Gitte Gry Ballesheim. Foto: Pressefoto.

Talentmiljøer som springbræt

Forløbet på Talent V-KG i Valby giver konkrete værktøjer til skuespil og forbereder eleverne på optagelsesprocessen.

Annonce

“Jeg får lyst til at sige, at det har betydet alt. Man bliver virkelig høvlet igennem alle de ting, man skal være klar på,” siger Olivia.

Leder af Talent V-KG, Gitte Gry Ballesheim, ser Olivias optagelse som et resultat af talentarbejdet og et eksempel på, hvordan talentforløb kan sende elever direkte videre til professionel uddannelse.

“Olivia var en af de første elever på Talent V-KG, hun dimitterede i sommers på det første afgangshold, og vi kan ikke være andet end stolte over, at hun nu er kommet ind. Det er så velfortjent, og jeg glæder mig til at følge hende fremover.”

Starter til august

Inden studiestart arbejder Olivia videre med sin egen teatergruppe Cows on Ice, der blandt andet optræder på KLAP-festivalen i Kolding med forestillingen Verdens bedste veninder.

Til august begynder hun på Den Danske Scenekunstskole i København, hvor hun bliver en del af næste generation af professionelle scenekunstnere.

Kilde: Pressemeddelelse Teater V.

Seneste

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for at genoplive revytraditionen i Kerteminde, og tager et syvmileskridt med den mission i den allerførste...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation. Efter mange år med internationale turnéer, forestillinger i mere end 30 lande og hundredvis af...