”En afgrænset spot kan beskrive ensomhed. Forskelligt lys på to personer kan beskrive, at de ikke er i kontakt.” Fortæller professor og lysdesigner i Tivoli Jesper Kongshaug. Som en af dansk teaters største lysdesignere ved Kongshaug, hvordan lys arbejder på scenen. Nu er han aktuel med musicalen Lyset over Skagen, og fortæller her om arbejdet med den nordiske lyskvalitet, inspirationen fra malerne, vejrliget og hvordan lys fortæller historier.
Hvordan laver man Skagens lys på en scene?
Jeg har valgt en åben scenografi, hvor lyset har mulighed for at vise de naturlige lysscenarier, der er over Skagen. Sommerens lys er særligt her mod nord, idet solen i rigtig mange timer hver dag er i en lav vinkel, og vi ser tydeligt en køligere farve i skyggerne. Skumringen varer mange timer og mørket kommer meget sent, hvilket er en særlig kvalitet. I rigtig mange lande er det usædvanligt, at aftenen ikke er mørk.
Denne nordiske lyskvalitet er noget, vi tager for givet – vi vokser op med det. Vi har et varmt retningsbestemt lys, der møder et køligere diffust lys. Vores forståelse for form bygger på dette og den danske designtradition bygger i høj grad på dette. Det er grundlaget for PHs lysprincipper, og vores arkitekter har udmærket sig i udlandet på deres integration af dagslyset i deres værker.
Skagens særlige lys
Oppe i Skagen er der en mere åben vinkel mod himlen, så skyggen bliver endnu lysere og fremstår blødere. Der er i Skagen desuden flere timer med sol eller tynde skyer foran solen end de fleste andre steder i landet. Derfor fik malerne rigtigt mange timer at undersøge deres teknik i og de tynde skyer gør skyggen endnu blødere.
Hvad er det for et lys vi skal se?
Vi skal se lyset med de karakteristiske bløde skygger og de horisonter, der har skabt baggrund for malerierne fra Skagensmalerne. Vi rejser gennem døgnet og forskellige vejrlig.
Skagensmalerne har fanget de timer, hvor solen tålmodigt undersøger os med sit lys. Specielt livet ved stranden og mødet imellem horisontalt lys og vertikale kroppe og deres skyggetegning er karakteristisk. Dette visuelle udtryk er i forestillingen kombineret med den sociale dimension, at en særlig gruppe mennesker var samlet i Skagen hvert år i det gode vejr og kunne fejre hinandens succes og skønheden omkring dem. Det giver også afsæt for romantik og melankoli, hvor slægtskabet til lys kan blive forførende, men samtidigt også dramatisk og trist, hvor mørket følger med.
Der er en psykologi knyttet til disse sene, trygge timer, hvor alle kan færdes ude og finde hjem. Vinteren er mørk og det er ikke uden fare at bevæge sig udenfor i mørket og kulden. Dramatikeren Henrik Ibsen havde blik for dette samspil og beskrev vejrliget i sine regibemærkninger til sine scener, for at vi skulle forstå rammen omkring de figurer, han skildrede. Vores kobling mellem tid og stemning, tryghed og fare er stærk.
Hvad er det for en fortælling, vi skal have af lyset, og hvordan arbejder du med det?
Vi ser ind i modsætningen mellem skønheden i naturen og kærlighedens hårde kontraster. Vi rejser fra promenader ved stranden til tætte dramaer mellem to mennesker.
Jeg bruger lyset til at beskrive de ydre omstændigheder og lyset kan med dette afsæt skifte til at beskrive indre omstændigheder i vores figurer på scenen. Lyset kan skifte på scenen, som i klippebordet til en film. Et venligt blødt lys fra siden kan blive hårdt og grelt for at beskrive en intens følelse i figuren. En afgrænset spot kan beskrive ensomhed. Forskelligt lys på to personer på scenen kan beskrive, at de ikke er i kontakt, selvom de er tilstede samtidigt.
Hvordan understøtter lyset historien?
Jeg prøver at skabe genkendelighed med stemninger, man måske har set i sit liv, hvor den uendelige skønhed omkring en understreger, at man ikke kan finde lykken i sig selv: I den smukkeste aftenskumring fortæller Marie Krøyer sin mand Søren, at hun har fundet en anden og vil have sin frihed.
Hvilke udfordringer har du haft ved at lave lyset?
Det er interessant at skabe en troværdig udendørsstemning i det mørke scenerum og det er unikt at skabe en scenografi, der sender Skagens særlige lyskvalitet på turné rundt i landet. Vi har særlige LED-lamper både mod bagvæg og på scenen, der hver især bygger lyset op af 7 unikke farver, så vi kan få præcis den farvenuance, vi søger, i lysets retninger.
Slutningen er svær ligesom alle andre afslutninger. En musical balancerer ligesom operetten mellem skuespillet og musikken som formidler af historien, og det giver os mulighed for at forlade det konkrete univers og foreslå en anden tilstand for de sidste scener, der gør dem mere interessante. Det har vi forsøgt at gøre ved at overholde et naturalistisk afsæt, som vi delvist forlader til sidst. Skuespillerne er også dansere, så kroppene kan formidle abstrakte sammenhænge, i samspil imellem koreografi og lys.
Hvor har du fundet inspiration til din lyssætning?
Jeg er blevet inspireret af Skagensmalernes værker og af naturen. De store åbne himler og havet omkring Skagen har også været en herlig inspiration. Naturen har altid inspireret mig – også til at forstå iscenesættelsen. Jeg synes teatret skal kunne beskrive virkeligheden, for at kunne lykkes med at vise andre muligheder. Jeg tror derfor, at hvis vi som publikum kan genkende eller interessere os for det, vi ser på, er vi også mere indstillede på at lytte og tage ind. Så ens viden om, at man er i teatret vil kunne sende spejlingen af det, man ser, ind i ens eget liv og valg. Lyset har på den måde en mulighed for at understrege vigtigheden i at komme i teatret, hvis det formår at trænge ind på folks nethinde. Så derfor har jeg taget det alvorligt at forstå, hvordan lyset er over Skagen, for at folk kan sanse vigtigheden for vores figurer på scenen. Jeg overvurderer ikke lysets betydning, men jeg undervurderer det heller ikke.
Læs mere om musicalen Lyset over Skagen her og se, hvor den spiller på Danmarksturné
