Cirkusrevyen 2021 går show-vejen tilsat super gode tekster og forrygende præstationer. En revy, der tager pulsen på tidsånden og fusen på publikum.
Det har taget et helt corona-år at nå ud til Cirkusrevyen i Klampenborg, men ventetiden har været det værd. Boblende og overskudsramt tager denne revy pulsen på tidsånden og fusen på publikum, for numrene er pokkers spidsfindige og nuancerede, og så er Cirkusrevyen 201 tvistet på en måde, der også peger i retning af ønsket om at nå en ny og yngre målgruppe.
Makrelmadder og opposition
Vi får nummeret, hvor årets Cirkusrevy-debutant, Merete Mærkedahl, i Adam Prices tekst, er den “Den nye Sherif i byen”, der går fra at være den lille ny usikre til at blive en brutal scene-mama, der dominerer det hele.
Læg dertil en bidende ondskabsfuld og raffineret tekst om vores statsminister og hendes berømte makrelmad på Instagram. En Carl-Erik Sørensen-satire, hvor Mærkedahl elegant får sat tingene på plads. Det, der synes at være en ligegyldig makrelmad, er dét, som oppositionen i virkeligheden bliver spist af med, når de forhandler med statsministeren – nemlig det rene ingenting.
Cirkusrevyen er i år – til forskel fra de tidligere udgaver – bygget mere op som show med en flot scenografi af Niels Secher i 1920’er-stil, garneret med et opbud af veloplagte dansere i kostumer fra samme periode – altså fra dengang lige inden verden gik af lave.
Forrygende præstationer
Henrik Lykkegaard er forrygende – fra hans fabelagtige døve-oversætter af Lars Løkkes parti til en skøn udgave af oldsagen Joe Biden, der næsten stumt bliver kastet rundt i den politiske manege uden at være i stand til at manøvrere. Lykkegaard kan noget med mimik og timing, og kors hvor han kører med klatten igen i år.
Samme høje standard går igen hos Niels Ellegaard. Ikke mindst i rollen som vores miljøminister, der i virkeligheden ikke ved sine levende råd i forhold til at få løst problemerne i tide, og hvor ministerens eneste håb er, at ingen opdager det, før han er gået. Igen en Carl-Erik Sørensen-tekst. I det hele taget er revyen skrevet næsten udelukkende erfarne, danske revyforfattere, selvom Vase og Fuglsang-teksten om den skvattede far, hundetræner og ægtemand bliver lidt lang i spyttet.
Flot exit fra Pilgaard
Det er meget tiltalende, at selvom 40 års jubilaren og den afgående revystjerne, Ulf Pilgaard, er et naturligt omdrejningspunkt, spiller ingen i revyen på de andres bekostning.
Lisbeth Dahl står igen for den overskudsmættede og glimrende iscenesættelse, samtidig med at hun funkler på scenen. Ikke mindst i aftenens måske bedste nummer, Leif Maiboms indslag om vores usynlige kulturminister, som ingen kender, ved hvordan ser ud eller ved, hvad hun står for. En kærligt ondskabsfuld, men virkelig fyldestgørende tekst og fremførelse.
Ulf Pilgaards sortie er som håbet og ventet et indslag, hvor han giver den som H.M.S. Dronningen i Carl-Erik Sørensens tekst, der dog ikke når helt i mål på trods af den raffinerede vinkling og mange sproglige dobbelttydigheder. Til gengæld er Ulf Pilgaard i samtlige af de andre numre, han medvirker i, helt forrygende og flottere exit kan man næsten ikke få.
Cirkusrevyen 2021 er en knaldperlerevy af tiden og til tiden, og den fortjener i den grad at blive set.
