“Kunsten er jo altid blevet påvirket af praktikken,” siger Kasper Wilton, teaterchef på Folketeatret, i dette interview med ISCENE, hvor han giver et rids over de udfordringer, som Folketeatret står over for.
Hvordan forholder I jer til den nuværende, meget usikre situation, hvor I ikke ved, hvornår I kan åbne igen?
Vi prøver i princippet på vores produktioner, som om der skulle være premiere ’til tiden’. Det vil sige, at vi forsøger at klargøre hver forestilling (i øjeblikket drejer det sig om fire titler), så den enkelte forestilling kan spille, så snart det tillades.
Gennemfører I prøver på planlagte forestillinger eller er der helt lukket hos jer?
Rent praktisk betyder det, at vi – for turnéforestillingernes vedkommende – laver dem færdige, ‘putter dem i en sæk’, og så tager dem op igen på et senere tidspunkt. Denne øvelse er vi tvunget til rent logistisk, fordi vi simpelthen ikke har plads til fire produktioner af gangen i et prøveopløb.
For vores turnéforestillingers vedkommende giver det ydermere den udfordring, at vi så – efter perioden i ‘sækken’ – skal prøve dem op til forestillingsniveau et eksternt sted, og helst det sted, hvor vi så kan få den første offentlige forestilling.
Dette giver en del udfordringer, da det dels er fordyrende at skulle leje en sal i fire dage i stedet for i en, og dels – og ikke mindst – kan det være vanskeligt overhovedet at få plads, da der selvsagt er pres på spillestederne ude i landet, da alle arrangementer jo er blevet flyttet og presset frem i en uendelighed i dette forår – i samme håb om realisering, som vi alle deler.
Kan man overhovedet gennemføre prøver med de nuværende afstandskrav på to meter?
Vi gør det i hvert fald. Men det er bestemt ikke uden vanskeligheder. På Ordet fx, som vi prøver op til en premiere engang på Store Scene, bærer alle visir eller mundbind. Der er aldrig flere end fem personer til stede af gangen i prøvelokalet på grund af afstandskrav (vi har ikke det største prøvelokale på Folketeatret), og den sidste scene, hvor alle medvirkende er til stede på én gang, bliver prøvet på zoom, indtil produktionen kan komme på scenen, hvor der er plads nok til, at alle kan være der og samtidig overholde afstandskravene.
På Robin Hood (som nu ligger i ‘sækken’) mangler vi af samme grund at lave lyd. Dette må vi vente med indtil den sidste opprøvning.
På Eks-mænd, som er en 2-mands forestilling, er boblen så lille – og de internt aftalte restriktioner restriktive – at vi faktisk kan lave den færdig. For så efterfølgende at vente…
Sommer i Tyrol prøver i deres helt egen afdeling i Nørregade. Egen indgang, ingen kantineadgang og produktionen fordelt over to lokaler. Alle ledige rum på teatret er inddraget for ikke at blande ‘bobler’ eller være for mange til stede på én gang. Der er obligatorisk test for alle én gang om ugen. Også her gælder det, at de få tutti scener, der er, ikke vil blive prøvet, før produktionen har plads til det.
Er det muligt at lave teater nu uden at alle restriktionerne påvirker kunsten for drastisk?
Det skal det jo være. Kunsten er altid blevet påvirket af praktikken, som fx ‘der kan skuespilleren ikke komme ind fra’, ‘den lem i gulvet, du drømmer om, kan ikke realiseres på grund af drejescenen’, ‘hvis skuespilleren skal stå der, kan han/hun ikke ses fra balkonen’ osv.
Det er klart, at det i konkrete tilfælde kræver omfattende tankevirksomhed (må Romeo kysse Julie?). Men teatret er og har altid været en kunstart, hvor vi har været i stand til at adaptere det praktiske i det kunstneriske.
Hvordan forbereder I jer til en sæson, som er så usikker?
For ikke at øge usikkerheden forbereder vi os som om, det bare glider, som business as usual. Restriktioner og meldinger fra myndighederne udsendes jo med et varsel på max. tre uger af gangen.
Vi spår ikke i kaffegrums på Folketeatret, men tager beslutninger i samme tempo, som vi oplyses om vores muligheder. Så ser vi, hvad der kan lade sig gøre og hvad ikke.
Med hensyn til Ordet er det fx lykkedes at flytte hele produktionen 1½ måned. Dog med en enkelt udskiftning på rollelisten. Vi forbereder os altså ved hele tiden at være omstillingsparate.
Ser I på alternative muligheder til de planlagte forestillinger som fx digitale løsninger?
Ja, det gør vi. Både fra Nørregade og på turné. Af samme grund har vi i denne sæson valgt at optage vores forestillinger i udsendelsesniveau. Altså med tre kameraer og en flot sammenklipning i stedet for den sædvanlige registrering.
De steder, hvor Den Gerrige blev aflyst i efteråret/vinteren, fik teaterforeningerne tilsendt et link med en optagelse af forestillingen, som de så kunne sende ud til de af deres medlemmer, der havde købt forestillingen.
I de tilfælde, hvor det ikke lykkes at genspille de nu allerede aflyste turnéforestillinger her efter nytår, vil de berørte steder få samme tilbud.
Med hensyn til Ordet på Store Scene i Nørregade overvejer vi livestreaming, hvis vi ikke kan spille.
