Del

Singing Our Place Festival
6.-10. juni 2019
Godsbanen, Aarhus C

Hvilke stemmer lytter vi til, når verden er under forandring? På festivalen Singing Our Place mødes et mangfoldigt hold af internationale kvindelige kunstnere og lægger stemme til fremtidens visioner. Festivalleder Katrine Faber fortæller her om kreative kvindestemmer og kunstens rolle i krisetider.

Hvad kan jeres festival, som de øvrige ikke kan?

“Vi præsenterer et usædvanligt scenekunstnerisk program, som inviterer festivalens deltagere til at engagere sig sammen i scenekunstneriske workshops og et fremtidssymposium, hvor vi igennem scenekunstneriske udtryk udforsker visioner for vores fælles fremtid på Jorden.”

“Programmet er usædvanligt, idet scenekunstnere i alle aldre og fra mange forskellige kulturer byder ind med fortællinger om, hvordan det er at være menneske i vores tid, og hvordan vi kan skabe forandringer og give vores stemmer og kreativitet til nye fortællinger om fremtiden. Programmet er også særligt, fordi vi lader usædvanlige genrer møde hinanden; finsk grædesang med arktisk maske – og trommedans, elektronisk musik med nordskandinavisk joik, argentinsk fysisk teater med japansk Butoh-dans og meget mere. Endelig er det primært kvindelige internationale scenekunstnere, som præsenterer deres stemmer og visioner – for et publikum af alle køn.”

Hvorfor er tidspunktet for en sådan festival det rette lige nu?

“Festivalen retter et kunstnerisk fokus på nogle af vores tids vigtigste temaer: klimaforandringer, demokrati og menneskerettigheder.
Hvor ønsker vi at bevæge os hen som samfund? Som mennesker i et fællesskab med hinanden og alt andet levende på Jorden?
Festivalens vision er at skabe et fælles rum for diversitet og udveksling, et rum for møder og udforskninger, for kunstneriske udtryk , som kan inspirere os til nye måder at være i verden på sammen og inspirere os til at handle med håb og engagement.”

“Verden er i voldsomt skred, i forandring, i opløsning; naturen, klimaet, vores samfundssystemer. Der er frygt for fremtiden, frygt for katastrofer. Og hvilke stemmer lytter vi så til? Politikernes, de voksnes, de unges, børnenes, naturens … ? Hvordan skaber vi nye, stærke levedygtige visioner for vores fælles fremtid? Kan scenekunsten hjælpe os med at forestille os nye veje, nye måder at sanse verden på? Skabe nye rum for møder mellem alle verdens stemmer; de forskellige køn, aldre, kulturer og levende arter? Kan vi udfordre vores vante måder at opleve os selv, hinanden og vores omgivelser på?”

“Festivalen har i år inviteret primært kvindelige internationale scenekunstnere; ikke som et angreb på mænd men som et konstruktivt greb i forhold til at balancere det samlede billede af hvem der kommer til orde og udtryk i verden. For hvorfor er det primært mænd, som taler på scenerne, i parlamenterne, bestyrelseslokalerne, institutionerne og  medierne?”

Kan kvinder byde ind med noget, som mænd ikke kan? Findes der et særligt kvindeligt udtryk?

“Kom og oplev det selv! Det er publikum og deltagere, der må vurdere dette. Festivalen ønsker grundlæggende at variere repertoiret på scenerne og inspirere alle køn til at engagere sig og bruge deres stemmer og skabende kræfter.

Selvom kvinder på nogle områder og i forskellige samfund har vundet mere synlighed og flere rettigheder, så er det stadig en kendsgerning, at kvinder generelt har langt dårligere betingelser og muligheder end mænd. Det er vigtige historier, som kalder på solidaritet. Og vi er overbeviste om, at mænd også kan blive inspireret af kvindelige kunstnere.”

Er der særlige stemmer og visioner, I synes mangler i kulturlandskabet?  

“Ja, flere kvinder på scenerne og i det hele taget større diversitet og bredde i det mange-kulturelle.”

Hvad er kunstens primære opgave?

“Kunsten er det, som får os til at stoppe op, opdage at vi trækker vejret, mærker vores kroppe, vores bankende hjerter.
Den levende scenekunst kan skabe fælles oplevelser, der ikke bare taler til vores rationelle intellekt men også til vores kroppe, sanser, indre billeder og fornemmelser.

Kunsten kan få os til at ane uanede muligheder, til at mærke, at vi lever lige nu, med hinanden, med alt levende omkring os, at vi må varetage dette nu.
Kunsten kan få os til at huske, hvor vigtigt det er at le, at græde, at mærke. Kunsten kan i glimt få os til at mærke, at vi alle hører sammen, med hinanden, med græsset, med sommerfuglene og med tanglopperne. At vi er forskellige, at vi ligner hinanden, at vi ikke kan leve uden hinanden, og at vi må passe på hinanden.”

Læs mere om Singing Our Place Festival her.