Så er det igen tid for Teatret Svalegangens storstilede United Change-projekt, der ligesom i 2021 sætter FN’s verdensmål på dagsordenen gennem kunsten. ISCENE tog toget til en komprimeret dag i bæredygtighedens navn under skiftende solstrejf og regndryp.
Verdensmålsprojektet United Change er tilbage i en 2023-version som en festival i festivalen under dette års Aarhus Festuge. United Change løber dog i 17 dage, hvor de fleste af de ligeledes 17 verdensmål sættes kunstnerisk i spil i byrummet med visionen om at motivere til at ændre adfærd i bæredygtig retning.
Her er både scenekunst, billedkunst, lydværker, film, banko og brætspil, og mange af værkerne kræver en form for deltagelse og lever derfor fint op til projektets intention om at skabe fællesskaber og sætte refleksioner i gang.
Læs mere om verdensmålene her.
Hvor meget CO2 er der lige i en gravhund?
Jeg sprang af toget, mens regnen silede ned. Ikke et ønskescenarie, når langt de fleste værker skal opleves ude i byrummet, så jeg var glad for, at turens første to stop var i tørvejr indendørs på Teatret Svalegangen.
Her lagde vi ud med verdensmål nummer 15 Livet på land, nærmere bestemt de økosystemer, der er vitale for arternes og klodens overlevelse. Robin Petrés associative kortfilm om ungarske hjorte i fangenskab lagde en lyrisk klipning om de ofte ret brutale billeder af samlivet mellem mennesker og dyr. Måske en lidt mere sær end egentlig provokerende film, men dog svagt dragende i sine mange nærbilleder af hjortenes pels og øjne.
Energimuseets klimaspil, som vi kastede os ud i i foyeren efter filmen, gik mere direkte til stålet med den konkrete opgave at afdække vores CO2-aftryk og derefter diskutere, hvad vi ville/kunne give afkald på for at bringe det ned i nærheden af målet. At oksekød og flyrejser ikke vejer til den gode side, kommer næppe som en overraskelse, men folk med kæledyr kan også berede sig på lidt af et chok. Aktiviteten blev kyndigt faciliteret af de to værter og tvang os til selv at sætte ord på udfordringerne.
Kaffe og saltvand
Så var der ingen vej udenom. Vi måtte ud i regnen med retning mod en, der led betragteligt mere under den end os. I Teater Fluks‘ værk Subsistens sidder performeren på Store Torv i 30 timer, først kun iført underbukser og overladt til de forbipasserendes lyst til at give ham mad og tøj. Værket tematiserer selvfølgelig verdensmål 1 Afskaf fattigdom.
Vi ankom langt inde i seancen og performeren var nu både fuldt påklædt og udstyret med paraply, sovepose og et temmelig stort og ikke særlig bæredygtig antal to-go-kaffekopper. Nå, dem kan han jo affaldssortere senere, og det er da umiddelbart betryggende at vide, at aarhusianerne hjælper de fattige – gad vide, om det også gælder, hvis det ikke er i kunstens navn?
Teater Fluks står sammen med den svenske performer, Annikki Wahlöö også bag den fine havnevandring One for the Sea, der forholder sig til verdensmål 14 Livet i havet, dvs. den biodiversitet, der tilsvarende mål 15 om landjorden er essentiel for klodens beståen. Lyden i høretelefonerne mikser farvandsmeddelelser med fakta, fortællinger og minder om havet, mens vi i en stor klump følger de tre performere klædt i havets farver.
One for the Sea er blid og giver med dansetrin til sømandsvise, samlet sving med det store sejl og sip af shottet med saltvand den fællesskabsfølelse, som United Change ønsker at skabe. Vandringen som genre er eminent til netop det, og denne våde vandring sætter sig fast med sin mildhed, der på flere planer kontrasterer havets vildskab og klimakrisens apokalyptiske trussel.
Tænk ud af den heteronormative boks
På vej mod havnen nåede vi forbi kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvangs Augmented Reality-værk Monument of Equality, der via en app kan fremkaldes på taget af museet KØN. En orange, bølgeformet frise af objekter, der vel kan beskrives som traditionelt kodede som henholdsvis maskuline og feminine, garneret med manende ord om at drømme og handle.
Værket tematiserer verdensmål 5 Ligestilling, og suppleres af duoens happening Two Fools, hvor narrefiguren bruges til at udfordre kønstematikker. Ligefrem subtil er denne duo jo ikke. For mig bliver det for meget staveplade og villet frækhed, selvom man retfærdigvis jo også kan mene, at det er nødvendigt at tale meget tydeligt, når man sætter ligestilling på agendaen. Blot kunne jeg ønske, at man tænkte ud af de heteronormativt kønnede kasser, der virker reproducerende i sig selv.
Nøgtern horror og satirisk absurdisme
I strakt løb op ad gågaden nåede vi fra havnen til Østergade, hvor en mere krøllet hjerne, nemlig Line Knutzons, har skrevet ordene til Glade bæredygtige dage. Den tematiserer ligesom klimabrætspillet verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion. Knutzons tekst fra 2019 gendigter Samuel Becketts absurde klassiker Glade dage fra 1961. Nu består skraldebjerget, kvinden sidder i, blot af en designerkjole, der transformerer sig, mens kvinden taler og dansere springer ud af skraldefolderne. Glade bæredygtige dage holder stadig som en overgearet maggiterning af satirisk absurditet.
Tilbage på Svalegangen sætter endnu en genopsætning også fokus på forbrugskulturen. Virtuel Reality-oplevelsen X-Ray Fashion belyser nemlig verdensmål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem produktionsforholdene i fast fashion. Iført VR-briller begiver vi os barfodede ud på catwalken og arbejder os baglæns fra modeshowet til vilkårene for arbejdere i Indien og de kolossale skraldebjerge, den hurtige mode efterlader sig på kyster langt fra os. Med fødderne plantet i det forurenede vand går X-Ray Fashion via sanserne til refleksionen i en effektiv og nøgternt fortalt horrorberetning.
Mulige verdener under vand
Forbi Festugens stadige mere højlydte øltelte gik turen nu til det turkise telt ved Mølleparken. Teltet viser sig at være en sølvfarvet bygning og indeni gemmer dagens mest æstetisk forførende forestilling, kompagniet Between Musics AquaSonic X Immersive, sig. Også det en genopsætning, men en udvidet en af slagsen. Fem musikere sidder i hvert sit akvarium rundt om os og spiller længselsfulde, lokkende melodier på specielt designede instrumenter. Skiftevis lyser de op, mens vi synker ind i mørket og tonerne, der er fremmede og genkendelige på samme tid.
Værket tematiserer verdensmål 6 Rent vand og sanitet. Sammenhængen mellem mål og værk er lidt af en tilsnigelse. Dog kan kunstnernes snappen efter luft over vandkanten let skabe associationer til manglen på rent drikkevand. Mangel på vand og mangel på luft kvæler begge livet, men AquaSonic X Immersive tilbyder mere end denne 1:1-refleksion med sit unikke, fabulerende udtryk, der virkelig viser kunstens evne til at skabe mulige verdener. Dét er en af styrkerne i United Change, at verdensmålene ikke er en tjekliste, men mest fungerer som referenceramme omkring værkerne.
Se forestillingstrailer for Aquasonic her.
Det er helheden, der rykker
2023-versionen sætter særligt fokus på de verdensmål, der retter sig mod klimaet, og United Change vol. 2023 lykkes som helhed virkelig godt med at skabe refleksion med afsæt i kunsten. Det er måske ikke i så høj grad de enkelte værker, der rykker i tankerne eller sætter sig i maven, men netop helheden af udtryk og mangfoldigheden af kunstarter, der spiller sammen. En særlig force er, at projektet i så høj grad foregår i byrummet og dermed har muligheden for at ramme publikum bredt, en anden, at vi i så høj grad selv skal være aktive med enten krop, tanke og/eller fantasi.
Nogle værker kan opleves hver dag, mens andre kun spiller få gange i løbet af de 17 dage. Selvom vi langt fra nåede det hele, kan man nå ganske meget på en enkelt dag, hvor der er meget på programmet – og ellers kan man jo gå med pakkeløsningen på 6 verdensmål, der alle udspiller sig i eller omkring Teatret Svalegangen.
Se hele programmet for United Change her.
