Draumværk og Teater Refleksions Se mørket inviterer publikum med på en rejse ind i mørket. Det lyder måske farligt, men det er det på ingen måde. Tværtimod skabes en nærværende fortælling, hvor der er plads til at dvæle ved hvert enkelt indtryk.
“I begyndelsen var her mørkt. Mørket var her først,” siger skuespiller Lotus Lykke Skov på et tidspunkt i Se mørket på Teater Refleksion.
Det virker helt logisk, når det udtrykkes så enkelt, og det lader da også til, at de mange børn på publikumsrækkerne får et helt nyt syn på begrebet mørke i løbet af de tre kvarters tid, Bjarne Sandborgs iscenesættelse varer.
Mørket er min ven
Skuespiller Lotus Lykke Skov fra Draumværk står bag ideen til Se mørket, som Bjarne Sandborg fra Teater Refleksion har instrueret. Hun tager imod publikum i foyeren og præsenterer sig selv som “mørkolog”. Hun har, betror hun os, en stor samling af mørke. Faktisk var det hendes oldefar, der startede samlingen, da han på en rejse langt mod nord ved et tilfælde fandt “det smukkeste store og stille mørke”.
Hun er skjult bag mørket – bag de tunge, sorte forhæng
Amanda Axelsen Sigaards scenograf er badet i en hyggelig, dunkel belysning i det stemningsfulde lysdesign, hun har skabt i fællesskab med Morten Meilvang Laursen. Små lanterner mellem publikumspladserne lyser op i halvmørket, og på selve scenen, hvor Lotus Lykke Skov befinder sig, er der kraftigere spots. I hvert fald i begyndelsen…
“Mørket må bo her, for mørket er min ven,” synger musiker Johanne Baadsgaard Lange med sin smukke, varme stemme til de sprøde, lyse toner fra et strengeinstrument, som formodentlig er en guitarlele. I første omgang kan vi kun høre hende. Hun er skjult bag mørket – bag de tunge, sorte forhæng, der omkranser hele det runde scenerum. Men vi kan alligevel uden problemer følge hendes bevægelser rundt omkring os gennem hendes stemme. Fornemme hendes færden gennem mørket.
Tryg og rolig fornemmelse
Lotus Lykke Skov og Johanne Baadsgaard Lange er søstre, der deler deres oldefars passion for mørke. Sammen inviterer de os med på en rejse ind i mørket. Vi ser udsnit af deres samling, som er gemt i diverse små æsker, flasker og dåser rundt om i scenografiens mange finurlige skuffer, skabe og kasser. Vi hører og oplever deres personlige yndlingsmørke, ser hvordan de med et mekanisk apparat måler et mørkes alder i “skyggeår”, og vi hører små vers om mørke.
Og lige så imponerende at skabe en så bevidst langsom iscenesættelse til en aldersgruppe, der oftest mødes af fart og action
“Jeg synes faktisk godt, det må bo i mit hjem, hvis det bliver, hvor det er, og ikke kommer frem,” lyder et af versene. For mørke kan jo godt virke lidt uhyggeligt. Især når det gemmer sig i krogen under trappen eller bag kasserne på loftet. Alligevel er Se mørket på ingen måde skræmmende. Tværtimod skabes en tryg og rolig stemning, hvor der er plads til at dvæle ved hvert enkelt indtryk og hver enkelt lille detalje. Uanset om det er morsomme versefødder eller smukt flimrende stjernevrimmel.
Musikken bruges aktivt og effektivt mod slut, da vi oplever det fuldstændige mørke. Ledsaget af sangen om mørket som en ven virker det ikke skræmmende men nærmere som noget trygt, varmt og behageligt. Det er faktisk lidt af en præstation at skabe en sådan kobling til mørke, som ellers vanligvis forbindes med det uhyggelige. Og lige så imponerende at skabe en så bevidst langsom iscenesættelse til en aldersgruppe, der oftest mødes af fart og action.
Idé: Lotus Lykke Skov. Instruktion: Bjarne Sandborg. Dramaturg: Theresa Daewaell Grønning. Scenografi: Amanda Axelsen Sigaard. Lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg. Lysdesign: Amanda Axelsen Sigaard og Morten Meilvang Laursen. Musik og sang: Johanne Baadsgaard Lange. Produceret af Draumværk og Teater Refleksion.
Medvirkende: Lotus Lykke Skov og Johanne Baadsgaard Lange.
Se mørket spiller på Teater Refleksion 7. – 20. marts og på KLAP Festival i Kolding 2026.
Anbefalet alder: 6-9 år.
