Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Nu kan du stemme på din favorit til Teaterflisen 2023

Nu skal danskerne igen til tasterne og stemme om, hvem af årets otte nominerede skuespillere, der skal fortsætte rækken af Teaterfliser på Frederiksbergs ikoniske allé – “Danmarks walk of fame”. Teaterflisen en mangeårig tradition, der hædrer de kulturpersonligheder, der år efter år leverer store præstationer. Det er i år 26. gang, at danskerne kan stemme om, hvem der skal have Teaterflisen 2023. 

Årets otte nominerede spiller på hele paletten – lige fra den blændende revysatire, cirkusteater, tv-rollerne som fængsler os i timer til fladskærmen til de store dramaer på teaterscenen.  

Annonce

Årets nominerede til Teaterflisen

De nominerede til Teaterflisen 2023 er Ditte Hansen, Lise Baastrup, Lars Ranthe, Jens Jørn Spottag, Søren Østergaard, Marie Bach Hansen, Caspar Phillipson og Merete Mærkedahl.

Vinderen af Teaterflisen 2023 modtager 10.000 kroner og får indgraveret sin karikatur af Jens Hage i en granitflise på Frederiksberg Allé. Vinderen modtager også selv en miniature af granitflisen. Blandt alle, der deltager i afstemningen, trækkes lod om tre gavekort på hver 1.000 kroner til teaterbilletter til 250 forestillinger.

Du kan stemme frem til 29. juni kl. 24.00 og afstemningen foregår her.

Vinderen af Teaterflisen afsløres ved en festlig begivenhed på Frederiksberg Allé med musik, fadølsbar, taler og lodtrækning om gavekort i (forhåbentlig) højt solskin den 1. september kl. 15 – 17. 

Tidligere prisvindere

Preben Kristensen (2022), Mick Øgendahl (2021), Vivienne McKee (2020) Susse Wold (2019), Rasmus Bjerg (2018), Silas Holst (2017), Pilou Asbæk (2016), Bodil Jørgensen (2015), Trine Dyrholm (2014), Birthe Neumann (2013), Lisbet Dahl (2011), Lars Mikkelsen (2010), Ulf Pilgaard (2009), Anders Matthesen (2008), Søren Pilmark (2007), Ghita Nørby (2006), Nikolaj Lie Kaas (2005), Anders W. Berthelsen (2004), Bodil Udsen (2003), Peter Mygind (2002), Mads Mikkelsen (2001), Iben Hjejle (2000), Sidse Babett Knudsen (1999), Thomas Eje (1998) og Niels Olsen (1997). 

Teaterflisen 2023 afvikles i et samarbejde mellem initiativtager Johnny Gehlsen, Dansk Teater, Tuborg, ASA Stilladsservice, Frederiksbergfonden, FrederiksbergLIV/JFM, Frederiksbergmuseerne/STORM, Restaurant Promenaden samt brolægger Bjarne Staal.

Kort om Teaterflisen

Teaterflisen på Frederiksberg Allé er en årlig prisuddeling, som har til formål at anerkende en skuespiller for en særlig markant kunstnerisk og gennemslagskraftig indsats inden for dansk teater, revy, musikteater samt film- og tv-skuespil.

Teaterflisen blev første gang uddelt i 1997 på initiativ af Johnny Gehlsen.  En jury udvælger hvert år kredsen af nominerede, hvorefter der gennemføres en afstemning, som giver hele Danmark mulighed for at hædre en af landets bedste skuespillere. Teaterflisen har derfor fået tilnavnet ’Folkets Teaterpris’. 

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce