Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Et livslangt arbejdsfællesskab – mindeord for Judith Rothenborg

Teaterchef og instruktør Louise Schouw skriver her mindeord for skuespiller Judith Rothenborg, der er død 7. september 2023.

Det er med kæmpe sorg at erkende, at en af teatrets faste skuespillere – min veninde og kollega, skuespillerinden Judith Rothenborg er død. Judith døde torsdag aften den 7. september efter 10 måneders sygdom. Judith var den første skuespiller, der sammen med Nina Christrup blev ansat på Louise Schouw Teater for 23 år siden – og siden er det blevet til ca. 1300 opførelser for teatret. Vi har sammen lavet to poetiske klovneforestillinger, fem juleforestillinger samt vores Alder ingen hindring, som handler om at gribe livet som ældre.

Annonce

Judith var sin egen. Et livsstykke! Favnende og levende – med farverige klæder, mangefarvede skrifttyper i mails – et glimt i øjet og som oftest en kæmpe smil. Som skuespiller havde hun en fantastisk timing og en bund af nerve, der gav karaktererne liv – med dybde, humor og hjerte. Hun var grundig og arbejdsom, og selv da hun sidste år blev syg midt i en spilleperiode, betød det så meget for hende at gennemføre.

Hun øsede af sin kærlighed og livsvisdom til os, der var tæt på – og var ikke bange for sin egen sårbarhed. Og hun så mig i de stunder, hvor andre ikke gjorde. Vi var hinandens – Nina, Judith og jeg – i et langvarigt arbejdsfællesskab med alt, hvad dertil hører, og vi stod sammen i stormene og jublede sammen i solskin.

Jeg sender alle mine tanker til Barbara, der har mistet sin mama – og til Nina. For når man sagde Judith, sagde man også Nina – og hvis man sagde Nina, sagde man også Judith. Nu starter en ny tid – for os alle.

Hold op hvor vil jeg savne hende!

Hvad nu hvis…

I vores forestilling “Alder ingen hindring”, som Judith nåede at spille 80 gange sammen med pianist Jan Overgaard, havde hun en scene omkring døden:

“Jeg ringede til min mor forleden og sagde: “Mor, jeg skal altså lige snakke med dig om hvilken kiste du vil begraves i. Skal den være ligesom fars? Stor, lille, sort eller hvid?

Hun afbrød mig og sagde: “Fransisca , min skat, overrask mig!”….

Hvad nu hvis!… Hvad nu hvis vi antager, at alle dødsfald, hvordan de end finder sted – om vi kan se en mening eller ej – blot er endnu en rejse ind i et nyt rum, en ny tidslomme. Hvis nu døden er som at svæve hen over et drømmende landskab, som at blive løftet op gennem skyerne, over bjerge og enge, bølger og floder, byer og skove – som at svæve ind i lyset og blive en lyspartikel. Hvis nu døden er den drømmeferie, vi altid har længtes efter eller en lydbølge, der kan bevæge sig frit gennem tid og rum i universet.

Døden er jo den eksotiske hemmelighed, vi alle har til gode. Hvad nu hvis vi gav efter for håbet om, at døden var en vidunderlig oplevelse, ville vi så ikke blive meget gladere og mindre bange og bekymrede – Og dem vi mistede til døden i vores liv – dem ville vi savne, ja – men glædes over, at de havde det godt…det ville da løfte vores livstilstand, ikke? Og hvad ville gøre en mest glad: At tro på det – eller ikke tro på det?”

Ha det godt på rejsen, Judith! Og TAK for dig! Jeg elsker dig!

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Louise Schouw
Louise Schouw
Instruktør og teaterchef på Louise Schouw Teater
Annonce

SWOP hylder styrken i nærværet

Swop festival i Roskilde gik ikke ubemærket for sig, da Aaben Dans slap farvestrålende enhjørninger løs i gaderne og ophævede reglerne for bevægelse i...