★★★★☆☆ Små Spirer viser frøets rejse mod lyset

Små Spirer er en nærværende danseforestilling for de 3-6-årige. Beyond Darkness iscenesætter et frøs udvikling med krop, humor og leg, men savner dramatik.

Hvad behøver et frø for at spire? Danser Nanna Halfgarn Jensens kurv er fuld af frø – farvestrålende små tøjfigurer, stoppet med ris – som hun viser frem under prologen foran publikum i gymnastiksalen. Hun mimer med børnene: Vand er mundklik, varme og hænderne gnides, og frøet er klar til sin rejse. 

Salen ligger i dæmpet lys med et diskret lydbillede af Eliza Bozek, der understreger, at vi er i et roligt, sanseligt univers. På et cirkelrundt tæppe ligger en bunke puder og tøj-ting, der pludselig ryster – til publikums udelte morskab. En hånd kommer op, så en fod og en spejldans opstår. De to dansere Nanna Hanfgarn Jensen og Cecilie Kjær har et fint lige til kropssprog, når de laver kluddermor, ligger ovenpå hinanden, og står på hinandens skuldre.

Jordfarver

Små Spirer er en interaktiv danseforestilling for børn på 3-6 år. Koreograf og danser Nanna Hanfgarn Jensen og dramaturg Nadja Mattios kunstneriske partnerskab har tidligere vakt opmærksomhed, blandt andet med performance-installationen Entangled på Det kongelige Teater under KSelekt, hvor Statens Kunstfond udvælger en række mindre, eksperimenterende forestillinger.  Men med Små Spirer arbejder de for første gang med en forestilling for de mindste. 

Det lykkedes stort set fint. Nanna Hanfgarn Jensen har arbejdet seks år i danseteatret Aaben Dans og har et morsomt, nærværende kropssprog, som fanger børnene. Cecilie Kjær er hendes modsætning, en mere statuarisk figur, der virker stærk og tryg. Scenografien af Baum & Leahy er enkel og funktionel med tøjspirer, tøjdyr og puder i jordfarver, ligesom dansernes kostumer af Fie Von Veer er holdt i brun, orange, gylden og lilla.

LÆS OGSÅ: Entangled – muld og mycelier i mørket åbner sanserne

Mangler en eksplosion

Til sidst skal frøene (danserne) op gennem jorden, og her giver dansernes opadpegende fingre ikke tilstrækkelig dramatik. Både i musik og kropssprog savner jeg et drama eller en eksplosion; forestillingen bliver harmonisøgende og afspejler ikke naturens voldsomhed, når frøet springer ud.

Beyond Darkness vil skabe en interaktiv forestilling, men først i sidste tredjedel kommer publikum på banen. Vi inviteres til at bære en lang tøjslange i flotte farver ind på tæppet og lægge den som en spiral sammen med et frø. 

”Det var lige der, jeg ville lægge frøet,” lyder det fra en otteårig pige. Intentionen om at engagere børnepublikummet fysisk er sympatisk og kræver sans for pædagogik, men det virker som om, Beyond Darkness ikke har besluttet, om de vil lave en pædagogisk forestilling eller en forestilling, hvor danseæstetikken er det bærende element.