Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ An Ode – overraskende god debut

ASAP.collectives An Ode Aveny-T er et forfriskende bud på en samtidsfortælling, der med sin helt egen stemme humoristisk, musikalsk og visuelt opfindsomt skaber et stærkt portræt af velfærdssamfundets institutionelle afmagt og individets søgen efter mening.

“Velkommen hjem,” siger kvinden, der længe har tørret stålkrus og kander af. Velkommen hjem, signalerer hunden/manden, når han kredser logrende om hende efter en lang arbejdsdag. “Velkommen hjem. Dit plejehjem,” synger de til sidst, for historien udspiller sig i en daglig trummerum mellem hjemmet og arbejdspladsen, plejehjemmet.

An Ode
Anna Bjørgulf og Sebastian Toft i ASAP.collectives An Ode på Aveny-T. Foto Simon Rune Knudsen.

Humoristisk, futuristisk univers

Det kunne jo være blevet en ganske kedsommelig affære med al den trummerum, men det debuterende ASAP.collective drysser med sikker hånd fantasien ind i dagligdagen og forvandler den til et humoristisk, futuristisk univers, der netop i sin fremmedhed bliver såre genkendelig.

An Ode er baseret på Anna Bjørgulfs digtsamling om at arbejde som omsorgsperson og den bearbejdede tekst fungerer fremragende på scenen i en vekselvirkning mellem kvindens repeterende monologer og hundemandens kontrapunktiske sange.

Som spraglede fugle står de to i starten som en visuel eksplosion i det kliniske rum

Det hele sat i institutionens sterile univers af gråt og stål, der flyder over i privatssfæren med rullebordene, der både illuderer cykel og seng. Som spraglede fugle står de to i starten som en visuel eksplosion i det kliniske rum, inden de gennem stadier af afklædthed tager uniformer på og udskifter de rosa støvler med grå crocs og overlader regnbuens farver til lyssætningen og ordenes prægnans.

An Ode
Anna Bjørgulf og Sebastian Toft i ASAP.collectives An Ode på Aveny-T. Foto Simon Rune Knudsen.

Pligtknald i doggy style

Der er ømhed i forholdet til 245, den dehumaniserede betegnelse for beboeren i værelset med det nummer. 245, der synes, at kvinden skal have det godt, ikke bare fint. 245, der nogle gange er der, men andre gange har et slør mellem sig og verden. 245, der en dag ikke er mere.

Der er sorgsprængt træthed, når omsorgen flytter med hjem. Når manden kræver opmærksomhed og skal kløs bag øret. Når den evindelige sin carne skal produceres og pligtknaldet skal tages i doggy style. Her kommer hundemetaforen, som kvinden kontrollerer sit verdensbillede med, virkelig til sin ret i en guddommeligt bøvet bollescene.

Der er kropsligt selvhad, når “jeg lander på mine store, fede lår, så det gør ikke ondt”. Der er angst for at opsuges i den grå masse, der bliver til opkast i kaskader og hyl mod månen.

An Ode
Anna Bjørgulf og Sebastian Toft i ASAP.collectives An Ode på Aveny-T. Foto Simon Rune Knudsen.

Har fundet sin særlige stemme

Anna Bjørgulf spiller selv kvinden med lige dele opgivenhed, styrke og smerte. Hun er ikke bange for at være grim og synge kikset og rammer derfor lige i nerven af den livsforvirring, vi alle kan støde på. “Nogle gange vil jeg ikke respekteres. Nogle gange vil jeg bare penetreres,” kan det også formuleres. Musiker Sebastian Toft supplerer hende perfekt med sit åbne galpende fjæs, sit sikre, snerrende beat og sin evne til at fylde og forsvinde.

Nogle gange vil jeg ikke respekteres. Nogle gange vil jeg bare penetreres

De blander hverdagens sprog med ironiens og poesiens til et stærkt portræt af velfærdssamfundets institutionelle afmagt og individets søgen efter mening. Det giver skrøbelige sprækker, men hele vejen båret af en humor og en egen sans for det absurde. An Ode hyler nok mod månen, men klynker ikke og er en overraskende god debut for et kompagni, der i første hug har fundet sin særlige stemme.

Koncept og idé: ASAP.collective. Tekst: Anna Bjørgulf. Iscenesættelse: Jonas Preben og ASAP.Collective. Dramaturg: Emilie Beske. Scenografi og kostumer: Astrid Sønderskov Andersen. Lyddesign og musik: Sebastian Toft/SanktDeLarge. Lysdesign: Morten Hembo. Koreografi: Anne Holmbo Albrechtsen. Scenografiassistent: Sille Nicoline Jørgensen.

Seneste

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Dukkeværkstedets magiske univers

Interview med dukkemager Amanda Axelsen Sigaard

Cikaros i Tid i rum – interview med Signe Løve Anderskov

Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag aften uddelt i ODEON i Odense. Uden hensyntagen til køn blev årets stærkeste scenekunstpræstationer hyldet. Det...

To scenekunstnere blandt de nominerede til Kulturministeriets ligestillingspris- og diversitetspris

Der er i alt 12 nominerede til årets Bodil Koch pris, som er Kulturministeriets ligestillings- og diversitetspris. Blandt årets nominerede er skuespiller Marie-Lydie Nokouda og...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde og samarbejde med lokale kunstnere, inddragelse af lokale unge og en meget stor mængde hjemstavnspoesi...