Der var fokus på tips og tricks til brug af dataindsamlet viden, da Applaus holdt deres månedlige netværksmøde på KLUB i København. Et møde, der viste, at viden fra data kan være gavnligt langt ind i den kreative proces.
En brancheundersøgelse fra sidste år viste, at flere branchemedlemmer efterspørger viden om, hvordan man sikrer sig data og omsætter den til praksis. Til at belyse dette havde Applaus inviteret Katrine Haugaard, der er kommunikationsansvarlig for spillestedet Fermaten i Herning, og Mie Kanø, der er producent og konstitueret leder på Blaagaard Teater i København.
Begge institutioner deltog i publikumsundersøgelsen sidste år, og som Lene Struck Madsen fra Applaus påpegede: ”Så minder mindre organisationers udfordringer og behov om hinanden, og derfor giver det mening af udveksle erfaringer”.
Mød publikum der, hvor de er
Katrine Haugaard kortlagde kort fakta om Fermaten, der er et regionalt spillested, som er finansieret af støttemidler, så de kan lægge et bredt repertoire. Det betyder, at de har ret mange forskellige typer af koncerter og arrangementer fra pride til heavy, folkemusik, pop og jazz.
Udfordringen ved brugerundersøgelser er, at det typisk er kvinder på 50+, som responderer
Udfordringen ved brugerundersøgelser er, at det typisk er kvinder på 50+, som responderer. Det giver bare ikke et retvisende billede af, hvem der bruger Fermaten. Fx ”viste sidste undersøgelse, at de unge ikke bruger huset. Men det er ikke korrekt. De unge er ikke på Facebook og er ikke målgruppe for klassiske brugerundersøgelser,” fortæller Katrine Haugaard.
Hun lavede derfor en strategi, som kunne bruges fremadrettet på flere slags arrangementer og involverede hele huset.
Henvendelsesformen er vigtig
Der skal være en gevinst ved at deltage i brugerundersøgelsen, enten i form af en konkurrence eller et gratis gode – en kop kaffe eller lignende. Der blev derfor igangsat en strategi af undersøgelsen og konkurrenceelementer. Der blev lanceret en kampagne på Fermatens sociale medieplatforme. Det var en betalt kampagne, som blev målrettet Fermatens publikum.
Resultatet blev en fordobling af respondenter på undersøgelsen og dermed et langt vægtigere datagrundlag at arbejde videre med
Fermaten opsatte QR-koder på spillestedet bl.a. på toiletter og i entreen. Der blev uddelt flyers med QR-koder til gæster, som ikke umiddelbart var målgrupper, der selv ville gå ind på og svare på brugerundersøgelsen, og så blev undersøgelsen lanceret i Fermatens nyhedsbrev. Henvendelsesformen på undersøgelsen var: ”Vi vil så gerne lære dig at kende,” og resultatet blev en fordobling af respondenter på undersøgelsen og dermed et langt vægtigere datagrundlag at arbejde videre med.
Forbered brugerne på din undersøgelse
For at opnå de bedste resultater er det afgørende, at publikum er forberedt på undersøgelsen og undervejs huskes på, at den eksisterer. Fermaten lagde en video op deres sociale medieplatforme før lancering.
I denne forklarede de, hvorfor dataindsamling er vigtig, og huskede publikum på, at de skulle skrive under. Der blev forsøgt forskellige vinkler for at få folk til at deltage, fx ”Nu har 250 svaret”, ”Sidste chance for at vinde” og en appel til vindermentaliteten: ”Skal vi ikke være dem med flest stemmer!”. Resultatet af kampagnen endte med en fordobling af svarrespondenter i forhold til året før.
Transformation af et teater
I København var Mie Kanø publikumschef under transformationen fra det tidligere Teater Grob til Blaagaard Teater. Det betød, at teatret havde et særligt fokus på skiftet, og på hvordan publikum og ledelse fik den fornødne viden med sig videre.
Publikumsundersøgelsens datagrundlag blev suppleret med stamdata, som Mie Kanø pointerer: ”Når der kun er et lille vindue for publikumsdataindsamling, er det vigtigt at være opmærksom på den kontekst, der trækkes data fra”.
Når der kun er et lille vindue for publikumsdataindsamling, er det vigtigt at være opmærksom på den kontekst, der trækkes data fra
Det første år lancerede teatret en brugerundersøgelse på Facebook og i nyhedsbreve. Begge uden et konkurrenceelement. Der kom meget få svar retur, og som Mie Kanø siger: ”Jeg var pisse flov over, vi fik så få svar. Jeg havde jo fulgt alle kurserne! Men det er skide svært og kræver tid.”
Aktivering af forhuspersonale
Gennembruddet kom, da hun allierede sig med teatrets PR-medarbejder. De lavede en konkurrence og en model for lancering på de sociale medier og i nyhedsbreve, men de havde også fokus på at indhente data på anden vis.
De var nysgerrige på, hvem husets unge brugere var. Hvad de ville se. Og hvordan de fik deres viden om teatret. For at indhente denne data aktiverede de teatrets forhuspersonale. ”Data er værdifuldt og koster,” lyder det fra Mie Kanø, som tilbød respondenterne en mulepose med forestillingens logo og en vand eller kop kaffe til. Helt konkret gik forhuspersonalet rundt i cafeen med en Ipad og en QR-kode, hvor de unge kunne svare, mens de ventede på at se forestillingen.
Inddragelse af data i repertoireplanlægning
Der kom mange svar og flere publikummer skrev bl.a., at de gerne ville se mere dans og performance. Den viden har teatret taget med videre i deres repertoireplanlægning, og det betyder helt konkret, at de har turde være lidt mere risikovillige i forhold til at tage performance og dans på programmet. Data holdt stik, for danseforestillingen var fuldstændig udsolgt.
Skal grunddata have en værdi, skal det indgå en større kontekst, analyseres og perspektiveres. ”Og det tager tid,” understreger Mie Kanø. Hun giver et eksempel på, hvordan analyse er altafgørende i forhold til brug af grunddata.
Skal grunddata have en værdi, skal det indgå en større kontekst, analyseres og perspektiveres
Deres data viste, at der ikke var sket en mærkbar udvikling i antallet af unge publikummer i transformationen fra Teater Grob til Blaagard Teater. Men under Grob var der en del skoleforestillinger, som ikke er en del af Blaagaard Teaters repertoire. Holdt op imod den viden, er det altså en helt ny gruppe unge, som besøger teatret nu end tidligere, hvilket jo ikke fremgår af de indhentede stamdata.
Indhentet data styrker brugeroplevelsen
Fermaten bruger også data om publikumssegmenter meget konkret i forhold til repertoireplanlægning og til at give de forskellige publikummer en god oplevelse. Katrine Haugaard giver et eksempel fra en koncert med skots folkemusik: ”Publikum kommer typisk i ret god tid og står i kø for at få en god siddeplads. De er lidt ældre og fryser, når de kommer ind, så her kunne vi med fordel skrue lidt ekstra op for varmen.”
For både Mie Kanø og Katrine Haugaard er det afgørende for succesen af brugerundersøgelser, at alle i organisationen bidrager med at indhente data. Og at alt data bliver brugt til at styrke stedet og give publikum en bedre oplevelse.
