★★★★☆☆ Dance Ballerina Dance – glitrende jazzfest i storladent underholdningsshow 

Dance Ballerina Dance er et forrygende danseshow med premiere i Falkonersalen, der spreder julestemning i det ganske land. Chris Minh Doky og Femke Mølbach Slot har iscenesat, mens Gregory Dean har koreograferet den ultimative New York-jazzklub-vibe spækket med talent, danseglæde og en Santa i fortryllende form. 

Den får på alle tangenter, når de unge og smukke går på jazzbar a la New York. Kjolerne er glitrende, korte og stramme, hælene er høje og lyset pulserer fra lilla og pink til varm orange. The Chris Minh Doky Orchestra gør alle vilde med dans i selskab med tidligere og nuværende balletstjerner fra København og New York. 

Annonce

I et singing-in-the-rain-univers i gadelampens skær entrerer Alban Lendorf i forrygende form i rollen som Santa med skarpe piruetter og spring tilført funky jazz. Det er ham, der styrer kærligheden med magi og snedrys. Iført et stilligt Bordeaux jakkesæt, hvid pelskrave, matchende blød hat og et ikonisk overskæg, fremstår han som en hyldest til den nyligt afdøde dansehistoriker, aka doktor dans, Erik Aschengreen.

En glamourøs aften i byen

Chris Minh Doky har selv skrevet en sød lille historie om tre kvindelige balletdansere, der gør sig klar til at gå i byen. Slåbrok og ballettøj skiftes ud med festlige aftenkjoler i forventningens glæde. For Audrey (Holly Dorger) og musikeren Gene (Ask La Cour) går det lidt trægt, mens de andre to par straks kaster sig lidenskabeligt ud i dansen. 

Santas alter ego er bartenderen, der langer både drinks og amoriner over disken. Med fortryllende timing, dirigentpind og snedrys får han til sidst alle 11 dansere til at posere, kurtisere og hvirvle virtuost over gulvet til alle de populære crooner julesange. Aner man lidt selvbiografisk materiale fra Chris Minh Dokys møde med sin egen balletdanser og ballettens eventyrlige verden? 

De toprutinerede dansere blender æggende hofter, skuldre og jazztrin sømløst med klassisk tåspidsdans. En symbolsk forening af to mennesker og to verdener, der er næsten provokerende sorgløs i al sin pomp og pragt. Som de brølende 20’ere insisterer forestillingen på et øjebliks røgslør over hverdagens fortrædeligheder og tilbyder publikum en juleboble af livsbekræftende musik og danseglæde.

Talenter på stribe 

Amerikanske Graceanne Pierce formår i den grad at suge publikum ind i festen med sin fandenivoldske charme. Hun har et ekstra gear til dans på bardisken og frygtløse spring vandret gennem luften, hvor partner Jón Axel Fransson griber, svinger og løfter. Han danser eksplosivt og virtuost ligesom solodanserkollegaen Marcin Kupinski, der danner elegant og stilrent par med Viktoria Falck-Schmidt. 

De mere etablerede par i klubben danser små sidehistorier, som tilfører dybde og humor. Heller ikke her er der gået på kompromis med castet bestående af Esther Lee Wilkinson, Suad Demirovic, Maria Bernholdt og Mads Blangstrup. Chris Mingh Doky spiller selv akustisk bas sammen med sine formidable musikere, der spiller fra hjertet, så man næsten kan lugte røgen fra cigaretterne i The Clover Club. 

Scenograf, Nadia Nabil Korsbæk, er stoflighedens og farvernes mester i at skabe den rette stemning mellem rum, musik, dansere og lys. Kjolerne smyger sig elegant om dansernes kroppe og glimter som julestjerner i Jonas Bøghs eventyrlige lysdesign, der skaber ekstra liv med krydsende spots. Bagtæppet kaster lyset raffineret tilbage til rummet fra lange, lodrette paneler. Broadway go home – Danmark kan selv.

Dans-dans-dans

Gregory Dean, som blandt andet også har koreograferet Gotta Dance! for Den Kongelige Ballet, har et sikkert greb om alle de ikoniske jazztrin, som krydres med klassiske citater fra balletrepertoiret. Solodanser Holly Dorger danser svævende og let sukkerfeen fra balletten Nøddeknækkeren. Ask La Cour, solodanser i New York City Ballet, svinger sin udkårne i højderne i en flot finaleduet med stort teknisk overskud.

Efter pausen blev der danset endnu friere, som om premierenerverne har lagt sig, og festen på scenen får et energiboost, hvor publikum bliver revet mere med. Samtidig får vi tilført smuk vokal (playback), som kronen på værket til trods for, at vi må undvære sangerne. Der er mange hensyn at tage til en forestilling, der skal turnere. En ny plads tilbage i salen gjorde det også muligt at se dansernes fødder på gulvet.

Koreografiens storladenhed sætter historien lidt til vægs, så det mest julede og den stærkeste karakter bliver Santa og det faktum, at magien har ramt ham selv. Alban Lendorf ikke bare spiller sin karakter, men letter i den grad fra jorden uden hjælp fra rensdyr. Tilbage i fineste form, som et dansende julemirakel. Alle sejl er sat til et brag af et underholdningsshow på et svimlende højt niveau.