Der er et nyt teaterhus i støbeskeen til Teatret Gruppe 38 som en del af et milliardbyggeprojekt i bydelen Aarhus Ø. Men hvad betyder en ny teaterbygning – i en ny bydel – for Aarhus og teatret? Kultur har attraktionsværdi og kan gøre et område bynært, siger byens kulturrådmand, mens ekspert i teaterbygninger Alette Scavenius og Gruppe 38’s kunstneriske leder, Bodil Alling, peger på netop placeringen som en udfordring.

Det seneste teaterbyggeri i Aarhus fandt sted for mere end 115 år siden. Dengang var det landsdelsteatret Aarhus Teater, der blev opført og i år 1900 indviet på Teatergaden i Aarhus’ midtby.

I slutningen af 2018 kan man vente det næste af slagsen. Denne gang gælder det et teaterhus til aarhusianske Teatret Gruppe 38 i den nye bydel Aarhus Ø. Bydelens første beboere flyttede ind i 2012, og det, der er Aarhus’ største byggeprojekt, vil på sigt huse 8.000-10.000 beboere og cirka 12.000 arbejdspladser. I øjeblikket kan man aflægge hovedbiblioteket Dokk1 et besøg, men ellers må kulturinteresserede vente lidt med at få stillet lysten på Aarhus Ø. Endnu er det nemlig kun brunt sand, byggematerialer og havudsigt, der møder øjet, når man besøger Bassin 7-området, hvor det nye teaterhus får hjemme som en del af milliardbyggeprojektet AARhus. Når området står færdigt, vil det foruden teaterhuset rumme 250 lejligheder, restauranter, et havnebad, et udsigtstårn og en række badehuse.

Spørger man rådmand for Magistertafdelingen for Kultur og Borgerservice i Aarhus, Rabih Azad-Ahmad, hvad et nyt teaterhus på Aarhus Ø betyder for Aarhus, lyder svaret, at det ud fra et politisk perspektiv er godt med mere kultur i også den del af byen.

”Vi har allerede planer om et havnebad og en lang række sportslige aktiviteter, så hele Aarhus Ø kommer til at blomstre af også kulturelle og sportslige aktiviteter de kommende år. For mig er det vigtigt, at det ikke bare er et sted for erhverv og beboelse, men at området også bliver gjort bynært, og så er det vigtigt med noget, der har en attraktionsværdi. Og det har kultur. Det tiltrækker folk og gør et byområde mere oplevelsesrigt,” siger han.

”Overordnet ved vi godt, at det, der har været med til at skabe god omtale af Aarhus, og det, som gør, at Aarhus har været i de store internationale medier, er kultur. Kultur skaber opmærksomhed og er medvirkende til, at byen tiltræk- ker turister, ligesom det gør byen mere spændende for borgerne.”

Placeringens betydning

Teaterhistoriker Alette Scavenius er forskningsbibliotekar og leder af Dramatisk Bibliotek ved Det Kgl. Bibliotek i København. Hun har blandt andet skrevet Magiens huse – danske teatre gennem 300 år (2013) samt været hovedredaktør på Gyldendals Teaterleksikon (2007), og ifølge hende har et nyt teaterhus generelt betydning for både by og borger. For byen er en teaterbygning en profilering og iscenesættelse, mens det for borgeren er en ny, fælles platform at mødes med ligesindede på. Her samles mange mennesker på samme tidspunkt, og det giver en fællesskabsfølelse, man for eksempel ikke får ved et museumsbesøg, mener hun. Alette Scavenius sætter dog spørgsmålstegn ved, om det kommende teaterhus vil sætte sit aftryk på andet end Aarhus Ø.

”Der er jo tale om et lille teater i et stort og ambitiøst byggeprojekt. Og det er ikke som Aarhus Teater et teater, der befinder sig midt i byen. Så hvor meget teatret kommer til at betyde isoleret set, kan jeg betvivle,” siger hun.

Placeringen af et teaterhus har nemlig generelt stor betydning for, om teaterhuset kan leve, forklarer Alette Scavenius. Derfor har hun også sine betænkeligheder ved, at en ny teaterbygning skal ligge i en ny bydel.

”Der er ingen tvivl om, at et teater skal være, hvor folk nemt kan komme til det. Et teater på Kongens Nytorv i København indtager rummet, fordi det ligger smukt, flot og alene. Det her teater i Aarhus kommer til at være en del af et større bygningskompleks og bliver derfor ikke en markant del af bybilledet.” Hun understreger, at det dog er svært at forudse, hvorvidt det bliver en reel problematik.

”Teatret Sort/Hvids nye teater ligger i Kødbyen i København, og der skal folk nok komme ud, men det er også et hipt område med mange barer og cafeer. Hele det sociale aspekt af det at gå i teatret er vigtigt, for man hægter gerne besøget op på noget andet. Spiser en middag eller tager en øl bagefter.”

Bedre muligheder, samme teater

Alette Scavenius er desuden i tvivl om, hvor nemt det er at trække teatergængere med, når et teater flytter sig. I dette tilfælde fra et baggårdshus til et nybygget teaterhus på havnen.

”Det er en stor udfordring, især for Gruppe 38, som kommer fra et herligt, gammelt hus midt i byen med knirkende gulve. Publikum synes jo, det er hyggeligt, og de kender ikke til de produktionsmæssige udfordringer, der ligger i at spille i et hus, der ikke er indrettet til teater. Så hyggen skal genetableres, og teatrets stampublikum skal vænne sig til et andet ’teaterliv’ end tidligere. Folk er meget konservative og meget lidt omstillingsparate, når det kommer til det at gå i teatret,” siger hun.

Også Teatret Gruppe 38’s kunstneriske leder, Bodil Alling, ser det som en udfordring at flytte teatret til en ny bydel.
”Vi er naturligvis usikre på, hvor hurtigt vi får publikum med derned, og hvor hurtigt det bliver almindeligt kendt i Aarhus, at her er en midtbydel, som ikke er fjern, men en del af Aarhus’ centrum. Måske sker det lynhurtigt, fordi der kommer til at bo mange mennesker, og der kommer mange spændende og urbane aktiviteter dernede. Men jeg ved det ikke,” siger hun.

Når Teatret Gruppe 38 alligevel har sagt ja tak, skyldes det dels, at det nye teaterhus er bygget til – ja, teater. I de nuværende lokaler i Mejlgade i Aarhus’ midtby er kvadratmeterne skævt fordelt, og teatersal og foyer er for små til nogle af de forestillinger, Teatret Gruppe 38 gerne vil vise. Desuden har teatret i øjeblikket kun én scene, så når der opsættes en ny forestilling, er salen spærret for anden aktivitet. Teaterbygningen i ”AARhus” er modsat bygget, så teaterrum og foyer bliver husets kerne, og teatret får en prøvesal, der også kan huse mindre gæste- spil, kammerkoncerter og lignende.

”Det betyder bedre muligheder for os: flere publikummer, større forestillinger, større gæstespil, flere aktiviteter og forhåbentlig gode muligheder for nye tiltag og samarbejder. Og så kan jeg godt lide udfordringen i, at vi skal være med til at præge en ny og spændende bydel. Vi har flyttet adresse et par gange før, men denne gang er det mere radikalt, fordi aarhusianerne skal lære den nye bydel at kende. Og det skal vi også selv. Og så vil jeg gerne understrege, at vi stadig er os. Vi bliver ikke et helt andet teater med et andet udtryk. Vi har vores vandmærke – og publikum vil kunne kende os, selvom omgivelserne forandres,” siger Bodil Alling.

”Vi laver det, vi laver, fordi vi er dem, vi er. Folk kender vores tone, og den ændrer sig ikke, fordi vi får flere kvadratmeter og ny adresse.”

I stedet håber Bodil Alling på, at flytningen kan åbne døre for nye samarbejdsmuligheder, for eksempel med de omkringliggende, men endnu ukendte, kunstneriske aktører i bydelens bade- og aktivitetshuse. Dog vil det stadig blive nøje udvalgt, hvad der kommer på programmet.

”Det bliver ikke et åbent spillehus, hvor alle kan leje sig ind. Vi vælger naturligvis, hvad vi vil præsentere – ligesom byens andre teatre. Og sådan bliver det også, hvis rummene skal lånes eller lejes ud til for eksempel offentlige forestillinger. Vi skal kunne stå inde for programmet, ” siger hun.

Bodil Alling i Androkles og løven (Carte Blanche og Teatret Gruppe 38). Foto Bo Amstrup

Kultur som bydelspotentiale

Ifølge Kristine Samson, der er lektor ved RUC og forsker i fysisk planlægning og bystudier, kan et teaterhus i en ny bydel få stor betydning, særligt hvis teatret kan integrere området. ”En ting er teaterbygningen, en anden er, hvordan teatret agerer i forhold til nye beboere. Altså hvor gode teatret er til at skabe aktiviteter og tænke ud over teatrets rammer. Hvis rationalet er, at man gerne vil bruge teatret som en måde at skabe fællesskab i området, skal teatret kunne tænke i andre scener end den, der er inden for teatrets egne mure. Der er en tendens til i Danmark, at vi har stærke kulturinstitutioner med gode ting på programmet, men de evner ikke altid at række ud over egne rammer. Så det er op til teaterlederen, hvordan det bliver grebet an,” forklarer Kristine Samson.

Hun uddyber, at der generelt er et ”kæmpe potentiale” i at tænke kultur ind i byudvikling. Det består blandt andet i, at kommende borgere kan få et forhold til det specifikke område ved at have oplevelser, sansninger og erindringer, der knytter sig til et sted, som måske ikke tidligere har haft en særlig betydning.

”Det handler om det med, at teatret kommer ud rent fysisk og bruger området. Laver aktive ting, måske stedsspecifikke performances. Metropolis (Københavns Internationale Teater, red.) har for eksempel været rigtig gode til det. De har lavet aktiviteter på Nordhavn og Refshaleøen, som har integreret både det fysiske og sociale miljø på stedet,” siger Kristine Samson. Hun kalder det et godt spørgsmål, hvorvidt Aarhus’ nye teaterhus nemt vil kunne tiltrække borgere fra andre steder end netop Aarhus Ø.

”Hvis det her er et udtryk for en katalysatortilgang, hvor man gerne vil trække borgere og teatergængere ud, kan man spørge, hvor meget borgerne egentlig orker at deltage i. For det er jo ikke det eneste projekt i Aarhus, det har det rationale,” siger hun og nævner området Gellerup i Aarhus V, hvor blandt andet det kulturelle projekt Eutopia har hjemme.

Umiddelbart er Kristine Samsons tanke dog, at folk fra andre bydele end Aarhus Ø gerne lægger vejen forbi det nye teaterhus.

”Folk vænner sig til, at der er nye steder, man kan gå hen. Det er en naturlig del af en byproces, at der hele tiden er nye områder og steder, hvor kulturelle ting sker, så som sådan er der ikke noget problem i det.”

En ny teaterbølge

Spejder man længere ud end til Aarhus’ horisonter, skyder teaterbygninger også op i andre danske byer i disse år. Den 14. januar i år gjaldt det et nyt Vendsyssel Teater og den 1. marts ODEON i Odense, men også Fredericia, Nykøbing Mors, Svendborg og Aalborg barsler med planer om nye teaterhuse. Alette Scavenius tolker det som et udslag af nationalisme og et tegn på, at vi befinder os i ”et EU-projekt, der vakler, ligesom vi bliver truet på vores kulturelle identitet gennem blandt andet frygten for terror”.
”Derfor rykker vi sammen om de danske værdier og konsoliderer os som en kulturel entitet i teatret. Det bliver en platform, hvor vi kan bekræfte hinanden i, hvem vi er, hvor vi er på vej hen, og hvilke værdier vi deler. For dem, der er til stede i teatret, er dem, du læner dig op ad socialt, kulturelt eller politisk,” forklarer hun.

Det er ikke første gang, danskerne oplever en sådan teaterbølge, som Scavenius kalder det. Sidste gang blev tendensen genereret af krigen i 1864, hvor man havde behov for at rykke sammen, finde en stærk identitet og modstå den trussel, man følte komme udefra, fortæller Alette Scavenius. Hun uddyber, at teaterbyggerierne dog samtidig kan være et udtryk for, at danske kommuner gerne vil rykke op i en ”finere liga”. Det er ifølge Alette Scavenius dog ikke et helt uproblematisk foretagende.

”Anker Boye (tidligere borgmester i Odense, red.) har stået bag ODEON-projektet, en omlægning af Odense by og det kommende H.C. Andersen Eventyrhuset. Det er da også godt for Odense, men i en stille stund kan man tænke, hvordan borgerne skal kunne overkomme at tage imod al den kultur. Og det er kernen i problematikken. Du får fantastiske byggerier, men der skal jo også noget ind i dem,” slutter hun.

Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Teater1 #178 2017 under overskriften: En teaterbygnings betydning