Hvad gør vi, når vi ikke længere magter at være til stede i verden, og hvordan taler vi med hinanden, når polariseringen synes uoverstigelig? Det var to af de spørgsmål, som ISCENE og teaterdirektør Per Smedegaard fik vendt, da vi tog en snak om Teatret Svalegangens vision og program for den kommende sæson.
“Jeg har overskriften til dig: Succesfuld sæsonlancering!” udbryder en veloplagt Per Smedegaard, da han tager imod mig dagen efter præsentationen af 25/26-sæsonens repertoire.
Skønt min integritet forbyder mig at imødekomme hans opfordring, har han alligevel fat i noget. Tre fyldte sale og endnu flere på venteliste vidner om en overordentlig interesse for noget så fåmælt som en sæsonlancering.
Flugten til nye virkeligheder
Kaster man et flygtigt blik på kataloget over den kommende sæsons produktion, glimter enkelte, men meget centrale, temaer ved deres fravær hos det ellers så samfundsorienterede teater i Rosenkrantzgade. Storpolitiske emner som krig, klima, Grønland og Trump spiller mindre roller, mens der lægges mere vægt på de mere personlige fortællinger. Per Smedegaard forklarer:
Vi skal ikke bruge kunsten til at flygte fra virkeligheden, men til at flygte til nye virkeligheder
“I udviklingen af den her sæson har jeg reflekteret over, at jeg indimellem ikke orker at høre P1 om morgenen, og at jeg simpelthen er nødt til at dosere, hvor mange nyheder jeg ser. Vi lever i en krigs- krisetid, og den polarisering, der foregår, er ganske enkelt så demotiverende, at jeg er nødt til at få ro.”
Han understreger dog, at sæsonens program ikke skal ses som den rene eskapisme, men snarere et bud på den empatiske samtale, der synes at være gået fløjten: “Vi skal ikke bruge kunsten til at flygte fra virkeligheden, men til at flygte til nye virkeligheder. Vi skal leve og udforske virkeligheder, der er forskellige fra vores egen.”
En stemme til alle
Smedegaard har en ambition om at vige uden om den tendens, han kalder 1-dimensionel diversitet, og understreger vigtigheden af, at mange forskellige stemmer kommer til orde. “Vi skal favne alle, men det skal vi jo gøre henover vores samlede forestillinger. Det er ikke alle forestillinger, der skal handle om køn, der er også nogen, der skal handle om politik, eller om etik, eller om familie.”
Da jeg spørger ind til, hvorfor fokus øjensynligt ligger så tungt på den personlige fortælling frem for det politiske, lader Smedegaard mig forstå, at vi ved at sætte os i andres sted kan åbne for nogle af de samtaler, som i den offentlige debat har det med at drukne i polarisering: “Jeg skal kunne læse et menneske på scenen. Men vi kan jo spejle os i alle mulige forskellige mennesker, og det skal vores program også afspejle.”
I en tid, hvor der ikke er nogen, der gider fortælle en historie om en hvid, midaldrende mand, så er det vigtigt, at vi gør det
Eksempelvis slår Svalegangen sig sammen med BaggaardsTeatret og LGBTQ+-teatret HiLS DiN MOR og viser i denne sæson ungdomsforestillingen Rør mig, rør mig ikke om den aseksuelle Esther. “Den handler selvfølgelig om en minoritet, men den handler i første omgang om Esther, som er i gang med at finde sig selv,” siger Smedegaard, der har store forventninger til samarbejdet.
I den anden ende af spektret finder vi Oles nye auto om den “hvidaldrende” mand, som er faret vild i en verden af woke og kønsidentiteter. Stykket er skrevet af Morten Lundgaard, som i 2022 også stod bag en kolossale publikumssucces med den biografiske forestilling om bysbarnet Stig Tøfting, No Regrets. Smedegaard understreger: “I en tid, hvor der ikke er nogen, der gider fortælle en historie om en hvid, midaldrende mand, så er det vigtigt, at vi gør det.”
Thriller og satire
I samarbejde med Himmerlands Teater, og under instruktion af Camille Sieling Landal, præsenterer teatret i den kommende sæson også den psykologiske thriller Jobbet. På overfladen et helt klassisk setup: En ungt, højtbegavet karrieremenneske sidder hos en psykolog, og gennem deres samtaler får vi et indblik i nogle natsorte hemmeligheder.
Lige pludseligt sker der et plot twist, hvor man bare sidder og tænker…det er fandme løgn,
“Og så lige pludseligt sker der et plot twist, hvor man bare sidder og tænker…det er fandme løgn,” siger Per Smedegaard og tilbyder at spoile. Jeg modstår fristelsen.
Sæsonen slutter med den satiriske Kattegatforbindelse, skrevet af Thomas Markmann. Dramaet om den potentielle bro over Samsø med alle sine komplikationer, er et forsøg på at slå to fluer med et smæk ved både at være egnsspecifikt og samfundsrelevant: “Kunne man ikke lave en egnsspecifik forestilling, der ikke foregår i datid?” spørger Smedegaard – der i øvrigt selv instruerer forestillingen – retorisk.
Gæstespil og festival
Foruden teatrets egne produktioner og co-produktioner byder sæsonen 25/26 sædvanen tro på en lang række gæstespil og særarrangementer. Igen i år lægges der store ressourcer i festivalen United Change, men vækstlaget får også plads i skikkelse af scenekunstfestivalen Quonga.
Det er første gang, at der spilles på grønlandsk på et etableret teater i Danmark
Naleraq Lights og Teater Freezeproduction, der tidligere stod bag forestillingen Det arktiske topmøde, er tilbage med Det’vito/Marlukasiulluta. “De spiller med to forestillinger på dansk og en på grønlandsk, og det er første gang, at der spilles på grønlandsk på et etableret teater i Danmark. Så det er vi også lidt glade for,” smiler direktøren.
Succesfuld sæsonlancering
Selvom det selvklart er ambitionen at tiltrække nye publikummer, så lægger teatret også stor vægt på at forkæle deres kernepublikum, hvilket på mange måder er en taknemmelig opgave: “I virkeligheden er vores kernepublikum de mennesker, der godt kan lide, at det er sådan her. De vil gerne udfordres. Det er jo derfor, at vi kan fylde tre sale til en sæsonlancering.”
I Aarhus er der markant flere mennesker, der går i teatret, end der går til Superliga-fodbold
“Jeg mener faktisk det med den overskrift,” siger Per Smedegaard og henviser til samtalens første sætning. “Jeg synes det er vigtigt, at vi taler kulturen op. I Aarhus er der markant flere mennesker, der går i teatret, end der går til Superliga-fodbold, men det er vanskeligt at se afspejlet på det politiske niveau,” siger Smedegaard.
Sammen med byens øvrige teatre forsøger han at få politikerne i tale for at understrege vigtigheden af kulturlivets positive indvirkning på byen som helhed, hvilket en rapport for nyligt kunne afdække. Her kan man bl.a. læse, at kulturen bidrager med en bruttotilvækst på 7.634 mio. kr., og at de aarhusianske borgere er villige til at forhøje skatten for at bevare og udvikle kulturlivet.
Per Smedegaard, du fik ikke overskriften, men du fik den afsluttende pointe.
