★★★★☆☆ Aktivisterne – musikalsk kulturhistorie

Det lille storbyteater Teatergrad sætter spot på de seneste 60 års kriser og reaktionerne på dem i koncertforestillingen Aktivisterne. Patos, power og svære spørgsmål tegner kalejdoskopisk aktivismens kulturhistorie med en underløbende appel om at rejse sig og handle.

Måske er tiden inde til pædagogisk koncertteater om tidens og fortidens kriser. Teatergrad gør i hvert fald forsøget i Aktivisterne, der stilmæssigt lægger sig i forlængelse af teatrets mangeårige tradition for fortællende forestillinger forankret i musik og spillet på forskellige steder i det offentlige rum.

Annonce

Mentale sofasiddere

Vi befinder os således meget passende for temaet i Demokratigarage på Bispebjerg i København, der definerer sig selv som “byens demokratihus og mødested for deltagelse”. Vi deltager nu ikke så meget, men sidder ganske trygt i mørket, mens pop fra 70’erne flyder ud af højttalerne omkring den røde sofa på scenen.

Så indtager de fire spillere scenen klædt i ligeledes 70’er-inspireret denimdesign og vi får lov at byde lidt ind. Spiser vi i sofaen? Har vi sex i den? Læser vi i den? Vi sidder i hvert fald gennemsnitligt ret meget – også mentalt – i sofaen i stedet for at løse verdens rigtige problemer.

Vi sidder der, mens kriser kommer og går fra Berlinmurens fald til Det arabiske forår. Vi sad der under Martin Luther Kings “I have a dream” og under Greta Thunbergs “I dare you”. Nu skal vi op. Nu skal vi handle.

Generationsgrebet er et fint prisme

En lidt usikker udgave af aktivistsangen over dem alle, Nordahl Griegs Kringsatt af fiender, stemmer sindet og sætter rammen for en kalejdoskopisk halvanden time gennem 60 års kriser, aktivisme og de personlige omkostninger ved at kæmpe for en sag – eller lade være. Alfred Nordhøj Kann repræsenterer vor tids unge, der med ordene fra Andreas Odbjergs “Hvad skal verden med sådan en som mig?” nok skal få styr på det, men lammes af krisernes mængde og tyngde. En situation, der alt andet lige er anderledes end de foregående generationers.

Generationsgrebet løber gennem hele forestillingen og er et fint prisme for de forskellige paradigmer, der dominerede dengang og nu. Skal den unge generation løse alt? Hvor er de gamle aktivister? Arbejderne, kvinderne, atomkraftmodstanderne? Har de taget deres tørn? Har de glemt verden for egne projekter? lyder kaldet i Marie Louise von Bülows melankolske Hvor blev de af?

Der er en længsel – tydeligvis også i publikum – efter gejst og paroler, og Teatergrad er ikke bange for at være højstemte, men knalder igennem på klassikere som Christianiahymnen I Kan Ikke Slå Os Ihjel, Tracy Chapmans Talkin‘ ‘bout a Revolution og en overraskende sprød version af Madonnas Like a Virgin med et absolut højdepunkt i en frådende udgave af Rage Against the Machines Killing in the Name med Marie Louise von Bülow i front.

Piller ved myterne

Hårdt veksler med blødt, raseri med skrøbelighed, patos med oprigtighed i Leiv Arne Kjøllmoens instruktion og Marie Louise von Bülows musikalske arrangementer af klassikerne og hendes egne smukke kompositioner, hvor især Den sidste sne står dirrende ud.

De sammenkædende tekststykker har ikke altid helt samme pondus som musikken, hvilket blandt andet skyldes montagestilen og den nærmest familiære henvendelsesform. Selvom den enkelte scene eller karakter kan være gribende, bliver Aktivisterne mere en form for kulturhistorisk fortælling eller undersøgelse end et drama.

Det er der jo som sådan ikke noget galt med, og generationsgrebet, der netop ikke udråber helte og skurke, men viser nuancer, hjælper til at undvige det museale og gør Aktivisterne aktuel. Det gør naturligvis også optagelser af Palæstina-demonstrationer, den ret skønne scene med Biden, Putin og Xi Jinping i sofaen, der samtidig er en reference til maskens betydning i særligt 60-80’ernes aktivisme, og ikke mindst konstateringen af, at Rasmus Paludan er vor tids mest indflydelsesrige aktivist.

Aktivisterne vil rigtig meget og bombarderer os med med grufulde billeder og et væld af kriser. Heldigvis stiller den også de svære spørgsmål og piller ved myterne, inden Kringsatt af fiender binder sløjfen. Som forestilling er den lidt uegal, som stemme i samtiden er den et væsentligt og ærligt opråb om at handle.

Teatergrad TALK

I forbindelse med Aktivisterne blev der holdt en Teatergrad TALK med klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse Selma Montgomery, direktør i RAPOLITICS Manus Bell og medlem af Folketinget for Enhedslisten Rosa Lund. Talken sætter forestillingens tema i aktuel kontekst med de tre samtalepartneres personlige oplevelser og perspektiver på at være aktivist fra forskellige positioner.