Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ A Clockwork Orange er vanvittig og velspillet

Anthony Burgess’ A Clockwork Orange er noget af en mundfuld at kaste sig over for såvel dramatiker og iscenesætter som skuespillere. Men på Aarhus Teater fungerer det!

Det stilles temmeligt høje krav til de tre ensembleskuespillere Sofia Nolsøe, Emil Prenter og Lasse Steen i huskunstner Natalie Mellbyes iscenesættelse af kult-klassiskeren A Clockwork Orange Aarhus Teater.

Bjørn Rasmussens velfungerende dramatisering, der er fuld af volapyk-formuleringer og sprogbrug, som mest af alt minder om børne-tv med Bamse og Kylling, er lige så sprogligt kompliceret som forlægget, men skuespillerne formår alligevel at levere replikkerne knivskarpt fra start til slut i den godt to timer lange forestilling.

Grim, grotesk og larmende

I rollen som fortælleren Alex taler Emil Prenter til os – hans “hjerner og hjerter” – som læste han højt af en munter børnebog. Med et smil på de groteskt rødmalede læber, der leder tankerne hen på Jokeren, fortæller han om absurde voldshandlinger og frydefuld begejstring over blod, der flyder i gaderne.

A Clockwork Orange Aarhus Teater
A Clockwork Orange, Aarhus Teater. Foto: Anna Marin Schram

Sammen med sine to ligesindede venner, der spilles af overbevisende vanvittige Sofia Nolsøe og Lasse Steen, drikker Alex Moloko-drinks (mælk med stoffer) og drager ud i natten for at flænse, flå, sparke og smadre andre mennesker.

Sammen med de tre optræder seks medlemmer af Aarhus Teaters kor, som byder ind med musikalske elementer bestående af både Beethoven, som Alex i særklasse sværmer for, Carl Orffs Carmina Burana og små brudstykker af fx. Gustav Wincklers Gem et lille smil til det bli’r gråvejr. Også de tre skuespillere synger og spiller musik. Det er både grimt og larmende, og dermed fuldstændig i tråd med hele iscenesættelsen.

Som mareridtsagtige killerklovne

“Det var et flippet, mørkt og koldt vinterbæst af en aften,” konstaterer Prenter indledningsvist – umiddelbart efter han har sminket sig hvid i hele ansigtet, og Sofia Nolsøe har tværet rød farve tværs hen over hans mund. “Vi bjæffede os grundigt op fra slap”, fortsætter han og begynder at fortælle, hvordan han sammen med de to venner dyrker “ultravold”.

Alle skuespillere og kormedlemmer har lignende makeup og er iført outreret påklædning holdt primært i hvidt. Før volden sætter ind – hvad enten den foregår på gaden med tilfældige ofre eller under hjemmerøverier i store villaer – iklæder de tre sig røde klovnenæser, som gør dem til personificeringer af mareridtsagtige killerklovne.

A Clockwork Orange Aarhus Teater
A Clockwork Orange, Aarhus Teater. Foto: Anna Marin Schram

Blodet flyder i sproget

Huskunstner Natalie Mellbye står bag både instruktion, scenografi og kostumer i iscenesættelsen på Studio Scenen i kælderen under Aarhus Teater. Væggene rundt i det forholdvist lavloftede lokale er dækket af sølvfolie med tegneserieagtige motiver fra ansigter til ord. Det hele er primært sort/hvidt, hvilket får de røde elementer til at stå endnu skarpere frem. For selvom det egentlig er begrænset, hvor meget teaterblod, der anvendes, så maler Bjørn Rasmussens tekst overbevisende og skræmmende sproglige billeder.

Fortællingen i A Clockwork Orange sætter på absurd fokus på vold og kedsomhed – og på regeringens tilsvarende voldelige forsøg på resocialisering af en morder. Bogen er fra 1962, men historien synes tidløs, hvilket iscenesættelsen på Aarhus Teater kun understreger. Skuespilpræstationerne er helt i top – og det samme gælder både dramatisering og instruktion. Om man så er psykisk robust nok til at overvære forestillingen – og om ens mave kan klare de kvalmefremkaldende scenebilleder – må være op til den enkelte at vurdere.

Seneste

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Dukkeværkstedets magiske univers

Interview med dukkemager Amanda Axelsen Sigaard

Cikaros i Tid i rum – interview med Signe Løve Anderskov

Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, er medlem af Reumert-juryen og har Kulturmor.dk. Tidligere teaterkritiker for Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag aften uddelt i ODEON i Odense. Uden hensyntagen til køn blev årets stærkeste scenekunstpræstationer hyldet. Det...

To scenekunstnere blandt de nominerede til Kulturministeriets ligestillingspris- og diversitetspris

Der er i alt 12 nominerede til årets Bodil Koch pris, som er Kulturministeriets ligestillings- og diversitetspris. Blandt årets nominerede er skuespiller Marie-Lydie Nokouda og...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde og samarbejde med lokale kunstnere, inddragelse af lokale unge og en meget stor mængde hjemstavnspoesi...