★★★★★☆ Lost Weekends er en absurd komedie med skarp timing

Årets afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole i Odense, Lost Weekends, er en absurd og svært underholdende komedie, der sender hilsner til alt fra lokalavisen til kulturbranchen.

”This is where the magic happens!” erklærer den rockelskende nostalgiker Henrik, der sammen med sin driftige hustru Tone har åbnet et hotel i Glamsbjerg på Fyn. Navn, indretning og stemning er inspireret af – eller tyvstjålet fra – det legendariske Chelsea Hotel i New York. 

Men herefter hører ligheden også op. For der er ikke meget rock’n roll over det lille hotel, hvor indehaveren perfidt håndhæver sin ”nul-telefon-politik”, og hvor pladespilleren kun er til pynt, fordi alt kører over bluetooth.

Kommunale krav og finske rockstjerner

”We’re putting the glam back in Glamsbjerg,” lyder det fra den håbefulde hotelejer. Men håbet er ikke helt lysegrønt, for hotellet har brug for – i en vældig fart – at skaffe mindst syv kunstnere til deres residency ”for at leve op til kommunens støttekrav”. 

De gennemførte omgivelser til trods, så har hotellet ikke helt samme stemning som forlægget. De ansatte – lige fra den livstrætte kok til piccolinen med skuespillerdrømmene – kæmper for at nå i mål med hver deres opgaver. Men uanset, hvad de gør, så er det bare ”et kopihotel, der serverer danskvand for nogle oversættere, der kalder sig kunstnere,” som bartenderen så smukt formulerer det.

Men noget lurer under overfladen. Den ukrainske rengøringsmand lader til at have langt mere at byde på end blot lidt it-assistance. Og frem fra den ikke-godkendte pejs i dagligstuen dukker sære eksistenser frem ved nattetide, som ikke bare ligner og opfører sig som ægte rockstjerner, men også taler et temmelig underholdende volapyk-finsk.

Stærkt par med sans for det absurde

Makkerparret bestående af instruktør og dramatiker Johan Sarauw og billedkunstner og digter Jo Hedegaard er efterhånden en fasttømret duo i det fynske, hvor de blandt andet i en årrække stod bag iscenesættelserne af Teatret Slotsgårdens karakteristiske, gakkede komedier. Det er da også i høj grad samme stemning, der præger Lost Weekends, som er en samproduktion mellem Den Danske Scenekunstskole og Odense Teater.

Sarauw og Hedegaard står bag tekst, scenografi og instruktion af de syv afgangsstuderende fra linjen for skuespil på Den Danske Scenekunstskole i Odense. Og måske er det godt sammensmeltede makkerpar netop opskriften på succes. I hvert fald formår de at få hver eneste af de syv medvirkende til at shine i iscenesættelsen. 

Alle skuespillerne leverer deres replikker med en skarp, komisk timing, som er altafgørende for, at forestillingen fungerer. Og da teksten er skrevet til netop formålet, er det også meget elegant lykkedes at give hver af de nye skuespillere en længere monolog.

Gennemsyret af humor

Andrea Heick Gadeberg, Katrine Juliane Krone, Laura Lupnaav Søndergaard, Noam Boaz Feldman Lewerissa, Thor Støvelbæk, Tobias Staugaard Koch og Zere Celik bevæger sig ind og ud af to-tre roller hver i løbet af Lost Weekends. Nogle er skarpe karikaturer, andre mere genkendelige hverdagstyper, mens andre igen er gakket helt ud med sære kostumer og vilde parykker.

Humoren gennemsyrer hele iscenesættelsen, men der er også blevet plads til masser af stikpiller i Sarauw/Hedegaards tekst, som sender hilsner til kulturforvaltningens støtteordninger, lokalavisens køb-en-annonce-og-få-en-artikel-tilgang til kulturstoffet og til den irriterende nepobaby-teaterskole, som det er så helvedes svært at komme ind på.

Lost Weekends er naturligvis primært en afgangsforestilling – og en virkelig vellykket en af slagsen, hvor alle syv afgangsstuderende virkelig får lov at folde sig ud med hver deres unikke kendetegn og talenter. Men det er også en grundlæggende sjov og veldrejet komedie, som for alvor sætter gang i lattermusklerne på publikumsrækkerne.