Leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst Mikkel Harder efterlyser i denne kommentar rum til kunstnerisk udvikling til de frie scenekunstnere. Han bakkes op af en række aktører fra alle sider af scenekunstbranchen.
København er en af verdens mest populære storbyer. Byen scorer højt på utroligt mange parametre og havner igen og igen på smarte internationale magasiners forsider.
København er også en kulturby med oplevelser i verdensklasse. Men der er snart ikke plads til, at kunstnere kan bo og arbejde i byen. Boligprisernes himmelflugt rammer ikke kun unge, ældre og børnefamilier, men i høj grad også kunstnere, der typisk ikke har en fast indkomst. I de senere år er det også blevet ekstraordinært problematisk at finde lokaler til kunstnerisk udvikling.
Umuligt at finde lokaler
For en kollektiv kunstform som scenekunst, er det stort set umuligt at finde prøve- og mødelokaler, der er til at betale. Der er en meget stor efterspørgsel på store, højloftede rum, uden alt for mange søjler, hvor man kan arbejde kontinuerligt i flere uger på at udvikle en scenekunstnerisk produktion.
Det gælder for skuespillere, dansere, nycirkusartister, operasangere og performere, som også har behov for møderum, kontorpladser og branchefællesskab.
De eksisterende rum er i brug
Alt for ofte skal den kunstneriske udvikling foregå hjemme i stuen eller i køkkenet. Det har vi alle sammen prøvet under Corona, og det kan være både hyggeligt og praktisk, men også vildt udfordrende i kombination med hjemmeskoling, børnepasning og alt muligt andet. Særligt udfordrende er det naturligvis, når man skal prøve ting af fysisk. Det er de færreste, der har så meget gulvplads og loftshøjde, at man reelt kan træne, øve og udvikle scenekunst hjemme hos sig selv.
Heldigvis er der mange fine teaterrum i København. Men for dem alle gælder det, at man udnytter scenekapaciteten maksimalt til at spille forestillinger for publikum og forsøger at gennemføre størstedelen af prøveperioden i prøvelokaler. Nogle af scenerne har egne prøvelokaler, og de er meget søde til at udlåne eller udleje evt. ledig kapacitet til byens frie grupper. Men faktum er, at det hvert år bliver sværere og sværere at finde lokaler, der er til at betale.
De frie grupper søger produktionstilskud i Statens Kunstfond og i Københavns Kulturfond. Men alt for ofte er kunstnerne nødt til at skære i egen løn, for at få råd til at leje lokaler til udvikling. Derfor er der brug for store lokaler, der er til at betale.
Forslag fra Udviklingsplatformen for Scenekunst
Udviklingsplatformen for Scenekunst har netop præsenteret et forslag til Københavns Kommune om indretning af prøve og mødefaciliteter i det centrale København.
Det er helt afgørende, at Københavns Kommune tager et medansvar for, at der findes lokaler, scenekunstnerne har råd til at arbejde i, så kommunens borgere får adgang til gode scenekunstneriske oplevelser.
Vi har fantastiske kunstneriske uddannelser placeret centralt i København og mange kunstnere bor i København og omegn, fordi det er her, der er flest kunstneriske arbejdspladser.
Kunstnerne er deres egne arbejdsgivere
Bortset fra Det kongelige Teater, er der stort set ingen scenekunstneriske institutioner, der fastansætter scenekunstnere. Det betyder, at kunstnerne ofte er deres egne arbejdsgivere og skaber og producerer forestillinger for at kunne opretholde deres kunstneriske praksis.
Hvis man er danser, holder man meget hurtigt op med at være det, hvis man ikke har adgang til daglig træning. Går der for lang tid, hvor en skuespiller, en teaterinstruktør eller andre scenekunstnere ikke har haft et job, bliver de presset over i andre fagområder og glider ud af deres egen branche. I betragtning af, at de kunstneriske uddannelser er virkelig dyre, er det ubetinget bedst for samfundet, at den øvrige befolkning får glæde af den samfundsinvestering, de kunstneriske uddannelser repræsenterer, ved at der kommer god kunst ud af det.
Udviklingsplatformen for Scenekunst har i de sidste år banet vejen for at kunne etablere et Scenekunstens Hus centralt i København. Det bliver en platform, der ud over lokaler, tilbyder et lokalt, nationalt og internationalt netværk, for københavnske scenekunstnere og deres kolleger i ind- og udland. Hele scenekunstbranchen bakker op om planerne, vi mangler bare et tilsagn fra Københavns Kommune for at kunne realisere det.
Opbakning fra branchen
Hvis Københavns Kommune vil tage et medansvar, kan det blive en realitet allerede i år. Forslaget bakkes op af en række aktører fra scenekunstbranchen, der udtaler:
Gitta Malling, bestyrelsesleder, Statens Kunstfond:
”Statens Kunstfund investerer hvert år store beløb i, at københavnske scenekunstgrupper kan udvikle forestillinger og projekter til glæde for borgerne. Der mangler kapacitet til at potentialet kan udnyttes ordentligt og Københavns Kommune bør understøtte med faciliteter til de store investeringer Statens Kunstfond lægger i kommunens kunstneres aktiviteter. Vi giver til selve kunsten og kunstnerne, men ofte ser vi meget store huslejer, som vi ikke er interesserede i at støtte. Den frie og spændende kunst har brug for kapacitet til at udvikle potentialet.”
Peter Mark Lundberg, Direktør for Dansk Teater:
”Der mangler plads til scenekunsten i København. Københavns teatermiljø sprudler mere end nogensinde, og de store scener er fyldt af forestillinger og aktivitet. Det presser de teaterproducenter uden egen scene, som har svært ved at finde plads til at udvikle nye forestillinger. Derfor støtter vi et scenekunstens hus som kan være dynamo for at udvikle scenekunstbyen København.”
Tue Biering, kunstnerisk leder FIX & FOXY:
”Som et kompagni der konstant udvikler nye metoder og formater inden for international scenekunst har vi altid brug for arbejdsrum af stort format. Derudover ser vi kæmpe potentialer i at være en del af et sted, som skaber netværk mellem danske og internationale kunstnere og rum for udveksling af metoder og praksis. Vi mener, at et sådan sted kan samle de væsentlige danske scenekunstnere som sammen kan udvikle København til en spiller af højt kunstnerisk niveau på den internationale scene.”
Gritt Uldall-Jessen, en ud af to kunstneriske ledere, Det Frie Felts Festival:
”Mange af de eksisterende prøve- og scenerum, der er tilgængelige for det frie felt i København, er alt for små. Det er noget, vi ofte ser i ledelsen på Det Frie Felts Festival. Vi arbejder med et open call for hver festival og de værker, grupperne eller de enkelte selvproducerende scenekunstnere fra Det Frie Felt ansøger med, fordrer typisk et scenerum af en vis størrelse. Konsekvensen af, at de selvproducerende scenekunstnere ikke har adgang til prøve- og scenekapacitet af en vis størrelse er, at nye og erfarne talenter ikke får mulighed for at arbejde i store formater. De har primært mulighed for at tilgå små rum, hvilket virker begrænsende ind på den mulige kunstneriske vision.”
