Bikubenfondens årlige prisfest for scenekunsten, Årets Reumert, var tilbage i topform med skarp iscenesættelse, sprudlende værter, værdige vindere og væsentlige taler.Reumertprisen runder 20 år i år, og det er de senere år blevet en tradition at uddele den som et festligt punktum på CPH Stage, der atter i år har slået sig endnu bedre fast som mødested for branche og tilskuere. Mætte af scenekunst og sol myldrede de nominerede, Reumertkomiteen og enkelte andre heldige ind til et brag af et show i Skuespilhuset.
Less is more, som man så ofte må konstatere, og efter nogle år med modige, men ikke særlig vellykkede eksperimenter med showet, vendte det sidste år tilbage til den traditionelle award-form, hvor prismodtagerne er i centrum i stedet for hittepåsomheden. Det klædte prisfesten godt og er fastholdt i år, hvor showet stod endog mere skarpt med velforberedte værter fra PLATT-FORM, Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jacob Fauerby.
De bød veloplagt velkommen til ”årets branche-incest” og så var stilen lagt i PLATT-FORMs karakteristiske småperfide, fantasijonglerende leg med sprog og toner. Ironiske hyldester til regeringens nedskæringsiver vekslede med swingende musical-medleys og besøg af trioens tyske alter-egoer, Sturm & Drang, der denne aften især stirrede bidsk på kultureliten, der jo også fyldte pænt op i salen og bare sad der og ”want to win an award for doing your job?”. Tre knalddygtige og kampcharmerende værter, der nonchalant balancerede egne numre og aftenens andre indslag med fokus på dem, det hele handlede om: vinderne af Årets Reumert.
Hele landet er med
Reumertkomiteen har i år været godt rundt i hele landet og bl.a. landsdelsscenerne nød godt af rejseriet. Aarhus Teater hev hele 2 priser hjem for teaterkoncerten Lyden af de skuldre, vi står på med danske sange remixet af Simon Kvamm. Christian Albrechtsen og Mathias Hersland takkede turbo-sødt stort set samtlige ansatte på teatret ved navn, da de modtog prisen for Årets Scenedesign, mens teaterdirektør Trine Holm Thomsen tog hele det kunstneriske hold med på scenen i sin og instruktør Nicolei Fabers tak for prisen for Årets Musical/Musikteater.
Den Ny Opera i Esbjerg leverede via Valkyrien Årets Sanger, Magnus Vigilius, mens Vendsyssel Teater stod bag Hamlet, der gav en talentpris til Asta Kamma August for hendes Ofelia og Årets Mandlige Hovedrolle til et af sidste års talenter Elliott Crosset Hove for titelrollen.
Crosset Hove takkede teatret for ”store drømme og fødderne solidt plantet i mulden”, før han glad udlovede krammere til alle.
Årets Performance gik til Vordingborgs Cantabile2 for Human Specific-performancen Skjult nummer. Teaterleder Nullo Facchini og skuespiller og projektudvikler Siri Facchini Haff takkede kærligt kommunen for at have stået model til egnsteatrets eksperimenter siden 1990.
Fredericia Teater stod bag to af talentpriserne, der gik til Diluckshan Jeyaratnam for hans Moses i teatrets nyeste produktion Prinsen af Egypten og til Joakim Lind Tranberg for hans Rasmus Seebach i forestillingen Seebach, der er aktuel på Gamle Scene i København fra 21. juni. Spar dame gav to priser til Det Kongelige Teater som Årets Danseforestilling og Årets danser, der gik til Jón Axel Fransson.
Ferdinand Falsen Hiis fik en talentpris for sin rolle i Cyrano på Aalborg Teater, der også kunne glæde sig over 2 priser til migrant-forestillingen Aftenlandet. Julie Maj Jakobsen modtog prisen som Årets Dramatiker for den og blev hyldet for sin fremstilling af kompleksiteten mellem os herinde og dem udenfor.
Læs ISCENEs interview med Julie Mai Jakobsen her
Tue Biering modtog prisen som Årets Instruktør for bl.a. denne forestilling. Biering stak sin takketale i hånden på Laus Høybye, der uden at tøve stilfærdigt læste Bierings insisterende ord om at se hinanden. ”Hvis vi ikke bliver set, mister vi forbindelsen til virkeligheden”, lød ordene, der afsluttedes med, at anerkendelse kan være en pris, men også kan være ”et blik, et håndtryk, et kys”.
Politisk teater og fokus på fællesskabet
Biering fik også sin instruktørpris for forestillingen Rocky!, der gav det lille storbyteater Husets Teater en Reumert for andet år i træk, da den også fik Årets Særpris, der gives til forestillinger, der overbeviser f.eks. ved at skabe stor kunst med få midler, ved at udfordre scenekunstens genrer og konventioner eller bygger på nye og originale idéer.
Rocky! gør alle tre ting ved ”at sætte en lige højre ind i spørgsmål, der ikke har svar”, som teaterchef Jens Albinus sagde i sin takketale om forestillingen, der med afsæt i tabermyten om bl.a. filmfiguren Rocky stiller spørgsmålstegn ved kulturelitens selvforståelse. Albinus hyldede til sidst alle involverede, for nok er Rocky! en monolog, men som opbuddet på scenen viste, er al scenekunst et samarbejde, et fællesskab.
Rørende var da også holdet på Fucking Åmål, der jublende og talstærkt modtog prisen som Årets Børne/Ungdomsforestilling, mens Ingrid-Marie Thorlacius fik en talentpris for sin rolle Agnes i forestillingen. Den lyserøde teenagefortælling om at opdage sin seksualitet er en co-produktion mellem Hils din mor og Teater Vestvolden. Kun én af de over 100 forestillinger på den nyligt overståede Aprilfestival for børne/ungeteater havde LBGT+ som tema, pointerede skuespiller René Benjamin Hansen fra scenen.
Iscenesætter Birgitte Næss-Schmidt gav tid og flot ramme til årets 8 talenter, der ud over de allerede nævnte var dramatiker Magnus Iuel Berg for hans replikstærke gennemlysning af soldater efter krigen i I støvet fra regnen på Teater Grob, skuespiller Alvin Olid Bursøe for hans integrationsivrige unge syrer Hassan i Dansk – en pæredansk integrationskomedie på Teatret Svalegangen og koreograf Gunilla Lind for hendes udfordring af tidens skønhedsidealer i danseforestillingen V.O.M.P. Talentpriserne giver en særlig schwung til Årets Reumert, der bl.a. i kraft af dem holder sig frisk og vågen over for alle scenekunstens mange former.
Teater kommer nemlig i mange former, som bl.a. Ina-Miriam Rosenbaum nævnte, da hun takkede for prisen for Årets Kvindelige Hovedrolle i JOB – et enkelt menneske, som hun selv producerede. Rosenbaum adresserede stilfærdigt, men insisterende, at ”nedskæringer er nedskæringer, lige meget hvad man kalder dem” og takkede Bikubenfonden for at ”holde hånden under scenekunsten – ikke bare økonomisk, men også som signalværdi”.
Årets traver: film på scenen
Film skal ses i biografen, sagde Ole Michelsen engang, men som det næppe har undgået de fleste teatergængeres opmærksomhed har vi også set en del film og tv på scenerne i sidste sæson. Det kunne man måske ærgre sig over, hvis der ikke samtidig blev skrevet virkelig meget stærk, ny dramatik. Man kan helt sikkert også ærgre sig, hvis der blot stjæles og ikke transformeres.
Men man kan ikke ærgre sig, når begavede scenekunstnere skaber nye billeder, stemninger og fortællinger med afsæt i andre medier. Det sker i radikal form i Rocky!, som vender vrangen ud på filmforlægget, det sker i Fucking Åmåls dukkehus-realisme og det sker i Den Jyske Operas Brødre og Republiques Festen, der fik priserne for hhv. Årets Opera og Årets Skuespil.
Operaformatet passede til fortællingens tragiske struktur og Brødre blev dermed den vellykkede forvandling i Susanne Bier-trilogien, der blev skabt på initiativ af Aarhus Musikhus under kulturbyåret i Aarhus 2017. Brødre spiller netop nu på Island.
Thomas Vinterbergs prisbelønnede Festen har været sat på scenen flere gang før, men på Republique drejede man lige overførslen en gang mere rundt i gryden ved at inddrage publikum i festen, hvor den lækre mad stak mere og mere i halsen, mens familiens skeletter faldt ud af skabene i den overraskende scenografi. Teatrets nye direktør Emmet Feigenberg modtog prisen sammen med holdet og sendte en stor tak til den tidligere direktør, Martin Tulinius, der døde, før forestillingen blev realiseret.
At sidde i mørket sammen
”Vi kan være sammen om at have en oplevelse af at være helt alene”, nævnte Karin Bang Heinemeier som noget af det helt særlige ved teatret i sin takketale for Årets Kvindelige Ensemblerolle, som hun fik for Teater Hunds Drømme om noget andet.
Ole Lemmeke sagde med lidt andre ord noget lignende, da han med et citat fra en amerikansk borgerrettighedsforkæmper pegede på, at teatret kan noget, fordi ”people never forget what you made them feel”. Lemmeke modtog Årets Mandlige Ensemblerolle for sin rolle i Revisoren på Nørrebros Teater.
Mod slutningen af showet blev årets hæderspris uddelt og den gik i år velfortjent til alsidige og altid gode Olaf Johannessen, som Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen hyldede ved at modsige Johannessens eget udsagn: ”Jeg er jo bare en ganske almindelig skuespiller!” Det er han bestemt ikke, hvilket de stående klapsalver i flere omgange viste. Johannessen holdt stærkt berørt en smuk og meget personlig tale om, hvad teatret er for ham: ”en vekslen mellem smerte og glæde” og om at det, han søger i teatret, er ”at sidde i mørket sammen og mærke smerten, der binder os sammen i solidaritet”.
Den følelse ramte nok os alle i en blid form, da vi som afslutning på det uhyre velproducerede og velfokuserede show rejste os og sammen sang Halfdan Rasmussens Noget om kraft, der ender med de håbefulde linjer: ”Jeg tror, der lever et barn dybt inde, en kraft, som aldrig kan drives ud”.
Læs motivationstaler og stream hele showet på Reumerts eget site her