Dansehallerne er endelig åbnet i deres nye hus i Carlsberg Byen omgivet af hyggelige caféer. Hermed skabes et nyt mødested for koreografi og dansekunst for alle. Under den festlige åbningsfestival, Openings, er der sat fuld damp på de gamle kedelhaller med balloner, taler og en hel festivaluge sprudlende af dans på et højt, bredt favnende og internationalt niveau.
Den 31. august er en glædens dag med gul løber, gule balloner og en officiel åbningsceremoni for branchen, før dørene næsten sparkes ind til et offentligt åbningsprogram for alle. Køen er konstant på over 200 mennesker, der vil være med til at fejre huset med en lang række værker, der lover godt for både ambitioner og spændvidde inden for dans og koreografi.
Dansehallerne har overtaget det fredede Kedelhuset fra 1925, tegnet af arkitekt Carl Harild. De 4.600 m2 har siden gennemgået en imponerende vellykket transformation af Mikkelsen Arkitekter, muliggjort af generøse fondsmidler. Den imponerende industribygning, der før leverede energi til bryggeriet, er nu et kraftcenter for kropsligt udtryk med scenerne Hallen, Blackboksen og fem studier.
Historien vingesus
Smilene er brede, da branchen bydes velkommen i de nye lokaliteter i spændt forventning. At dømme efter talerne er det næsten et under, at det er lykkedes. Mange mennesker har ydet en kæmpe indsats gennem mange års hårdt slid og økonomisk støtte, og der er mange at takke på åbningsdagen. Kunstnerisk leder for Dansehallerne, Danjel Andersson, får herefter officielt overdraget huset og ordet med en guldsaks, der symbolsk lægges i hans hænder:
”Kære venner, vi er samlet i dag for at fejre en drøm.” Danjel Andersson takker sine samarbejdspartnere og henvender sig til kunstnerne: ”I har holdt engagementet oppe og har bidraget til at løfte hele området trods umulige omstændigheder. Velkommen tilbage! Velkommen hjem!”
Impulser tænder op under dansen
Anne Teresa De Keersmaeker/Rosas åbner den store scene Hallen med sin solo Pioverà. Hun er en af tidens mest anerkendte koreografer, der har skabt over 70 værker. I 1995 åbnede hun en den anerkendte skole, School for Contemporary Arts, P.A.R.T.S. i Bruxelles. Den gamle industribygning får sat gang i kedlerne med De Keersmaekers små, gentagne impulser af stigende intensitet og med accelererende energi i repetitive bevægelser og drejninger om egen akse.
Den gamle industribygning får sat gang i kedlerne
Stilen er dermed en reference til hendes tidlige værker som Fase, Four Movements to the Music of Steve Reich, der under åbningsfestivalen vises for første gang i Danmark. De fænomenale dansere Laura Bachmann og Yuika Hashimoto danser værkets tre duetter og en solo, der visualiserer Reichs minimalistiske musik på forunderlig vis. Gentagne bevægelser og rytmiske klap går ind og ud af takt i mikrovariationer.
Et andet stort navn fra Bruxelles er danske Mette Ingvartsen, der for længst har slået sit navn fast som en af Europas førende koreografer. Værket Rush er en hyldest til danser Manon Santkin, som har danset i hendes værker de sidste 20 år og nu står alene på scenen i en tour de force gennem udvalgte værker. Det er en sublim opvisning i danserens fænomenalt brede og nærværende kunstneriske formåen.
Klassisk med en twist
Nogle klassiske traditioner og værker følger os til alle tider, som Romeo og Julie og Ruzalka. Sidstnævnte tager danser og koreograf Thjerza Balaj livttag med, når studie 4 forvandles til et rytmisk pulserende blåt hav. Publikum er på tætteste hold i en natklubstemning, der kan høres gennem hele huset. Hvis nogen kan lokke mændene ned i dybet, er det Balajs frihedssøgende udtryk af styrke, begær og energi.
Romeo & Juliet – Up Close er en videreudvikling af islandske Erna og Halla Ómarsdottirs dekonstruerede udgave fra 2018, danset af Iceland Dance Company. Musikken er Sergei Prokofievs tilført nykompositioner af Skúli Sverrisson. I et væld af stilarter og generøs energi sprænges rammerne for, hvad dans er og kan være. Højt- og lavtflyvende Romeoer og Julier i lyserød trikot, glimmertøj og hættetrøjer. Hertil et sort venom og et rødt blodbad over uskyldshvide kjoler.
I et væld af stilarter og generøs energi sprænges rammerne for, hvad dans er og kan være
Malik Nashad Sharpe/Marikiscrycrycry indvier Blackboksen på åbningsdagen med været Dark, Happy, to the Core skabt til Roskilde Festivalen i 2023. Her undersøges ekstase, eufori og det, vi har fælles. De internationale dansere excellerer i teknikker fra hele dansens historie fra skarpt til blødt med cool attitude. Medrivende effekter udfylder og overrasker i mørket, der oser af stemning med haze, stroboskoplys og medrivende beats.
LÆS OGSÅ: Dansehallerne åbner som ny nationalscene for dans og koreografi i Kedelhuset
Kærlighed og healing gennem dans
Marie Kaae viser en bid fra det kommende værk, Wired. Studie 3 er badet i natklubsstemning med elektronisk musik, ord og dans som et wellnessophold af blødgørende rytmer og fremragende teknik. En bluse ryger af en brystkasse, der bevæges med ufattelig kontrol. Der er lyde af vand til ordene: ”Heal, love, let go.” Publikum sidder med åben mund i dyb fascination over både blødhed og styrke i footwork og tæt dans til beats tilsat vindspil.
Love’s Conversation is Dance er en solo af Efva Lilja, prisvindende kunstner på den svenske dansescene gennem 48 år. Den rutinerede danser interagerer med dansens energistrømme omkring sig i en samtale mellem indre følelsesliv og ydre verden. Armene ikke bare strækker eller løfter sig, men skubber og trækker, mens hænderne kultiverer strømme af ladet bevægelse gennem repetitive mønstre som lydløse mantraer til medfortolkende elektronisk musik.
Bloody Moon af Dansk Danseteater er et værk af koreograf og kunstnerisk leder Marina Mascarell inspireret af George Batailles værk Erotism. På åbningsdagen vises et uddrag fra slutningen af forestillingen, hvor erotikken blomstrer i formationer af par og grupper, kropsligt nysgerrige og undersøgende. Værket havde premiere på Copenhagen Summerdance i år.
Overraskende møder
Lara Vejrup Ostan har koreograferet Driver – White line fever, der er noget af det mest eksperimenterende, festivalen viser. Der er kun plads til tre publikummer pr forestilling, da publikum sidder i en bil i et parkeringshus, mens ting udspiller sig i omgivelserne i grænselandet mellem realitet og absurditet. Værket er første akt af en trilogi, så der er plads til videreudvikling.
Heine Avdal og Yukiko Shinozaki aka Fieldworks har skabt det uforudsigelige værk unannounced. Værket begynder i grupper gennem huset, hvor poetiske ord lyser op på væggene. Derefter i mørket på scenen og som skygger gennem bagbeklædningen. En kunstner forsvinder på en stige, mens ting begynder at vibrere. Hvad er teater, hvad er virkelighed, hvad er dans? To hamrende musikalske lydborde næsten spiller skrællen af de frugter, der danser en mystisk hovedrolle.
Chiara Bersani er koreograf og performer på Seeking Unicorns og er 98 cm høj og anerkendt for konceptet om ”den politiske krop.” Chiara Bersanis enhjørning kravler rundt i kredsen af tætsiddende publikummer i Hallen. Nysgerrig og kontaktsøgende kigger den på folk og sætter sig lidt hos dem. Den kalder på sine venner med en trompet og får gradvist flere og flere svar fra overraskende mange musikere på bagscenen. Det er poetisk og smukt i en enkel dramaturgi.
Dans uden rammer
Myka og Ray Roa Alonso viser Regnbuen fra 2023 med kostumer af Henrik Vibskov. Danserne optræder først i brune dragter med sjove fjerkræsfingre og skifter til magisk snurretop-tylskørter i sort/hvide striber som et visuelt festfyrværkeri. Koreografisk raffineret, energisk nærværende og generøst for både børn og voksne med evnen til at improvisere med omgivelserne og helt ud af studiet på åbningsdagen.
Kedelhallerne bliver præsenteret udefra, når Breathing from the ground up af Sparrow Dance/Se Byen Vertikalt kaster sig ud fra bygningens tag og danser en flyvende duet ned ad husvæggen. Uden for er der også familieworkshops med udgangspunkt i den interaktive danseforestilling for børn, Soma Play Stop af Kalliop Siganou, Karin Bergman og Amalie Bergstein.
Børnene er også aktive i Maia Elisabeth Sørensens Dansefilmbiograf fra dansefilm.dk. Filmene appellerer til alle aldre, men børnene kommenterer højlydt: ”Ej, det må man ikke!” da en pige danser på bordet i en skolestue, eller da to kvinder går på en vej i Afrika. ”Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det, det er jo ikke en dans. Jo, nu er det.” Dansefilm er netop helt nye kunstneriske udtryk med sin blanding af dans, koreografi og billedkunst. Hele seks film loopede i løbet af dagen.
Ny guldalder for dansen
Det er meget tydeligt, at Dansehallerne er for alle, både amatører og professionelt udøvende. For børnepublikummet, der undres over dansens udtryk, til den garvede voksne, der får nyt stof til eftertanke. Åbningen præsenterer et imponerende program af stor diversitet, der inviterer alle ind, som de skriver på hjemmesiden:
Dansehallerne er for alle, både amatører og professionelt udøvende
”Festivalen åbner Dansehallernes scener for store internationale stjerner og stærke nationale talenter. For et bredt spektrum af dansende kroppe: Ældre kroppe, mindre kroppe, kroppe med forskellige former og farver. For det ikoniske og det overraskende. For andre perspektiver. Openings er en fejring af dansen og en åbning for nye oplevelser.”
Det fik vi over al forventning, og det lover godt for fremtidens brugere, kunstnere og værker af høj, international kvalitet, som Danmark blot har ventet på at kunne tiltrække.
