★★★★☆☆ Kontiki – 101 dag tilbage er lærerigt teater om at turde tro på sig selv

Kontiki – 101 dag tilbage er en vellykket og musikalsk teaterforestilling, der belyser den norske eventyrer Thor Heyerdahls rejse fra Peru til Polynesien på en tømmerflåde.

“Hvad får et menneske til at risikere alt for en idé?” spørges der i Alex Byrnes iscenesættelse af Anders Valentinus Dams tekst til Kontiki – 101 dag tilbage. Og det er et ganske essentielt spørgsmål for fortællingen, der lærer os, at man skal turde – og ikke mindst turde tro på sig selv.

Thor Heyerdahls frygtindgydende tømmerflådefærd er i sig selv en fantastisk fortælling, så derfor virker det også helt oplagt, at den nu – i hænderne på Teater O, Nørregaards Teater og Holstebro Teater – er blevet forvandlet til en forestilling for børn og unge fra 11 år.

Underholdende historiefortælling

På scenen, hvor både gulv og bagvæg er dækket af et sandfarvet lærred, står tre mænd: Anders Valentinus Dam, Klaus Andersen og Bastian Popp. Med deres kroppe, stemmer og diverse musikinstrumenter fra kontrabas til klarinet fortæller de på underholdende vis den virkelige historie om den norske etnograf Thor Heyerdahl, der i 1947 sammen med fire landsmænd og en enkelt svensker sejlede ud fra en havneby i Peru. Sammen tilbagelagde de seks mænd tusindvis af kilometer på Stillehavet på en tømmerflåde, før de nåede frem til en ø i Polynesien.

Der er ingen tømmerflåde på scenen. Heller intet hav. Til gengæld er der fire europaller, en sort gummibåd og to A-formede træstiger, som samles med reb midt på det sandfarvede lærred. Publikum skal have gang i deres fantasi for at få Claus Helbos scenografi til at forvandle sig til en ensom tømmerflåde midt på Stillehavet, men det er ikke noget problem. For de tre mænd på scenen lever sig med krop og sjæl ind i rejsen op og ned ad de enorme bølgetoppe, så vi næsten kan mærke rummet gynge sammen med dem.

En besættende idé

Før den farefulde færd kan begynde, får vi fortalt forhistorien. Anders Valentinus Dam, der indtager rollen som Thor Heyerdahl, og Klaus Andersen i alle rollerne omkring ham, fortæller historien om den unge Heyerdahl, der på sin bryllupsrejse tog til Polynesien og pludselig fik den idé, at øernes beboere måske ikke oprindeligt var kommet dertil fra Asien i vest, men derimod fra Sydamerika i øst drivende på havstrømmen.

Ledsaget af Bastian Popps lyddesign, der består delvist af optagede sekvenser med blandt andet trommer og delvist af jazzet livemusik fremført på scenen på strenge- og blæseinstrumenter, mærker publikum, hvordan ideen sætter sig fast i Heyerdahl som en besættelse. Anders Valentinus Dam er overbevisende i sin tro på ideen, og selvom hans afhandling om emnet afvises af forlæggeren i New York, så er der andre, der tror på ham. Som landsmanden Herman, personificeret af Klaus Andersen, som planter ideen i Heyerdahl om at foretage rejsen selv. “Du bliver nødt til at gøre det,” siger han. Og sådan bliver det.

Kontiki – 101 dag tilbage er en både lærerig og underholdende forestilling, der bliver vakt til live af de tre på scenen og det behagelige musikalske univers, der ledsager den. Den kunne dog med fordel have været afkortet en smule, så den var kommet ned under en time i længden. De mange børn fra 4.-5. klasse, som så forestillingen sammen med mig, sad tryllebundne længe, før de begyndte først at sidde uroligt og rykke rundt i sæderne inden for de sidste kvarters tid.