”Der er lys for enden af tunnelen. Og det er et grønt lys,” lyder det fra medstifter af foreningen Bæredygtig Scenekunst NU, der i dette indlæg giver et rids over de muligheder og tiltag, som er sat i værk for at styrke en bæredygtig scenekunstbranche.
Jeg er sammen med Jacob Teglgaard medstifter af Bæredygtig Scenekunst NU, der er Danmarks første forening, som arbejder målrettet på at inspirere den danske scenekunstbranche til at arbejde mere bæredygtigt.
I efteråret 2020 havde vi møde med Erik Rasmussen, der er grundlægger af Mandag Morgen og bæredygtighedstænketanken Sustainia, og blev introduceret til det ambitiøse projekt Drejebog for Danmark, som blandt meget andet fremhæver følgende:
“I dag er virussen en altoverskyggende krise for store dele af verdenssamfundet, og har for en tid fjernet fokus på de klimaforandringer, der på sigt er en langt større trussel for menneskeheden end pandemien og risikerer at ramme hårdere og længere.“
Drejebog for Danmark er et inspirerende og yderst vedkommende bud på en handlingsplan for den bæredygtige omstilling af hele vores samfund, hvor kunsten og kulturen, set fra Bæredygtig Scenekunst NUs perspektiv, kan og bør være en drivende motor.
Den danske scenekunstbranche rummer et kæmpe arsenal af kompetencer
Da vi etablerede Bæredygtig Scenekunst NU i januar 2020 og samlede over 100 mennesker og 35 forskellige teatre til de indledende møder om bæredygtig omstilling i den danske scenekunstbranche, vidste vi ikke noget om Drejebog for Danmark. Vi vidste heller ikke, at en virus ville forandre hele verden blot et par måneder senere. Men vi vidste, vi var på rette vej med vores intentioner om at lave handlingsplaner, udvikle strategier og redskaber for at hjælpe vores branche til at imødekomme den altoverskyggende krise, vi befinder os i: Klimakrisen.
Vi ved, at den danske scenekunstbranche rummer et kæmpe arsenal af kompetente og modige mennesker, der gang på gang manifesterer deres talenter med stærke, vedkommende forestillinger – hvilket giver håb for fremtiden, fordi vi har brug for nye forestillinger og nye visioner om den fremtid, vi er ved at skabe.
Vi har brug for, at kunsten muterer – og ikke kun afspejler de muterende kriser, vi oplever i samfundet – i form af scenekunstneriske udtryk, men lader kunsten og dens institutioner blive en del af løsningen på de kriser, vi befinder os i.
Og her har vi stadig en lang vej foran os.
Internationale tiltag
Skuer vi over Nordsøen, hvor olien trækkes op helt frem til 2050, og ser gennem mutationer af virus i England, så finder vi interesseorganisationen Julie’s Bicycle i London, som Bæredygtig Scenekunst NU har etableret et samarbejde med.
Hos Julie’s Bicycle har man specialiseret sig i at udvikle og integrere løsningsmodeller, værktøjer, strategier og klimahandlingsplaner hos tusindvis af kunstneriske og kulturelle institutioner og dermed bidraget til, at den bæredygtige omstillingsproces bliver en ufravigelig del af en kunstnerisk produktion. Således er kunsten og kulturen blevet en drivende motor for den generelle omstilling i hele samfundet, og det er netop dét, Bæredygtig Scenekunst NU arbejder frem mod. Vi har blandt andet oversat Julie’s Bicycle’s Guide til bæredygtig produktion, som vi efterfølgende har delt med over 90 forskellige teatre, fagpersoner og skabende kunstnere i Danmark – ja sågar med Roskilde Festivalen, Operafestivalen og CPH:DOX.
Forkvinden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyens, taler også om en nødvendig udfoldelse af The Green New Deal i Europa og tilføjer:
“The European Green Deal must also – and especially – be a new cultural project for Europe. Every movement has its own look and feel. And this systemic change needs its own aesthetics”.
Vi er omstillingsparate
Min pointe her er, at vi skal se omstillingsprocessen i vores lille branche som en del af en større, transnational bevægelse – og vi skal tage den alvorligt og sammen styrke vores fælles fundament for bæredygtig, kunstnerisk produktion både i en social, miljømæssig og økonomisk kontekst.
Derfor er det også en stor fornøjelse at opleve, at der er et mod og en lyst til at samarbejde, og der er en vilje til at være progressive og handle på kriserne, hvilket blandt andet kommer til udtryk i de forestillinger, vi har hjulpet indtil videre med at blive mere bæredygtige, fx Teater Mærkværks forestilling Frontløberne (2020) og Mit navn er Greta (planlagt 2021, udskudt pga. Corona) på Aveny-T.
Det kommer også til udtryk ved Statens Kunstfond kommende bæredygtigheds-webinarer her i januar måned, fordi det sender et signal om, at bæredygtig omstilling endelig er kommet på dagsordenen.
Teaternetværk med fokus på bæredygtighed
Og her vil jeg afslutningvist fremhæve vores mest ambitiøse projekt til dato: Rethink Business – cirkulær forretningsudvikling – et EU-fondet projekt, som vi ansøgte om at blive en del af, efter vi havde initieret et nyt teaternetværk bestående af Aarhus Teater, Teatret Svalegangen, Teater Katapult, Teater Apropos og Don Gnu.
Sammen med vores partner i dette projekt, bæredygtighedsbureauet Worldperfect, er vi i gang med at udvikle handlingsplaner for, hvordan disse fem teatre kan gøre deres virksomheder mere klimavenlige, bæredygtige og cirkulære. Her er der bl.a. fokus på indkøb – hvilke materialer bruges til scenografi, hvor kommer materialerne fra, hvem leverer dem og hvordan kommer de videre i et cirkulært system? Kan man evt. etablere et fælles kulisse/rekvisitlager, så man undgår for mange spildte ressourcer?
Der er fokus på transport – hvordan kommer de ansatte på et teater til og fra arbejde, hvordan kommer publikum til og fra et teater, hvordan fragtes scenografi, kostumer og rekvisitter rundt, hvis der er tale om et turnéteater etc. Der er mange indsatsområder, og fælles for dem alle er, at vi faktisk ikke ved særlig meget i tørre tal, hvad den egentlige klimabelastning er på den økonomiske bundlinje. Vi mangler data, vi mangler tal og målinger, hvorfor Guide til bæredygtig produktion er et godt udgangspunkt, fordi den strukturerer arbejdsprocessen, der har til hensigt at påbegynde monitoreringen af en produktions forbrug af ressourcer i forhold til lys, lyd, scenografi, kostumer, transport, plakater, programmer etc.
Der mangler tid og penge
Men netop Co2-monitoreringen af en produktion er den helt store udfordring – oftest er der hverken tid, mandskab eller penge til det. Men der er muligheder, som kræver radikale og modige omstruktureringer i flere eksisterende systemer: ministerierne, fondene, fagorganisationerne, teatrene, leverandørerne, de udøvende kunstnere – og ikke mindst publikum.
Vi udfolder nogle af mulighederne og handlingsplanerne for omstillingsprocessen til Scenekunstens branchemøde den 25. januar, som er en del af programmet til vores online klimafestival fra Aveny-T, hvor vi giver bud på, hvordan man som udøvende kunstner selv kan gå i gang med at visualisere og drømme om, hvordan den bæredygtige omstilling skal manifesteres i den danske scenekunstbranche.
Der er lys for enden af tunnelen. Og det er et grønt lys! Og husk at “Bæredygtig praksis ikke er skabt for at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet i produktionen, men for at sikre at den kreative vision bliver realiseret bæredygtigt.”
