Populært lige nu

Fem, du kan glæde dig til i november

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og gennemtrevlet teaterprogrammerne for den kommende måned. Der er masser af spændende forestillinger at vælge imellem,...

Virkelighedens iscenesættelse: Surkov og Evita

Både som teatergænger og som borger i 2026 må vi en gang imellem spørge os selv, hvor vi egentlig bliver manipuleret mest. Er det...
Annonce

At skabe Adam med dårlig ånde…

Mille Lehfeldt fik salen til at hulke af grin, da hun spillede Gud, som skabte Adam i den Reumertnominerede satire En smule i overkanten (Platt-Form, 2017). Men hvad var det særlige ved netop denne scene, og hvordan var det at puste liv i en medspiller, der hader dårlig ånde?

Annonce

Hvad følte du i netop denne scene?

En utrolig mangel på luft. Det er overraskende hårdt at puste med lyd i et minut, når man samtidig har valgt at lave en meget lav karakter. Husk på, at Gud jo skabte Adam i sit billede, og da Laus er utrolig lav, synes jeg, det mest naturlige ville være, at min Gud også var en kort fætter.

Hvad tænkte du på for at kunne spille den?

Personligt var jeg dybt inspireret af Yoda, den kloge gamle hobbit-grimling fra Star Wars. Der er noget stoisk over ham, som jeg synes klæder en scenisk Gud.

Annonce

Hvilket greb brugte du for at få publikum til at grine hver aften i denne situation?

Bare det at iscenesætte ”skabelsen” er et håbløst projekt. Hele situationen og vores karakterer er så absurde, at det gælder om at forsvare figuren med alt, hvad man har. Man skal ikke gå efter latteren, men stole på at materialet er godt nok … stole på det fysiske forarbejde og vores tekst.

Annonce

Hvordan genkaldte du dig den følelse aften efter aften?

Det kan godt være svært at skulle puste med indlevelse på en medspiller med ekstremt sart lugtesans, så det gav mig uden tvivl en udfordring hver aften, men til gengæld gav det mig også en helt reel irritation på mine medspillere, som jeg kunne bruge i mit spil. På den måde er det her fag så givende.

Hvad var det vigtigste, publikum skulle have ud af denne scene?

Vi skal kunne grine af os selv. Gennem humor kan vi få vendt svære emner og måske endda få ændret lidt på vores perspektiv. Religionskritik er vigtig, og vi må ikke glemme at tæske lidt på vores egen kultur og tro. Skabelsesberetningen er smuk, men altså også ret fjollet.

Hvad var det sværeste ved at spille netop denne scene?

Udover at skulle portrættere Gud!! Så var det sværeste nok ikke selv at grine. I selskab med Jakob og Laus er det noget af en opgave.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ I Moseloven blander bodyhorror blod med poesi

Teater Momentums kunstneriske profil Elias Sadaq viser atter sin...

Find julestemingen i teatret – oplevelser for hele familien

November er i fuld gang, og dermed står juletiden...

★★★★☆☆ I Moseloven blander bodyhorror blod med poesi

Teater Momentums kunstneriske profil Elias Sadaq viser atter sin unikke sans for at lade hverdagen og mystikken flyde sammen i ét poetisk univers. I...