Waves Festival 2023 vil udfordre sit publikum

Vordingborgs værdsatte Waves Festival er lige om hjørnet, og årets program skuffer ikke sanserne: Her er skæve eksistenser og ny teknologi, cirkus, performance og dans. ISCENE fangede kurator på dette års festival, Malco Oliveros, og fik et indblik i den mangefacetterede festival. 

Åbningsforestillingen på dette års Waves Festival markerer tydeligt, hvad for en slags festival et af Vordingborgs kunstneriske højdepunkter er. Et performance-event, hvor modeordet diversitet ikke er et mærkat, men snarere ligger i selve festivalens DNA. 

Annonce

I La Gioia, af den italienske multikunstner Pippo Delbono, møder publikum en gruppe mennesker fra samfundets overdrev: tidligere hjemløse og stofmisbrugere, samt personer med psykisk- eller fysisk nedsatte funktionsevner.

Egenartede totalkreationer

Pippo Delbono dannede i begyndelsen af 1980’erne Compagnia Pippo Delbono, hvis galleri af forskelligartede personer og personligheder i de følgende år voksede. Kompagniet har med sine egenartede totalkreationer høstet flere priser og optrådt i hele verden, fortæller Malco Oliveros, der har overtaget rollen som kurator fra den mangeårige leder af festivalen, Nullo Facchini. Oliveros er begejstret for Pippo Delbono, som ifølge ham har en fundamentalt atypisk indgangsvinkel til det kunstneriske arbejde:

”Han opsøgte de medvirkende til sit kompagni på gaden, da han selv fik konstateret aids, og hans syn på tilværelsen og hans virke som kunstner blev omvæltet. De er ikke traditionelt uddannede skuespillere eller dansere. De er samfundsudstødte, som blev til det her kompagni, der har gjort sig stærkt bemærket på den internationale scene,” siger han til ISCENE.

Primært et lokalt publikum

I La Gioia skildrer Pippo Delbono de optrædendes personlige historier, med alt hvad de indebærer af forskellige følelser, man skal igennem for at nå endemålet: Glæden. Den cirkusinspirerede forestilling er en hyldest til kompagniets mangeårige stjerne, den psykiatriske patient Bobò, som Pippo Delbono mødte i 1995, og som døde kort efter premieren på forestillingen. 

Selvom La Gioia er et godt eksempel på den diversitet, der kendetegner Waves Festival, er Malco Oliveros i sin kuratering af festivalen ikke gået efter at sætte flueben ved nogle bestemte dagsordener, fortæller han.

”Selvfølgelig tænker jeg over, hvordan man kan tage nogle samfundsaktuelle temaer op i programmet. Men min opgave er at præsentere scenekunst, som er relevant og kunstnerisk kvalitetsfyldt. Waves henvender sig primært til et lokalt publikum, og det har også indflydelse på programmet,” siger han. 

Kunstnerne skal have et budskab

Siden 1991 har egnsteatret i Vordingborg Kommune, Cantabile 2, arrangeret Waves Festival hvert andet år. Nycirkus, dans, performance og tværdisciplinære scenekunstformer er på programmet, som består af inden- og udendørs forestillinger, der overvejende er visuelt og sanseligt baseret, så de kan forstås uanset sprog og nationalitet. Ambitionen er, at hver enkelt tilskuer skal føle sig set og talt til, forklarer Malco Oliveros.

”Jeg forventer, at kunstnerne bag forestillingerne har et budskab og samtidig besidder evnen til at formidle det på en måde, der kan nå publikummerne uanset deres uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle baggrund. Altså at den enkelte tilskuer kan relatere sig til det, de ser, og føle, at det vedkommer dem. Oftest kræver det, at man ikke bruger et intellektuelt sprog, men derimod sanselige udtryksformer, der kan nå bredt ud”. 

Et eksempel på en sådan forestilling er den herboende italienske dramatiker og instruktør Giacomo Ravicchios Fools’ Paradise, som er en fortolkning af Michael Kviums udtryksfulde billedunivers. Forestillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem Meridiano Teatret, ZeBU og Operaen i Midten, er stærkt sansemættet og afslutter årets festival med et brag, fortæller kuratoren.

Klassiker i nye klæder

Festivalen præsenterer kompagnier fra Argentina, Frankrig, Italien, Belgien, Skandinavien og Spanien. Herfra kommer Insectotropics med en catalansk og opdateret version af den græske kærlighedsfortælling om Orpheus og Eurydike: I en blanding af performance, installationskunst og operakoncert tilsat moderne teknologi udfoldes historien om Orpheus og hans elskede Eurydike af performance-gruppen, der har skabt forestillingen i anledning af deres 10-års jubilæum.

Gruppen undersøger gennem brug af robotdrevne kameraer og audiovisuelt materiale fra sociale medier mikset med uddrag fra én af de medvirkendes dagbog, fra en periode med sorg, skellet mellem virkeligheden og den teknologiske sfære. Ifølge Malco repræsenterer forestillingen Waves’ ambition om at inspirere og udfordre publikum og få dem til at se verden på nye måder.

”Orpheus er en forestilling baseret på en myte. En ultimativ kærlighedshistorie, som kan fortælles med mange ord, hvis det er det, man vælger. Men man kan også – som Insectotropics – formidle fortællingen via en sanseoplevelse og med brug af teknologiske virkemidler og på den måde udfordre folks nogle gange snævre måde at se verden og opfatte tilværelsen på,” siger Malco Oliveros.

Inspirerende frugttræer 

Særligt siden Corona-nedlukningen har der i scenekunstverdenen været særligt fokus på, hvordan man som festival skaber bæredygtige events. Selvom Waves Festival ikke har en decideret grøn agenda, vil Malco Oliveros og hans kolleger gerne bidrage til en debat om klimasituationen. Udover fortrinsvist at servere plantebaseret mad og genbruge materialer fra tidligere års festivaler, har Waves indledt et samarbejde med organisationen Growing Trees Network.

På tre udvalgte steder i Vordingborg skal der under festivalen plantes et frugttræ i samarbejde med byens borgere. Dette vil være en rituel markering af, at festivalen i efteråret vil plante 300 træer – tre for hver af de kunstnere, der er blevet fragtet med fly for at optræde på Waves. Malco Oliveros anerkender med et grin, at august måned selvfølgelig ikke er den bedste tid på året at plante et træ. Men som symbolsk handling er træplantningen alligevel af værdi, mener kuratoren. 

”Vi er i en privilegeret situation, hvor vi kan inspirere de mennesker, der kommer på festivalen. Derfor planter vi træerne som et rituelt indslag i festivalprogrammet for at vise, at den bæredygtige agenda er én, vi vedkender os og finder vigtig,” siger han til ISCENE. 

Bredt udvalg af scenekunstgenrer

Ifølge kuratoren er Waves Festivals publikum, som primært er beboere i Vordingborg Kommune og den omgivende region, ikke overvejende et typisk teaterpublikum. Og det passer måske i virkeligheden godt til den slags festival, Waves er: atypisk, divers og eksperimenterende. 

Malco Oliveros’ ambition er da også at udfordre folk ved at præsentere vidt forskellige scenekunstgenrer på steder, hvor folk kommer forbi i deres dagligdag. Og dette års Waves Festival er absolut ingen undtagelse med helt forskellige typer af forestillinger i hovedgaden, i en park ved et boligkvarter, på en legeplads, et centralt torv og byens berømte Ruinterræn ved Gåsetårnet. 

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Waves Festival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.