CPH Stage 2021 præsenterede blandt meget andet et stærkt internationalt program med politisk kant i forskellige formater. ISCENE kigger tilbage på de enkelte forestillinger og de tendenser, udlandet peger på.
”Strategien omkring vores internationale program er at præsentere forestillinger af allerhøjeste kunstneriske niveau, der samtidig er tematisk relevante og som også meget gerne må rykke ved vores opfattelse af, hvad scenekunsten er”. Sådan sagde festivaldirektør for CPH Stage, Morten Krogh, da ISCENE spurgte til programmet på CPH Stage 2021 og de fremtidige ambitioner for det internationale repertoire.
CPH Stage 2021 gav en fornem præsentation af det internationale landskab med fire meget forskellige forestillinger. Åbningsforestillingen var en premiere, den sidste forestilling var en samtidig stream til 13 teatre i Danmark og Norge – og tre ud af fire skrev sig ind i tidens udforskning af digitale formater. De var alle bragt til Danmark i samarbejde med forskellige aktører og talte direkte ind i aktuelle agendaer. Det er to andre af de kriterier, festivalen arbejder med i deres internationale program.
Magtkritik i teknisk indpakning
Det legendariske tysk-britiske kunstnerkollektiv GOB SQUAD åbnede festivalen med 1984 Back to No future på Teater S/H. Forestillingen levede ikke helt op til den geniale titel, der sampler dystopiroman med mainstreamfilm og 80’er-punkspleen. Fire performere rejste tilbage i tid til de teenageår, hvor de blev formet af blandt andet den spirende musikvideoindustri. Er det muligt at bryde ud af de former, kulturen – og kapitalen vel især – støber os i. For mig er 80’erne nok mere new wave end MTV’s popstjerner, men forestillingens anslag med dansende mixtape og andre reminiscenser, som vi ikke længere kan nævne (læs ghettoblaster) vakte minder og forventning. Undervejs druknede det transformerende, magtkritiske budskab dog i introvert teknik. Gruppen er kendt for deres digitale greb, så muligvis var teknikken simpelthen bare for avanceret for mig – men jeg hælder nu til, at det er set før og bedre udført andre steder.
Læs mere om 1984 – Back to no future her.
Nytænkende æstetisk bud på klimakritik
Klima-opera-installationen Sun & Sea kunne opleves på Copenhagen Contemporary, hvor publikum fra høje stilladser kiggede ned på syngende solbadere på en strand. Ved første øjekast en doven dasende dejlig dag på stranden. Ved dybere opmærksomhed en raffineret kobling af klimaangst og klimaapati svøbt i en dynamisk blanding af de syngendes vellyd, lydsporets gispende jordklode og librettoens små skiver af liv, som det leves lige nu, mens Jorden går under. Sun & Sea var en særlig oplevelse, der lykkedes særdeles godt med at få skabt en nytænkende æstetisk helhed, hvor den politiske stemme får plads på en subtil måde.
LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Sun & Sea
Husk de døde
Mindre subtil var performance lecturen Necropolis af den israelsk-hviderussiske koreograf Arkadi Zaides på Teater S/H. Først gik turen rundt på Google Maps med de to bortvendte performere, der fremkaldte det ene gravsted efter det andet fulgt af geografisk placering, dødsårsag og i de tilfælde, hvor det var kendt navn, alder og nationalitet. I gravene ligger migranter. Mange druknet ved Lampedusa, hvor en hel blomst af røde markeringer foldede sig ud på Maps. Mange andre døde for egen hånd, da drømmen om ophold i Europa bristede. I anden halvdel af lecturen tog æstetikken til dels over. De to performere placerede kopier af ligdele på et bord. Nænsomt flyttede de rundt på dem. Rettede til. Flyttede rundt. Samtidig rejste et digitalt menneske skabt af lemmerne sig på skærmen bag dem. Dansede. Måske. Så blev alt sort og vi gik stille ud.
Læs mere om Necropolis her. Necorpolis kan ses på Teater Momentum senere på året.
Sidste forestilling blev streamet på Sydhavn Teater og handlede også om afdøde. De, der blev dræbt af Anders Breivik ved regeringsbygningen i Oslo og på Utøya. Norske Transiteatre-Bergens gribende forestilling 03:08:38 Tilstander av Unntak rekonstruerer sekund for sekund forløbet. I en barak på Utøja tændes en linje af blå og røde lys og markerer sammen med papskilte tidspunkter. En mand tegner begivenhederne i Oslo, en anden Breiviks rute på øen. I midten af rummet konstrueres et papmachemonster af lapper fra hans manifest. Små biler og skibe placeres, ligesom små sedler med nøgterne registreringer.
På lydsiden blander radiostemmer sig med gentagne musikstykker og uendelige korvariationer over Nordal Griegs Kringsatt av fiender. På intet tidspunkt ser vi billeder fra gerningsstederne eller hører ofrenes stemmer. Kun til sidst forlader kameraet rummer og panorerer rundt i landskabet udenfor, men næsten dyriske klageskrig brøler. Det er en rasende smuk og indtrængende oplevelse, der både formidler rædslen, stiller spørgsmål til, hvordan vi håndterer undtagelsestilstande, og lader sorgen flyde i et komplekst værk, der går lige i hjertet.
Læs mere om 03:08:38 – Tilstander av unntak her.
Det politiske teater er for alvor tilbage
CPH Stage 2021 har lagt et stærkt internationalt program i år, hvilket er al ære værd i en tid, hvor der generelt kommer færre internationale forestillinger til landet. Alle fire forestillinger havde noget på hjerte i forhold til aktuelle temaer og kunstneriske ambitioner, der gjorde dem svære at gå uberørt fra. En forsigtig konklusion er vel, at det politiske teater for alvor er tilbage. I helt nye former og udtryk end i sin sidste peak hour tilbage i 70-80’erne. Tiden kalder på alvor og engagement. Scenekunsten kan gribe den stemme, men bedst hvis den lader æstetikken og ikke parolerne tale.
Se forestillingstrailer for 03:08:38 – Tilstander av unntak her.
