På en vandring gennem de smukke rum i Vor Frue Kirke i Aarhus deler seks mennesker dybt personlige sorgfortællinger. Death Is Not The End sætter et rørende og tankevækkende punktum for HimHerAndIt Productions‘ serie om sorg.
Gennem de sidste fem år har kunstnerisk leder af HimHerAndIt Productions, Andreas Constantinou, skabt fem meget forskellige værker, der alle kredser om sorg med et overordnet ønske om, at vi byder sorgen velkommen, gør plads til den i vores liv, i stedet for at undertrykke den.
De første fire værker i The Grief Work Series har været meget personlige og forankret i Constantinous egne erfaringer. Først det vanskelige forhold til faderen og siden sorgen over begge forældrenes død. Det femte og sidste værk, Death is not the end, sætter fokus på seks andre menneskers personlige fortællinger. Derved åbnes for helt nye tanker og nye spørgsmål, som klæder temaet virkelig godt.
Stemningsfuldt iscenesat
”Ses vi igen?” spørger skuespiller Nanni Lorenzen henvendt til sin afdøde søster og mand. Hun er én af de seks medvirkende i Death is not the end, der deler en personlig sorgfortælling. Stående foran det store alter inde i Vor Frue Kirke har hun netop fortalt os om den dødsdom, hun har modtaget i form af sygdommen ALS. Om frygten for og skyldfølelsen over måske at give sygdommen i arv til sine børn.
Nanni Lorenzens historie er den sidste, vi lytter til i Death Is Not The End. Iscenesættelsen begynder i en hvidkalket, svagt belyst gang på siden af klosterkirken, hvor en procession af seks sortklædte mennesker med lanterner i hænderne passerer gennem den ventende flok publikummer.
Ud af højtalere lyder langtrukne, klagende, elektroniske toner i Marlou Vriens musikalske kompositioner, der leder tankerne hen på munkesang. Den store skare af publikummer følger de seks sortklædte ind i det lille kapel, hvor gamle kalkmalerier pryder hvælvingerne og endevæggen. Det er enkelt, men stemningsfuldt iscenesat.
Død og sorg i mange former
Da alle er placeret på stolerækkerne i kapellet lytter vi til de første to fortællinger. De seks medvirkende har indtalt deres historier, så de under seancen i Vor Frue Kirke blot skal være til stede. Men det må også kræve ikke så lidt af dem at stå ansigt til ansigt med så mange fremmede, mens deres personlige sorg beskrives gennem højtalerne.
Vi lytter til historier, betragter menneskene og mærker deres sorg. Til tider nærmest som en fysisk smerte. De seks medvirkende er i alderen 18-68 år, hvilket understreger, at sorg ingen alder kender. Deres historier er vidt forskellige, men alle gribende i deres enkle, til tider næsten nøgterne levering.
Et barn, der dør af kræft. Et liv, der rykkes op med rode og tvinges til en ny verdensdel. Tabet af elskede forældre. Den ubegribelige sorg at måtte begrave sit eget barn. Og diagnosen, som blot indvarsler et liv, der bevæger sig hastigt mod sin slutning. Her er ingen unødige effekter eller svælgen i detaljer. Hver enkelt historie får lov at tale for sig selv.
Når sorgen sættes fri
Andreas Constantinou og Tone Haldrup Lorenzen har i fællesskab med de seks medvirkende skabt en meget helstøbt og tankevækkende oplevelse. Der er ikke gjort forsøg på at få de seks til at optræde som skuespillere, men der er alligevel tilført lidt koreografi, så alle hele tiden ved, hvordan de skal være til stede i situationen. Blandt andet på en tur gennem klosterhaven, hvor et enkelt, stærkt belyst træ tiltrækker opmærksomhed i nattemørket, mens de seks medvirkende står og ser på os med hver deres sorte paraply.
Vi lytter til fortællingerne. Først i kapellet, siden på bænkerækkerne i det store kirkerum og til sidst helt oppe foran alteret. Vi betragter hvert enkelt menneske, der modigt står frem foran os. De øvrige fem støtter gennem blikke, bevægelser eller i form af hænder, der hviler på skuldre eller tager imod det sorte tøj, som stykke for stykke falder, efterhånden som sorgen udpensles og sættes fri.
Udover selve forestillingen Death Is Not The End, kan besøgende lige nu også opleve lydinstallationen The Whispering Room i krypten ved Vor Frue Kirke i Aarhus. Her kan man lytte til 12 forskellige, personlige sorgfortællinger. De øvrige værker i The Grief Series er: Champions, My Undying Love, Carcass og Shroud.
Kunstnerisk leder: Andreas Constantinou. Kunstnerisk samarbejdspartner: Tone Haldrup Lorenzen. Lysdesign: Jeppe Cohrt. Komponist: Marlou Vriens. Procuceret af HimHerAndIt Productions i co-produktion med Bora Bora.
Medvirkende: Mathilde Klint, Camilo Giraldo, Christian From, Zoe Mills, Katrine Olsen og Nanni Lorenzen.
Death is not the end spiller i Vor Frue Kirke i Aarhus 29. – 31. oktober 2025.
