Del

“Det må være muligt at imødekomme ønsket om at tilbyde uddannelsespladser i Holstebro, uden at konsekvensen bliver, at man ødelægger de uddannelser, der er etableret i København,” skriver koreograf og danser Marie Topp i dette åbne brev til kulturministeren.

Kære Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Dette brev er skrevet i håbet om, at det endnu er muligt at gentænke planerne om at udflytte hele danse- og koreografiuddannelsen ved Den Danske Scenekunstskole. 

Det må være muligt at imødekomme ønsket om at tilbyde uddannelsespladser i Holstebro, uden at konsekvensen bliver, at man ødelægger de uddannelser, der er etableret i København. Jeg håber derfor inderligt, at du lytter til de mange, meget enslydende protester, som nu lyder fra et bredt scenekunstfelt. For selv om udflytningen måske synes som en hurtig løsning på ønsket om geografisk spredning af kunstuddannelserne, så er denne beslutning både brutal og hensynsløs for dansen som kunstområde. 

Sammenligner man dansen med andre kunstområder, er antallet af offentligt støttede strukturer og institutioner få. Derfor er er det vigtigt at støtte dem, som er velfungerende, som er i en positiv udvikling, og som netop er med til at udbrede kunstformen og gøre den tilgængelig for alle borgere. Dans- og koreografiuddannelsen er netop et eksempel på dette. At destabilisere denne uddannelse i så voldsom en grad, som den nuværende udflytningsplan foreslår, vil få konsekvenser.

Som tidligere studerende og nu professionel koreograf aktiv i Danmark og udlandet, har det været meget positivt at følge den udvikling, som dans- og- koreografiuddannelsen har gennemgået de seneste år. Det er dygtige kunstnere, der bliver færdiguddannet. De er synlige i det internationale felt på en helt anden måde end tidligere. Det internationale samarbejde omkring den nye MA i koreografi, som knapt har fået lov til at etablere sig, er et andet positivt eksempel på dette arbejde. Det er dybt frustrerende at se den politiske vilje til at ødelægge dette momentum. 

Beslutningen om at fjerne danseuddannelsen geografisk fra resten af de skabende scenekunstneriske faguddannelser kommer sandsynligvis til at få en række konsekvenser for kunstområdet i fremtiden, udover de helt åbenlyse tab, som det akut kommer til at medføre for skolen. 

I vores fagområde giver netværk adgang til arbejde og muligheder. Scenekunstskolen er en ekstremt, vigtig platform for at møde fremtidige kunstneriske samarbejdspartnere. Det er et tab for alle faggrupper at udelukke dansen og koreografien fra dette kunstneriske fællesskab. Mine egne tætteste kunstneriske samarbejdspartnere mødte jeg på det, der dengang hed Statens Teaterskole, på tværs af linier og fagområder. 

At skabe danseforestillinger og koreografier er ofte en tværfaglig proces. De fleste danseforestillinger i Danmark bliver skabt i det udenomsinstitutionelle scenekunstfelt. Skal du kunne klare dig som koreograf i Danmark idag, skal du, udover at være en dygtig kunstner, også være en dygtig projektleder og arbejdsleder. Dette kræver indsigt i alle scenekunstens faggruppers arbejdsområder, metoder og arbejdsbetingelser. Samarbejde under uddannelse er første skridt imod dette. Det er et tab for alle uddannelser helt at fjerne dansen fra denne sammenhæng.  I det hele taget er den tværfaglige campus på Holmen en stor styrke og indgangen til arbejdsmuligheder og netværk.

LÆS OGSÅ: Regeringens forslag er ”ikke en udflytning, men en nedlægning af danseuddannelsen”

I øjeblikket oplever man, at en ny generation af teaterdirektører har overtaget lederstillingerne på scener rundt omkring i Danmark. Der ses en tydelig tendens til, at det bl.a er de nye chefer, der har uddannet sig på Scenekunstskolen indenfor de de seneste ca. 15 år, der har øje for dansens potentiale. De har kendskab til de nye kunstnerskaber og “tør” sætte dansen på deres program. De har fået et indgående kendskab til kunstformens udtryk og arbejdsmetoder gennem deres uddannelse. 

Dette er så vigtigt, netop fordi denne udvikling skaber grobund for, at mange flere mennesker/publikum får mulighed for at opleve dansen. Strukturelt er det en kæmpe styrkelse af kunstformen, og kulturpolitisk burde det også glæde, da dette ikke koster en krone. Det er blot resultatet af indsigt og viden og bl.a resultatet af arbejdet med at integrere scenekunstuddannelserne på Holmen. 

Det er en skæbnesvanger beslutning, I tager nu. Konsekvenserne kommer vi alle til at mærke: publikum, kunstnere, kulturarbejdere og politikere. Lad os tage den baseret på viden, med målsætningen om at skabe forudsætningerne for at bevare den bedst mulige uddannelse i dans og koreografi.

Med venlig hilsen 

Marie Topp, Koreograf og danser 

Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.