Populært lige nu

Dansk Samtidscirkus stifter ny brancheforening

Den nystiftede brancheforening Dansk Samtidscirkus vil blandt andet arbejde for ligestilling af cirkus som scenekunstform og udbrede kendskabet til de nyere cirkusgenrer.  Cirkus har været...

Open call til Dramatiker Væksthus

Ansøgningsfrist 1. juli 2023

Esther Lee Wilkinson bliver huskoreograf på Odense Teater

Koreograf Esther Lee Wilkinson tiltræder i de kommende to sæsoner i en nyoprettet stilling som huskoreograf på Odense Teater. Odense Teater, ønsker et større fokus...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Work Bitch – Britney Spears-teater er et underholdende ekkokammer

Med Britney Spears som prisme kalder Work BitchSort/Hvid til kamp mod vækst, ufrihed og konkurrencesamfundet. Den musikdramatiske forestilling vil gerne tænke for os, men er til gengæld gavmild med sine sceniske omslag og komiske monologer.

Lad det være sagt med det samme: Hvis du ikke bruger ordet ”problematisk” på daglig basis, får du svært ved at spejle dig i det portræt af tynget ungdom, som Work Bitch tegner. Hverken instruktør Niels Erling eller dramaturg Anders Thrue Djurslev har lagt skjul på, at ambitionen med den musikdramatiske forestilling er at lave politisk teater. Det ses.

Ud af hamsterhjulet

Erling har turneret landets aviser med opråb om hamsterhjul. Og Djurslev følger trop med korte essays om kapitalisme i den bog med Ida Marie Hedes uregerlige tekstforlæg, man kan købe til pamfletpris i baren hos Sort/Hvid.

Så det gælder om at være lidt på vagt. Hele tiden minde sig selv om, at det fællesjeg, der taler gennem de fire sympatiske medvirkende på scenen, er mindre interesseret i publikums egen refleksion end i at mane til kamp mod konkurrencestaten.

work bitch akt1
Work Bitch, Akt1 og Sort/Hvid. Foto: Martin Høyer Poulsen

Men selvom Work Bitch lægger ud som ivrigt studenteroplæg og har passager med karakter af læserbrev, er selve udtrykket fyldt med humor og omskiftelighed. Så meget, at man aldrig føler sig indlagt til marxistisk forelæsningsrække.

Med agurker i krig

Usandsynlige mængder agurk bliver brugt som krigsmateriel i en ømt koreograferet Counter-Strike-ballet mellem Joachim Kubel og Hamun Maghsodlo. En grådlabil Laura Skjoldborg hamrer indestængt til en svingende piñata. Skuespillerne træner fitness som besat under hård bas og rødt stroboskoplys, blot for kort efter at fortære hinanden i en kropsekstatisk kannibalismescene.

Særligt fremragende er Nanna Cecilie Bang, der både mestrer de harmdirrende anklager mod samfundets normer og en ret forrygende parodi på selvhjælpende ASMR-apps. Her mærker man, i modsætning til de mere ensidige udtryk hos Kubel, Maghsodlo og Skjoldborg, en karakter med flere strenge at spille på.

work bitch akt1
Work Bitch, Akt1 og Sort/Hvid. Foto: Martin Høyer Poulsen

Spears, Antoinette, Hitler

Hvad taler de om, når de taler? Britney Spears, især. I herligt surrealistiske intermezzoer er vi pludselig med Free Britney-bevægelsen på tidsrejse for at kæmpe for frihed med Marie Antoinette og imod Adolf Hitler. Men Spears fungerer først og fremmest som katalysator for det stressede fællesjegs eget behov for at gøre sig fri.

Musikken er elektropop med kraftig autotune, og Rasmus Junckers kompositioner er effektive. ”Vil du høre om min angst?” synger Laura Skjoldborg indlevende og medrivende, badet i lilla neon. En egentlig sammenhæng mellem det musikalske udtryk og forestillingens tematik er dog svær at få øje på.

work bitch akt1
Work Bitch, Akt1 og Sort/Hvid. Foto: Martin Høyer Poulsen

Hviler i sig selv

Her er det Ida Marie Hedes fremragende og tidstypisk flagrende tekst, der er hovedsagen. Men også Niels Erlings hele tiden opfindsomme iscenesættelse med konstante temposkift, som alligevel hviler så meget i sig selv, at der også er plads til lange pauser efter de opskruede scener.

Work Bitch er finurlig. Mærkelig, forvirret, rastløs. Men det samme er Free Britney-bevægelsen, og det er helt rigtigt set at bruge denne som prisme for en forestilling, der i virkeligheden handler om ”os” selv. Forlader man ikke Sort/Hvid decideret oplyst, er man i det mindste blevet godt underholdt.

Seneste

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM...

Tårnby Park Performance Festival 2023 – med kunsten som vejviser

Siden den første festival i 2021 har Tårnby Park...

Aveny-T er sikret økonomisk endnu et år

Aveny-T tildeles 3,5 millioner kroner af de 320 millioner...
Annonce
Sune Anderberg
Sune Anderberg
Selvstændig kulturjournalist og kritiker, skriver fast for en række danske medier. Medlem af Reumert-juryen og Anmelderringen, cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet.
Annonce

★★★★☆☆ Til de lyse morgener – på bittersød udflugt med festens rus og melankoliens tomhed

Til de lyse morgener føles som lige dele teater og polterabend. Som en del af konceptet Udflugten tager Aarhus Teater publikum med på en...

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først fylder Passage mini festivalen lystgården Flynderupgård ved Espergærde og derefter byder Teater ZeBU og Børnekulturhus...

Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale

Som optakt til Living on the edge – IETM Aarhus 2023 var temaet for denne uges morgenbriefing hos Performing Arts Platform forholdet mellem Danmark,...