ISCENE har talt med de to erfarne herre, Flemming Krøll, tidligere direktør ved Nykøbing F. Revyen, og Torben Pedersen, direktør ved Cirkusrevyen om, hvordan de oplever revyernes udvikling indefra. Og så giver de også deres bud på, hvordan genren ser ud i et fremtidigt perspektiv.

Man kan næsten ikke opdrive mere erfaring indenfor den danske revy end at sætte Flemming Krøll og Torben Pedersen i stævne. Førstenævnte er indbegrebet af Nykøbing F. Revyen, som han har stået i spidsen for i 29 år, mens sidstnævnte har været direktør for Cirkusrevyen siden 1985. De har altså fulgt genrens udvikling i årtier, og de har en skarp næse for, hvad der fænger hos publikum.

Meget er sket siden Oswald Helmut lavede revynumre, som varede hele 12 minutter, mens revyvisen i dag er erstattet af hurtige sceneskift og mere show på scenen. Stadigvæk er grundsubstansen dog den samme: det handler om at spidde tidens vigtige emner og drille magthaverne. Men hvordan ser fremtiden ud?

Revyerne er i udvikling

”Emnemæssigt er revyerne nogenlunde der, hvor de altid har været. Men emnerne bliver selvfølgelig præsenteret på nye måder, der følger med tiden” forklarer Flemming Krøll.

Han påpeger, at der er nye og spændende skuespillere og revyforfattere på vej, som han vurderer kommer til at præge genren fremover.

”Der er flere forfattere, som egentlig har skrevet til mig i nogle år, men det er først nu, de er ved at blive modne og gode, hvor jeg kan bruge dem. De er i meget høj grad med til at forny revyen, for de skriver på en mere tidssvarende måde, og på den måde kan vi lade revyerne udvikle sig.”

Flemming Krøll fremhæver forfattere som Jan Svarre og Søren Anker Madsen, der alle vil kunne sætte deres præg på morgendagens revy generelt.

En anden interessant tendens, som Flemming Krøll noterer sig, er, at revyerne på den ene side er lidt udfordrede af de mange populære musicals, som tiltrækker et stort antal publikummer. Men på den anden side vurderer han også, at de unge mennesker, der stifter bekendtskab med teatret for første gang gennem en musical, vil være nemmere at tiltrække til revyerne om nogle år.

”Vi har lagt os i selen for at gøre revyen mere showpræget. Det er sjovt, for de unge elsker jo et TV-program som ’Live fra Bremen’, og her ser vi egentlig stand-uppere kopiere revystilen. Så unge mennesker kan godt lide revy, vi skal bare overtale dem til at komme ind og se det,” vurderer han.

Revy er her og nu – også i morgen

Èn anden grand old man i revyernes verden er Torben Pedersen. Han er direktør for Cirkusrevyen og har været med i gamet siden 1985. I dag skal der meget til at ryste ham, og end ikke et valg midt i sæsonen, gør han nervøs, for holdet løser det altid, forklarer han.

Men det er hårdt for skuespillerne at spille revy, understreger han. Når de møder ind til prøverne, er der ikke – som hvis du spiller Shakespeare – et fast manuskript. Det hele foregår nu og her, og numrene arbejdes ind med improvisation, mens man skal være klar til at skifte kurs og lære nyt lige op til premieren.

Han er enig med Flemming Krøll i pointen om, at revyen ikke vil ændre sig indholdsmæssigt, for helt grundlæggende handler det om at kommentere på samtiden. Men derfor kan formen godt udvikles sig, og det gør den til stadighed.

”Det, som revyen gør bedst, er at lave satire nu og her. Du kan sidde i salen, måske endda i selskab med landets statsminister, og se numre, der forholder sig til aktuelle sager. Sådan noget finder du ikke andre steder,” vurderer Torben Pedersen.

Han understreger desuden, at der jo selvfølgelig skal arvtagere til på skuespilfronten, nu hvor blandt andet revyens ukronede konge Ulf Pilgaard har meldt, at han stopper.

”Der kommer flere gode skuespillere til, og der er mange unge, som gerne vil spille revy. Udfordringen kan være, at de skal kunne afsætte et halvt år, fordi vi har så lang spilleperiode. Jeg oplever, at der er en god fødekæde på skuespilsiden, mens jeg også har nogle stand-uppere i tankerne til fremtiden. På den måde udvikler genren sig hele tiden,” afslutter han.