★★★★☆☆ <3º NO MORE BAB!ES – cool fertilitetsperformance

Sydhavn Teaters <3º NO MORE BAB!ES er en sanselig, sær og fælleskabende totaloplevelse, der med et strejf af humor penetrerer den absurde kamp med den fertile krop og alle de holdninger, som meningsdannere sprøjter ud over den.

Vi lukkes ind fire og fire i den lille entré på Borgbjergsvej 44, hvor en af Sydhavn Teaters scener holder til. I dag er det i <3º NO MORE BAB!ES omdannet til et klinisk, hvidt-i-hvidt lokale, der i al sin sterilitet signalerer lægeklinik – eller i dette tilfælde mere præcist fertilitetsklinik.

Organisk og digital i det futuristiske fertilitetsunivers

Men rummet udvider sig både ind- og udadtil, da vi sluses videre ind til en ansigtsløs skikkelse, der ligger apatisk på et lyshul i gulvet. Rosa-rødlig som indersiden af en livmoder med små gevækster på heldragten ligger den der og spejles på videoskærmenes ligeledes lyserøde, psykedeliske univers. En blankt lysende alien flyder sammen med små spermatozoer rundt i noget, der kunne være et koralhav, en fjern planet, men også en livmoder.

Organisk og digital på samme tid. Blød som kroppen, teknisk som insemineringen og det for tiden populære politiske program om kvindens krop som fødemaskine. Den lysende alien synger til os om at kunne befrugte sig selv i dette futuristiske fertilitetsunivers, mens hendes ovarier blinker imod os og de små, svømmende spermatozoer finder vej mod det grandiose æg. Vi falder ind i hendes koreografi og bliver til et rum af småt-dansende kroppe. Lidt blaserte, lidt forførte.

Håb om liv

Men nu brager en kvinde af kød og blod ind i lokalet og begynder at mosle med den dødlignende skabning på gulvet. Den siger “Nej” og “Av”, mens hun prøver at flytte dens krop. Hendes manende øjne kalder til hjælp og vi holder og støtter og mosler med.

En form for liv opstår i skabningen, der med fingre og hoved penetrerer kvindes øre, næse, skød i pludselige ryk. Så falder den til jorden, havde måske ikke kræfter til at befrugte. Udslukt, udtømt ligger den atter i vores hænder, mens vi returnerer til det hvide klinikrum, hvor væggene nu glimter af ord, vi genkender fra alienens introsang.

Vi mosler skabningen ned på en stol og danner kreds, som en stor krop omkring den, mens vi atter kigger ind i videoens rosa ro. Et skrig flænger øjeblikket og vi trækker vejret med de to i en stadigt stigende kadence og rives med ind i fødslens voldsomme crescendo – eller måske er det befrugtningens?

Den absurde kamp med kroppen

Et helt nyt rum åbner sig til sidst. I mørke sætter vi os på kanten af et bassin med lavt vand, hvis bund spejler det visuelle livmoderunivers fra skærmene, men dybere rødt. Kvinden og skabningen falder til ro i hver sin ende, og kvinden får i Maria Carmen Lindegaards stærke stemme med en kort tekstbid afrundet det, vi allerede har mærket i kroppen.

<3º NO MORE BAB!ES er sanselig, sær og fælleskabende. Det er utrolig tæt på, ekstremt højt og så i glimt stille hviskende med et lille strejf af humor i den absurde kamp med kroppen og alle de holdninger, som meningsdannere sprøjter ud over den.

Det er en cool forestilling, der ambitiøst formår at integrere det kødelige med det tekniske i en enkel, men ikke enstrenget fortælling, der forstås gennem sansningen, berøringen af de andres hænder, farveskalaen og bevægelsesmønstret.

Tina Tapgaard sætter sit stadigt tydeligere fingeraftryk på Sydhavn Teaters formsprog, her i stærkt samarbejde med Katrine leth – der også er skabningen – og det øvrige kunstneriske hold.