Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Live Art Danmark modtager Springprisen 2021

Som en del af børneteaterfestivalen Springfestival, der blev afviklet i den forgangne uge, blev også Springprisen 2021 uddelt. Modtageren er i år Live Art Danmark.

Springprisen er en hæderspris, der uddeles til en person eller en institution, der formår at nytænke børneteater på en kreativ måde. En måde som er innovativ, spændende, sjov, og som kan inspirere andre kulturinstitutioner og kommuner til at gå samme vej eller til også at finde nye spændende veje for børneteater. Springprisen er på 10.000 kr. og et kunstværk.

Annonce
springprisen 2021
Maria Suh fra Springjuryen holdt talen for årets prismodtagere. Foto: Nikolai Linares

Tale til Live Art Danmark

Jurymedlem Maria Suh holdt talen for Live Art Danmark til fredagens prisoverrækkelse. Talen kan læses i sin fulde længde her:

Dansk børneteater er kendt i hele verden for dets måde at tage publikum alvorligt på. For dets alsidighed og gode kvalitet. Som publikum frydes vi over at blive taget med ind i magiske universer, hvor alt kan ske. At få verden sat på spidsen og se tingene fra andres perspektiv.

På mange måder ved vi, hvad en god børneteaterforestilling er – og er gjort af – og derfor er det også altid spændende at se, hvad der sker, når nye regelsæt bliver introduceret.

Årets prismodtager af Springprisen 2021 har provokeret mange og delt vandene. Med et nyt, stramt regelsæt udfordrer de os som publikum. For vi kan ikke umiddelbart forstå deres regler, og som voksne teatergængere er vi mange, der flere gange under en forestilling har tænkt: Er dét teater? Kan man virkelig det?

Men det primære publikum, børnene, griber vanviddet og det umiddelbare. De er med som aktive deltagere i mærkelige forsøg, som ingen kender resultatet af. De slipper kontrollen og lader sig gribe af det uvisse. De lader sig forføre af de vilde idéer og forsøg. De anerkender præmissen om at tage chancer – med det vilkår, at ting kan gå galt. Men hvis ikke vi prøver, så ved vi ikke, hvor galt det kan gå, eller om vores bange anelser bliver gjort til skamme.

Springprisen tilkendes ’en person, et teater, en institution eller et initiativ, der er et forbillede for fornyelse inden for dansk børneteater’. For juryen har årets prismodtager vist et mod til at udfordre og tage chancer. At gøre op med normen for, hvordan en god forestilling er opbygget. For at tage sit publikum alvorligt og inddrage dem i selve tilblivelsen og skabelsen af forestillingen – lige nu og her.

I en af prismodtagerens forestillinger limes to børns fingre sammen, så de ikke kan komme fra hinanden i flere timer. Vi tror ikke helt på, at de – børn som teater – faktisk tør føre eksperimentet ud i livet. Der må være noget teatermagi, som gør, at det bare er for sjov. Men eksperimentet varer længe efter forestillingen er ovre, for det er rigtig lim, der bruges, og børnene kan vitterligt ikke komme fra hinanden – med mindre de ønsker at rive huden af deres fingre. 

Intet er forbudt – heller ikke at smadre ting med en kæmpe hammer og føle den ’forbudte glæde’ ved at ødelægge og slå noget itu.
Det er vildt, modigt og grænseoverskridende – på den helt rigtige måde.

På vegne af Springprisens jury er det mig en glæde at kunne overrække Springprisen 2021 til Live Art Danmark.

Læs mere om Springprisen og tidligere prismodtagere her.

Seneste

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...
Annonce
Annonce

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover kun er kønsneutrale priser. For skuespiller Lucia Vinde Dirchsen, der selv er nonbinær, er det...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...