Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Aalborg Teater og teaterdirektør Thomas Bjørnager afslutter samarbejdet

Thomas Bjørnager stopper som teaterdirektør på Aalborg Teater efter en gensidig aftale og blot seks måneders ansættelse. Beslutningen sker efter uenigheder i forbindelse med teatrets ønske om ændringer i den fremtidige ledelsesstruktur.

Bestyrelsesformand Tina Fredensborg udtaler:

Annonce

”De seneste år har budt på mange uforudsete udfordringer for hele branchen og en krævende ledelsesmæssig opgave. Bestyrelsen for Aalborg Teater ønsker nu at styrke organisationens ledelseskapacitet ved at ændre i ledelsesstrukturen. Det skal ske ved at oprette en todelt ledelse, som skal bestå af en kunstnerisk direktør og en administrativ direktør.”

”Vi har erkendt, at teaterdirektøren og bestyrelsen har forskellige tilgange til, hvordan der skal drives ledelse på teateret. Derfor har vi nu valgt at gå hver til sit.”

”Jeg vil på vegne af bestyrelsen gerne benytte lejligheden til at takke Thomas Bjørnager for hans passion for scenekunst og hans engagement på Aalborg Teater. Vi ønsker Thomas held og lykke i hans videre karriere.”

De nærmere forhold om den fremtidige ledelsesstruktur skal nu afklares. Dramaturg og repertoireplanlægningschef Kjersti Hustvedt konstitueres som kunstnerisk direktør, indtil en permanent organisation er på plads.

Sæsonprogrammet for indeværende sæson fortsætter uændret.

Kilde: Pressemeddelelse Aalborg Teater

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

SWOP hylder styrken i nærværet

Swop festival i Roskilde gik ikke ubemærket for sig, da Aaben Dans slap farvestrålende enhjørninger løs i gaderne og ophævede reglerne for bevægelse i...