Populært lige nu

Teateranmelder Monna Dithmer modtager årets Karl Mantzius Pris

For niende gang uddeler Selskabet for Dansk Teaterhistorie Karl Mantzius Prisen og en enig jury har denne gang valgt Politikens teateranmelder, Monna Dithmer. Uddelingen...

★★★★★☆ Drop dit spejl og se samtiden i øjnene i Amager Revyen 2026

Amager Revyen 2026 er tidligt ude i år, men det er bare én god grund mere til at valfarte til selskabslokalerne på Markmandsgade, hvor...
Annonce

Aflysning af Horsens Teaterfestival kan få fatale konsekvenser for branchen

”Vi er målløse over, at Horsens kommune aflyser Horsens teaterfestival” lød det i går fra Dansk Teaters direktør Peter Mark Lundberg, efter at Horsens Kommune – blot to dage før afholdelsen af årets store børne-/unge-teaterfestival – lukkede festivalen ned.

Annonce

Og man kan næsten heller ikke være andet end målløs. Lytter man til eksperterne, så er det ikke i teatret men i bylivet, smitten lige nu spredes. ”Der er en klar sammenhæng mellem genåbning af barer og antal smittede,” fortæller professor i eksperimentel virologi Allan Randrup til nyhederne.tv2.dk, efter regeringens seneste corona-restriktioner blev præsenteret tirsdag.

Så hvorfor denne nedlukning? Selvfølgelig skal smittetallet ned, men vel ikke ved at lægge en i forvejen trængt branche i graven. En branche, som ikke står på listen over smittefarlige steder. En branche for hvem det er fuldstændigt afgørende, at der er et fælles forum, hvor årets forestillinger kan præsenteres, så de kan købes til turné.

Hvor skal kunstnerne nu præsentere deres værker? Horsens Teaterfestival var indtrådt som redningsaktør for den aflyste Aprilfestival. Aflysningen får fatale konsekvenser for de mange turnédrevne grupper og teatre, hvis fremtid nu synes endnu mere usikker, når det økonomiske eksistensgrundlag trækkes bort. Det er altså mange arbejdspladser, der er tale om, hvis politikerne skulle være i tvivl. Og så har vi endda slet ikke talt om al den nye kunst, der ikke får et bredt, nyt publikum, og derfor ikke kan åbne verden op på ny, være med til at pege frem mod nye tendenser og styrke den scenekunstneriske udvikling.

Hvordan matcher en så radikal nedlukning det faktum, at vi står tæt pakket i myldretidstog og presses ned side om side på smalle flysæder? Jeg savner en legitim forklaring, der understøtter de benhårde beslutninger, som kunsten og kulturen underlægges i disse tider.

Annonce

Mens vi venter på den forklaring, kan du på ISCENE.dk læse om alle de fantastiske og fængende tiltag, som scenekunsten – mod alle odds – vedbliver med at producere og sætte op på landets mange scener. 

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.