Del

Jeg har skudt mig selv for sidste gang er skrevet direkte til det digitale format af Aalborg Teaters husdramatiker Julie Maj Jakobsen. Men forventningerne bliver ikke indfriet i en onlineforestilling, hvor både teknik og skuespillere virker som om, de hellere vil noget andet.

Aalborg Teater forsøger at markere sig som digital frontløber med den nye digitale scene AAT Stream. Men med deres første livestreaming af en forestilling skrevet til formålet, viser de et niveau, der er noget under det forventede for en landsdelsscene. Den første af i alt tre dele af Jeg har skudt mig selv for sidste gang, der blev livestreamet onsdag aften, var en ufokuseret omgang, hvor teknikken drillede for meget og lyden var så dårlig, at det mange steder var vanskeligt at høre, hvad der blev sagt.

Idé efterlades uforløst

Det er bestemt en spændende idé, at Aalborg Teater vil lave teater som publikumsinvolverende livestreaming, hvor skuespillerne kun har haft en enkelt dag til at øve materialet. Men hvis resultatet ender som i onsdagens forestilling, så bør teatret nok revurdere formatet og lade skuespillere og teknikkere øve sig lidt mere, før publikum inviteres til at se med. Når det ikke bruges aktivt som en del af konceptet, virker det bare uprofessionelt, at skuespillerne endnu ikke kan deres replikker og derfor må orientere sig i teksten på en monitor.

Tanken er, at dramatiker Julie Maj Jakobsen skriver en tekst, der inddrager karakterer fra kendte skuespil i nye konstellationer. I dette første forsøg er det Werther fra Den unge Werthers lidelser, Hedda fra Hedda Gabler samt kvinden og manden fra De skønne dage i Aranjuez. Men hvorfor det netop er disse fire, er uklart. Ved forestillingens start sidder Martin Ringsmose og Camilla Gjelstrup ved et bord med en skov på en greenscreen bag dem. Det ligner lidt iscenesættelsen af De skønne dage i Aranjuez. Og de starter da også en samtale meget lig den fra forestillingen.

Jeg har skudt mig selv for sidste gang aalborg teater livestreaming
Skærmbillede fra livestreaming af Jeg har skudt mig selv for sidste gang, AAT Stream den 3. marts

De to på scenen afbrydes af Gustav Giese i rollen som en temmelig agressiv Werther, der har en besked fra Hedda Gabler. Her begynder en diskussion om kvinderoller, selvmord og om hvorvidt en rolle kan ændre på sin skæbne. “Hvem er Werther overhovedet uden sit selvmord, har du tænkt på det?” spørger Camilla Gjelstrup. Men 27 minutter og et pistolskud senere slutter forestillingen uden noget egentligt svar. Det hele føles temmelig uforløst – ikke mindst fordi skuespillerne ikke selv virker helt veltilpasse med situationen.

Teknikken er for væsentlig til ikke at virke

Undervejs i livestreamen skal der dukke spørgsmål op på skærmen, som publikum kan tage stilling til. Fx “Skal vi se Heddas besked?”, som er det første spørgsmål denne aften. Publikum kan hjemme på skærmen vælge “Ikke se videobesked” eller “Se videobesked”. En form for afstemning, der påvirker den videre handling. Så langt så godt. Ideen er god. Det virker bare ikke.

Ud fra kommentarerne i den chat, der ledsager forestillingen, kan jeg se, at det virker hos nogle men ikke hos alle. På min skærm dukker spørgsmålet op netop da forestillingen begynder. Jeg skal altså besvare et spørgsmål, som ingen sammenhæng har med det, jeg ser på skærmen. Jeg vælger et svar, for at få boksen væk, så jeg kan se med på forestillingen.

Men i de næste ti minutter bliver boksen ved med at dukke op på min skærm med det samme spørgsmål. De første par gange kan den klikkes væk. Så viser den en fejlmelding. Og da Heddas videobesked så rent faktisk bliver afspillet, dækker boksen store dele af billedet hele vejen igennem. Det er i sig selv ærgerligt. Men lige så ærgerligt er det, at de næste to afstemninger slet ikke dukker op på min skærm, hvor kun resultaterne af dem vises.

Jeg har skudt mig selv for sidste gang aalborg teater livestreaming
Skærmbillede fra livestreaming af Jeg har skudt mig selv for sidste gang, AAT Stream den 3. marts

Aftertalk gør det hele værre

Ifølge den digitale aftertalk mellem skuespillerne og teatrets dramaturg, der kunne ses efter forestillingen, var flere valg truffet ud fra helt lavpraktiske kriterier. Fx at Heddas optræden i forestillingen var filmet på forhånd, fordi skuespiller Bolette Nørregaard Bang, der spiller rollen, ikke havde mulighed for at deltage live. Hvorfor så ikke vælge en anden af de mange skuespillere i ensemblet? Eller hvorfor ikke vælge en anden premieredato?

Aalborg Teaters dramaturg indledte aftertalken med at understrege, at der havde været nogle tekniske udfordringer. Og så gik han direkte videre til at forklare alle mulige valg og fravalg. Der var en sær brevkassestemning over aftertalken, hvor især Gustav Giese udstrålede, at han på ingen måde havde lyst til at være en del af projektet.

Ligeledes nævnes det, at Werther bliver skudt til sidst, fordi Gustav Giese ikke har mulighed for at medvirke i de kommende to afsnit. Det virker faktisk temmelig useriøst, hvis det er begrundelsen for de kunstneriske valg, der er truffet.

Tekst: Julie Maj Jakobsen. Instruktion: Jacob Schokking. Medvirkende: Camilla Gjelstrup, Martin Ringsmose, Gustav Giese og Bolette Nørregaard Bang. Spillede på AAT Stream den 3. marts. Del 2 og 3 sendes samme sted 17. marts og 7. april. Læs mere her.