★★★★☆☆ Om lidt letter tågen er teatermagisk og eksistentiel økokritik

Bornholms Teaters Om lidt letter tågen er en vedkommende og samtidig fabulerende forestilling, der med teatrets – og ordets – magi rækker ind i de reelle bekymringer om klimaet, der fortsat findes, selvom andre udfordringer har erobret den aktuelle dagsorden.

“Lær visdom af livets optrin” står der manende over den lillebitte dukketeaterscene på Rønne Theater, der ved hvert besøg hensætter mig til fortiden med sin pudseløjerlige lidenhed og duft af pudderparykker og hengemte kulisser.

Og selvom vi ved dette besøg nærmere er i fremtiden, giver leveordet god mening. Dennis Gade Kofods Om lidt letter tågen bygger videre på den øko-apokalyptiske fortælling i hans roman Nancy fra 2015 og benytter sig som den af den magiske realismes greb, når mennesket skal finde et ståsted efter dommedag. Det kan man godt lære lidt visdom af.

Eva i et nyt samfund

Der ligger et håb i titlens Om lidt letter tågen, men umiddelbart ser det temmelig sort ud for Nancy, der tilsyneladende er helt alene tilbage på Bornholm. Dåsemaden er ved at slippe op, vinteren er på vej, der er hul i hendes jolle og ingen svarer hende på radioen. Måske er der slet ikke andre tilbage?

De eneste, der taler til hende, er De Underjordiske. De taler til gengæld meget – i kor – og de har en plan med Nancy. Hun skal være deres Eva i et nyt samfund, der skal bygges ovenpå det, der er gået under. Det, som menneskene har slidt ned med deres umættelige trang til forbrug og svage forståelse for økosystemer.

Nancy er ikke til fals for De Underjordiskes plan. Hun “skal ikke være mor”. Det forstår man ærlig talt godt. Det tågemættede, nøgne landskab virker ikke som det optimale sted at sætte børn i verden, og De Underjordiskes messende diktater får man heller ikke lyst til at følge, hvis man er et menneske, der med Nancys ord “er min egen”.

Spirende håb

Så dukker Mads op. Han har ledt efter Nancy over hele øen, “som jeg fik besked på”, og er modsat hende en smule imponeret over at “være udvalgt til noget”. Der er den positive og den negative pol, der selvfølgelig drages mod hinanden, da de endelig mødes ved Nancys interimistiske lejr.

Først i en afprøvende runddans. For hvad er han mon ude på? Så i stigende forståelse og et “ja til at være venner”, efterfulgt af et fælles bedrag af De Underjordiske i håbet om at skabe et andet liv sammen. Så nemt narrer man dog ikke de bornholmsk-mytologiske kræfter, og spørgsmålet er, om Mads og Nancys ønsker egentlig adskiller sig fra de Underjordiskes. De vil bare gerne selv have lov til at vælge, som alle unge før dem.

Maria La Cours barske attitude som Nancy smelter i et sitrende, blødt ansigt, der strækker sig mod håbet, mens Peter Høgsbro lader sin praktiske Mads vokse med opgaven. Vi tror på, at de finder deres egen vej, da lyset endelig bryder igennem.

Pirker til reptilhjerneangsten

Om lidt letter tågen har en relativ enkel fortælling, der selvfølgelig lever i kraft af sin aktualisering af den truende klimakatastrofe, som kan have en tendens til at blive glemt i tidens krigs- og konfliktfokus. Cadeau for det. Men den lever også i sit stærke sprog, der veksler mellem det højstemte og det profane i et mix, der på ingen måde er realistisk, men alligevel opleves rent og umiddelbart i Jens August Willes intense iscenesættelse.

Han lader faren lure i hver bevægelse, men kalder samtidig to nuancerede karakterer frem, der står i skarp kontrast til de gnæggende Underjordiske, der måske har fat i den lange ende, men også er temmelig anstrengende entreprenante på karakterernes vegne.

Universet får samtidig fylde af Ditlev Brinths mørkgrumsede lysdesign, der får os til at famle lidt i blinde sammen med karaktererne, og ikke mindst af hans foruroligende lydunivers, der helt konkret omfavner os ude i salen og pirker til reptilhjerneangsten.

Om lidt letter tågen lykkedes således særdeles godt som en vedkommende og samtidig fabulerende forestilling, der med teatrets – og ordets – magi rækker ind i de reelle bekymringer om klimaet, der fortsat findes, selvom andre udfordringer har erobret den aktuelle dagsorden.