★★★★☆☆ Sommerhuset på Mols – tænksom fortælling om Blixen

Med Sommerhuset på Mols fortæller Syddjurs Egnsteater og Teater Udsyn en kort, hjertevarm historie om to danske søstre, deres liv og deres indbyrdes forhold via et nedslag i et enkelt besøg af Karen Blixen hos hendes søster Ellen Dahl i dennes sommerhus.

Anni Bjørn er Karen Blixen. Med draperet, lyngfarvet hovedklæde, markant øjenmakeup, en diskret-elegant lys kjole og en karismatisk fremtoning indtager hun Hans Nørregaards afdæmpede scenografi, hvor forskellige nuancer af beige og træ dominerer. Farveskalaen fra scenografien går igen hos Nynne Karen Nørlund Steenilds sødt smilende Ellen Dahl, Karen Blixens mindre kendte søster, der med sin løstsiddende kjole og sit naturligt nøgne ansigt virker mere afdæmpet end sin søster.

Annonce

De neutrale farver og Peter Nørlund Steenilds kompositioner, der indeholder såvel fuglekvidder som blide klavertoner, skaber en troværdig sommerhusstemning. Allerede før projektioner af rolige bølger ses over hele scenografien, kan vi mærke havets nærhed gennem Morten Ladefogeds kølige lyssætning, der mimer den helt rette balance mellem sensommersol og havlys.

Verdenslitteratur skrevet på Mols?

Ideen til Sommerhuset på Mols er enkel, men fin. Ellen er blevet enke efter et langt, tilsyneladende lykkeligt ægteskab med manden Knud. Karen, der kaldes Tanne, er vendt hjem til Danmark – måske nok som verdensberømt forfatterinde, men også svært plaget af sygdom og følgevirkningerne fra behandlingen med kviksølv – for at besøge sin søster i sommerhuset. 

Simone Isabel Nørgaard står bag teksten om de to kvinder, hvor deres samvær her og nu væves sammen med minderne fra såvel deres barndom som deres respektive voksenliv til et måske ikke fuldt færdigt, men dog tydeligt billede.

“Nu sidder verdenskvinden midt på Mols,” konstaterer Ellen med et smil over søsteren, der sidder ved det lille cafebord foran scenografiens skærme med sin skrivemaskine. Altid i gang med arbejdet på en ny roman. Måske med ideen til Babettes gæstebud spirende frem, hvis bare historien vil tage form i hendes hoved.

To vidt forskellige liv

Vi følger de to søstres kærlige, men også hudløst ærlige samtale, hvor de når omkring både barndommens leg, landskabet og naturens væsentlighed, deres respektive forfatterskaber og livets serendipitet. De har levet vidt forskellige liv. Langt fra hinanden, men alligevel tæt knyttede, mærker vi. Ikke kun via Ellens dybe omsorg for sin syge søster, men også via Tannes beundring for Ellen. “Du er lavet af et særligt stof,” siger hun, efter de to har talt om sorgen, der som en græshoppesværm dækker hele verden og giver den en ny, bleg farve.

Eva Maria Zachos rolige iscenesættelse gør ikke meget væsen af sig. Og det er ganske befriende, at historien får lov at udfolde sig så stilfærdigt, langsomt og kærligt. Her er ingen vilde eller larmende effekter, men derimod en poetisk-tænksom lille forestilling, som på blot en times tid, giver publikum følelsen af, at få nye indsigter i den verdensberømte forfatterindens mere menneskelige side.