Populært lige nu

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i perioden 2025-2028. To andre teatre får støttemidler fra en anden pulje, et teater tages helt...

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende støtte som lille storbyteater i København. Teatrets to ledere, Pelle Nordhøj Kann og Christine Worre...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Hus på hus – sorgfuld erindringspoesi

Teater Asterions Hus rækker ind i smerten med den sjældent smukke og poetiske Hus på hus om en traumatiseret kvinde og hendes mands forsøg på at nå hende gennem musikken og kærlighedsbåndet, der rækker syv generationer tilbage.

En enlig lanterne lyser op. Silhuetter af huse i randen af dens lys. Et ur tikker. Et skakur. Et skakspil. Endnu en lanterne og så kalder han på Ellen. Hun dukker frem mellem os og følger ham til skakspillet. Han tager sort, hun hvid. ”Hvis jeg siger Thorvald,” siger han opmuntrende, mens han peger på en skakbrik. Efter et par tilløb svarer hun ”Mathilde”, og peger på en anden.

Hus på hus
Hus på hus af Asterions Hus. Foto Emile Carlsen.

Symbiotisk med klaveret

Endnu kender vi ikke konteksten. Er Ellen et barn? Er hun dement? Noget skurrer i hendes distræte begejstring og i hans blide søgen efter hendes svar. Men nu rulles historien ud, for Mathilde og Thorvald var Ellens tip-tip-tipoldeforældre. Det første par i en kæde af generationer, hvor alle kvinderne er begavede pianister.

Thorvalds store hus, der står i diminutiv på skakspillets kant, og Mathildes musik i det tiltrækker alle guldalderens personligheder. En rejse til Wien og mødet med Beethoven får Mathildes krop til at danse musikken, inden jalousi æder forholdet til Thorvald op og parret sygner hen.

Så er det datteren Elvira og soldaten Antoine, så Lisa og absintdrankeren Gustave, Helene og storvildtjægeren Bernhard, Gertrud og modstandsmanden Oluf, kollektivisterne Sofie og Laurits og endelig Ellen, hendes mand og deres datter, der også synes symbiotisk med klaveret.

Hus på hus
Hus på hus af Asterions Hus. Foto Emile Carlsen.

Hvor er jeg?

Hvert par får eget liv gennem de jakker, de bærer, og de huse, de bor i. Vi titter gennem ruderne og ser som i dukkeperspektiv pianoet rykke rundt. Små huse, større huse. Huse fyldt af lys, latter og legetøj. Huse fyldt af mørke, sorg og ensomhed. Huse, der brænder. Og Ellens eget hus bygget af et traume.

”Hvor er jeg,” spørger hun pludselig midt i legen og ledes omsorgsfuldt tilbage til skakbrættet af manden, der insisterende forsøger at gennemtrænge de mentale mure, hun har bygget omkring sig.

Jakkerne lægges kærligt til hvile langs scenekanten, når dens bærer dør. En generationskæde, en slægtsfortælling, der udgør Ellens skrøbelige krog til virkeligheden. Han forsøger at lege hende tilbage, men hun forbliver i fantasiens verden, der skærmer hende mod det nådesløse traume, der lurer i scenens mørke hjørner, når grebet om legen brister, og kvindekroppen svajer fortabt i mørket.

Hus på hus
Hus på hus af Asterions Hus. Foto Emile Carlsen.

Kærlighedsbåndet gennem generationer

Peter Kirks varme stemme fortæller historien, mens Tilde Knudsen danser følelserne frem. Den boblende livsglæde, den brutale sorg og ikke mindst længslen efter musikken i den rørende scene med lille Gertrud, hvis mor døde i barselsseng og gjorde hendes fars hjerte hårdt.

Klaus Risagers melankolske kompositioner bevæger sig med pianoet i front som den tredje stemme gennem denne sorgfulde generationsfortælling, der er vævet ind i en Danmarkshistorie, der rækker fra H.C. Andersens tid, bombardementet af Den Franske Skole og Steppeulvene til en ikke defineret nutid.

Scenens objekter fra skakbrikkernes symbolik til de finurlige huse fyldt med hemmeligheder bidrager som musikken til en sjældent smuk, poetisk fortælling om en smerte, der måske en dag kan overkommes gennem kærlighedsbåndet gennem generationer.  

Idé og komposition af værket: Tilde Knudsen, Peter Kirk og Klaus Risager. Komponist og lyddesigner: Klaus Risager.​

Medvirkende: Peter Kirk og Tilde Knudsen.​

Hus på hus spiller på Magneten, Teaterøen 14. – 17. marts 2023.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Nikolaj Mineka: Applaus bidrager til at flytte fokus væk fra mediernes ansvar

"Kun ved at stå sammen og holde fokus kan vi skabe den forandring, der er nødvendig for at vende denne uheldige udvikling". Sådan skriver...