Populært lige nu

Carmina Burana – “Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen”

Hvordan skaber man en fælles koreografi, når danserne har forskellige kropslige forudsætninger og bevægelsesmåder? I Carmina Burana mødes professionelle dansere fra både Holstebro Teaters...
Annonce

Splid i Holstebro? Eugenio Barba fra Odin Teatret stævner Nordisk Teaterlaboratorium

Der har været en hel del rumlen mellem lederne for Foreningen Odin Teatret og Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro (NTL). Seneste skud på stammen er, at Eugenio Barba melder ud, at han vil stævne NTL.

Annonce

Den 25. marts 2026 afholdt foreningen Odin Teatret generalforsamling på foreningens adresse i Holstebro. Foreningens årsberetning blev udsendt til pressen tirsdag den 7. april. Ved første øjekast blot en almindelig gennemgang af det forgangne år og regnskabet for perioden.

Men som en lille ekstra tilføjelse til årsberetningen følger en kommentar om, at Foreningen Odin Teatrets formand, instruktør Eugenio Barba, meddeler, at han vil stævne Nordisk Teaterlaboratorium, fordi de fortsat benytter navnet “Odin Teatret”.

Helt konkret lyder efterskriften i årsberetningen således:

“Efter Odin Teatrets generalforsamling har Eugenio Barba informeret teatrets medarbejdere om, at han gennem 2 måneder har søgt – ved hjælp af en advokat – at få en forhandling med Nordisk Teaterlaboratorium om dets fortsatte brug af navnet Odin Teatret, hvilket NTL havde lovet ville
ophøre pr 31.12 2022. Til dato har NTL – via dets advokat – afvist enhver forhandling, hvorfor
Eugenio Barba har besluttet at indgive stævning mod Nordisk Teaterlaboratorium, hvilket vil ske umiddelbart efter påske”.

Annonce

LÆS OGSÅ: Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek

Odin Teatret, som i dag er en producerende teaterforening med ensemble under kunstnerisk ledelse af Eugenio Barba, understreger tydeligt i deres udsendte materiale, at de ikke har noget med Nordisk Teaterlaboratorium at gøre.

Annonce
Eugenio Barba
Eugenio Barba. Foto: Francesco Galli.

Fnidder eller dårlig afstemning af forventninger

Det er blot endnu en tilføjelse til den længerevarende konflikt mellem Nordisk Teaterlaboratorium og den tidligere ledelse, som startede ved generationsskiftet på teatret i 2021, hvor Per Kap Bech Jensen overtog ledelsen efter Eugenio Barba.

Som Anne Liisberg skrev om i interviewet med Per Kap Bech Jensen, Verden og Nordisk Teaterlaboratorium forandrer sig på ISCENE i september 2024, har ændringerne “givet konflikter med teatrets grundlægger Eugenio Barba, der som planlagt forlod teatret for godt to to år siden, og der blev atter rejst kritik, da en række medarbejdere blev fyret op til sommerferien grundet teatrets økonomiske situation”.

Det lader til, at der er en del uoverensstemmelser mellem den tidligere og den nuværende ledelse, som måske ikke helt har fået afstemt deres forventninger forud for generationsskiftet. Fra sidelinjen ligner det hele dog mest af alt en omgang fnidder, som burde have været løst med intern dialog.

Seneste

Fem, du kan glæde dig til i november

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Fem, du kan glæde dig til i november

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og...

Husets Teater søger administrativ chef til delt lederskab

Ansøgningsfrist: 30. november 2026
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.

Fem, du kan glæde dig til i november

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og gennemtrevlet teaterprogrammerne for den kommende måned. Der er masser af spændende forestillinger at vælge imellem,...