Del

Aprilfestivalen
31. mar - 7. apr 2019
Hjørring Kommune

529 timers teater på Aprilfestivalen – teater for små & store er netop afsluttet i Hjørring Kommune. Festivalen bød på teaterformater udenfor salen,  nytænkende forestillinger i mørket, gamle kendinge – mens det også blev tydeligt, at teater stadig rammer stærkt, når passionerede historiefortællere møder publikum i øjenhøjde. Og så var den seneste scenekunstaftale selvfølgelig på alles læber.

Solen stod højt over Vendsyssel Teater i den sidste weekend af Aprilfestivalen. Den imponerende bygning, som blev indviet i januar 2017, rummer med sine 4200 kvadratmeter fire sale samt en café. Både her og mange andre steder i byen kunne publikum gå på opdagelse i 150 forestillinger med lidt over 25.000 gratis billetter.

Den politiske virkelighed for dansk børneteater

”Talk of the town” var, ud over de mange kunstneriske oplevelser, selvfølgelig den nye scenekunstaftale, som også får betydning for dansk børneteater.

Det blev ikke til det først varslede indhug i tilskud til billetter solgt med børne- og ungerabat, som mange havde frygtet og advaret imod. Flere i branchen havde, med rette, peget på at det kunne skabe en social slagside, da børn og unges møde med scenekunsten styrker både læring, empati og udvikling hos den enkelte. At refusionsordningen bliver forenklet er måske hovedsagligt positivt, da det gerne skulle blive mere overskueligt for formidlerne at indkøbe børneteater.  Og endelig var der bekymrede miner hos mange af de projektteatre, som ikke blev tilgodeset i den nye aftale. De står for en stor del af de nye børne- og ungdomsteaterforestillinger, som rejser rundt i hele landet, og deres økonomiske rammer er ekstremt usikre og afhængige af puljemidler. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kan være svært at koncentrere sig om at skabe ny kunst, når de økonomiske grundlag hele tiden vakler under fødderne på én. Vil vi i Danmark bevare de mange innovative projektteatre, som står for en stor del af vores børne- og ungdomsteater, så er det et indsatsområde, politikerne bør tage alvorligt.

Teater udenfor salen og opera for de mindste

Videre i det kunstneriske program leverede Gazart festivalens mest ”Instagram-venlige” forestilling i Metropol Shoppingcenter. GUL KASSE må være festivalens absolut mest fotograferede show. Her kunne publikum opleve, hvordan to performere kravlede rundt mellem hinanden i gult skum til morskab for både små og store i den 15 minutters lange forestilling. Performernes bevægelsesmuligheder blev mildest talt udfordret i den lille kasse, hvor skummet både blev en forhindring og en fremdrift.

Gul Kasse af Gazart. Foto: Søren Meisner

Indenfor i salene kunne de mindste opleve den såkaldte babyopera Hjertelyd af Den Jyske Opera. I et helt hvidt univers måtte børn fra 0-2,5 år kigge, kravle og gå rundt i scenografien, mens de lyttede til opera og reelt mærkede på den scenekunstneriske verden. Efter forestillingen var der tid til leg og sansning i scenografien, og her fik selv de mest betuttede publikummer mod til at føle sig lidt frem.

Fra Afrika til Hirtshals – gammelt og nyt

I Månen over Baobabtræet af Teater Lille Hest blev publikum taget med på en rejse til Afrika, hvor danske Anders giver en cykel til afrikanske Malaika. Den fine lille forestilling om sameksistens og venskab på tværs af landegrænser har flere år på bagen, men den kunne stadig tryllebinde publikum med et charmerende univers, gode rytmer og finurlige dukker. Kigger man Aprilfestivalens program igennem, er det tydeligt, at mange af forestillingerne har spillet i flere år.

Og er det så et problem? Umiddelbart ikke – vil jeg mene. Aprilfestivalen er jo også en festival, hvor opkøbere og formidlere fra hele landet er på jagt efter gode forestillinger til de lokale skoler, biblioteker og kulturhuse lokalt. Hvad der kan forekomme at være en gammel forestilling det ene sted i landet, vil jo være en ny og unik oplevelse et andet sted. Så længe kvaliteten er i orden og tematikken aktuel. Aprilfestivalen har det dog som et af deres formål: ”at præsentere nye danske teaterproduktioner for et bredt udsnit af formidlere og arrangører – nationalt såvel som internationalt,” og i den forbindelse kan man selvfølgelig diskutere, hvordan vægtningen af nye og gamle forestillinger bør være.

I Emma, den fremmede pige af Louise Schouw Teater blev det en slags omvendt flygtningehistorie, hvor vi følger hovedpersonen Emma fra charterferie med familien og på flugt videre til Indien forbi det farlige Middelhav og hele vejen hjem til Danmark. Sideløbende præsenteres nye bud på, hvordan lyden af Danmark kan være for den yngre generation til tonerne af blandt andre Marie Key, Simon Kvamm og Medina. Det er en fortælling om at forestille sig en anderledes verden, hvor dem, der flygter, også kunne være dig og mig.

Tilbage i Danmark tager vi en tur til Hirtshals i Vendsyssel Teaters Havfruen fra Hirtshals. Muslingen Malthe har ondt i maven, men der er heldigvis hjælp at hente hos krappen Kalle, som tager ud i havet – kun for at opdage hvor forurenet, det er. Havfruen fra Hirtshals er en musikalsk og humoristisk dukketeaterforestilling, som i pædagogisk stil formidler budskabet om at passe godt på havet og hinanden.

Den gode fortælling holder stadig

Scenekunst med nærvær og vilje får man i Gruppe 38’s Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon, der er en genfortælling af historien om Barbettes Gæstebud. Her er ingen teknologisk ’hurlumhej’ eller omfattende scenografi. Til gengæld er der et stort ønske om at fortælle en vigtig historie i et teatralsk rum. Og det holder!

Læs også: Anmeldelsen af Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon

Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon på Teatret Gruppe 38. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Den gode historie står også centralt i Abehånden af André Andersen Solo, som netop har modtaget refusionsbevillig. Her får publikum en medrivende gyserfortælling om en abehånd i 1800-tallets London. André Andersen er en fantastisk storyteller, og både store og små griner og gyser i forestillingens 45 minutter. Fortællingen tager både publikum med tilbage til fortidens London og med ind i klasselokalet fra André Andersens egen skoletid, hvor læreren Mogens oprindelig fortalte historien første gang.

Abehånden. Foto: Torben Sørensen

Alt i alt var Aprilfestival i Hjørring både vellykket og velafviklet med et mangfoldigt udbud af teater, som viser dansk børneteaters store styrke. Weekendens forestillinger var planlagt geografisk behageligt tæt på hinanden, så det var muligt at gå fra sted til sted, og skiltning, service og spisemuligheder så ud til at fungere helt i top.

Ca. 16.000 billetter endte med at blive delt ud på forhånd, mens det reelle besøgstal ligger en del højere, fordi mange publikummer mødte op og kom ind til forestillingerne uden billet. Belægningsprocenten til de enkelte forestillinger var derfor meget tilfredsstillende i arrangørernes øjne, oplyser festivalsekretariatet.

Til næste år flytter festivalen til Holbæk Kommune i dagene 19. – 26. april 2020.