Populært lige nu

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys jury løfte sløret for, hvem der er nomineret til den 46. udgave af Revyernes Revy...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Den kaukasiske kridtcirkel – banal fortælling i stærke billeder

Østerbro Teaters udgave af Bertolt Brechts Den kaukasiske kridtcirkel har intense momenter i en visuelt dragende opsætning. Alligevel er det svært at mærke og forstå, hvad vi skal med den tyske dramatikers banale og omstændelige tekster i dag.

Én scene står mejslet i erindringen. Ikke den afgørende kridtcirkelscene, hvor retfærdigheden sker fyldest mod slut i Bertolt Brechts Den kaukasiske kridtcirkel. Men scenen med den fornedrende, uretfærdige behandling af heltinden, tjenestepigen Grusche. Næsten afklædt, stum, katatonisk kobles hun med en aldrende bonde. Messende en drøm om sin elskede bliver hun bedækket bagfra af bonden i et isnende billede af afmagt og opofrelse.

Grusche er handlekraftig, men ser ingen anden udvej end underkastelse i sit forsøg på at redde barnet. Ikke hendes eget barn, men den afsatte guvernørs. Grusche er fanget i krigens tilfældige gru og fungerer som den ene af dramaets helte. Et menneske, der ofrer sig for en anden, og dermed bliver antitesen til det blodige magtspil, der udfolder sig omkring hende.

Den kaukasiske kridtcirkel
Den kaukasiske kridtcirkel på Teater Republique. Foto: Karoline Lieberkind.

Landet tilhører den, der vil det godt

Historiens anden helt er den tvivlsomme dommer Azdak, der dybt i sit fordrukne, brovtende korpus finder hjertets renhed frem, da barnets biologiske mor ønsker ham tilbage, så hun kan få fingre i det jordiske gods, det repræsenterer. Azdaks kridtcirkel omvender historien om Salomon. Den biologiske mor flår gerne sit barn i stykker, mens moren af valg, Grusche, atter sætter barnet først og dermed illustrerer stykkets pointe. Barnet – eller i overført betydning landet – tilhører den, der passer på den. Ikke den, der vil erobre den med magt.

Det er egentlig en ret enkel fortælling, men bliver som ofte hos Brecht fortalt lidt omstændeligt. Karen-Maria Bille og Anja Behrens’ bearbejdelse skærer den dog relativt skarpt med fokus på hhv. det gode, den sødmefyldte kærlighed mellem Grusche og hendes soldat, og det onde, de magtliderlige herrefolk og de smålige bønder, hun søger tilflugt hos.

Lidt for lidt af afmagtens smerte

Fanny Louise Bernth skal som Grusche bære meget af fortællingen og står især knivskarpt i underkastelsesscenen hos bonden og i optaktens blide flirt med soldaten Simon. Ham giver Anton Hjejle alt det ungdommelige mod, han skal have, mens Hjejle i sin anden figur, den barnagtige diktator, skaber en ikke mindre stærk, men her psykopatisk karakter. Benjamin Kitter spiller som altid alle omkring sig bedre. Camilla Lau har ikke så meget at gøre med, men rammer sine figurer præcist. Tina Gylling Mortensen kan det bimlende teatralske, men hun lægger ikke noget til, vi ikke har set mange gange før.

Den kaukasiske kridtcirkel
Den kaukasiske kridtcirkel på Teater Republique. Foto: Karoline Lieberkind.

Karin Betz’ scenografi er bjergtagende billeder med et tyst snevejr og en svimlende, svævende cirkel som de mest dragende, visuelt fortællende elementer. Anja Behrens har instrueret med sin vanlige sans for at kombinere netop det visuelle og det teatralske i kroppenes fortælling i rum. Den kaukasiske kridtcirkel er en altså ganske helstøbt forestilling. Alligevel blev jeg ikke så berørt af den. Måske fordi fortællingen er ret banal? Måske også, fordi der ikke er så meget på spil?

Kun i momenter kommer vi – trods historiens brutalitet – ned og mærke afmagtens smerte. Måske fordi det er lidt uklart, hvorfor vi skal se netop den fortælling lige nu? At passe på jorden og hinanden er selvfølgelig et universelt budskab, men i den brechtske tone fremstår det i min optik mere støvet, end det kunne gøre. Nogenlunde samme fornemmelse sad jeg med efter Det Kongelige Teaters nylige version af Mutter Courage. Begge dramaer har krigen som omdrejningspunkt og har derfor aktualiseringspotentiale, men koblingen sker ikke.

SE OGSÅ: Miniinterview med instruktør Anja Behrens

Se forestillingens program her.

Seneste

Cirkusvognen 2024 – udendørs festival for børn og forældre

Børnekulturhuset Sokkelundlille sender igen i august Cirkusvognen ud på...

Roskilde 2024 Art & Activism – reportage fra festens aktivistiske potentiale

Roskilde Festival udvider år for år sit kunstprogram, Art...

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Cirkusvognen 2024 – udendørs festival for børn og forældre

Børnekulturhuset Sokkelundlille sender igen i august Cirkusvognen ud på...

Roskilde 2024 Art & Activism – reportage fra festens aktivistiske potentiale

Roskilde Festival udvider år for år sit kunstprogram, Art...

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Cirkusvognen 2024 – udendørs festival for børn og forældre

Børnekulturhuset Sokkelundlille sender igen i august Cirkusvognen ud på tur på Bispebjerg i København med en blanding af nycirkus, værksteder, musik og Marionetteatret fra...

Roskilde 2024 Art & Activism – reportage fra festens aktivistiske potentiale

Roskilde Festival udvider år for år sit kunstprogram, Art & Activism. I år med fokus på bæredygtighed og kønsdiversitet under det overordnede tema Utopia....

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...