Populært lige nu

Annonce

Thomas Bjørnager bliver ny teaterdirektør for Aalborg Teater

Når Teaterdirektør Hans Henriksens ansættelsesperiode udløber på Aalborg Teater bliver det en nordjyde, der sætter sig i direktørstolen. Valget er faldet på Thomas Bjørnager, scenograf, kostumedesigner og tidligere teaterdirektør på et egnsteater.

Annonce

”Thomas Bjørnager er en stor kapacitet i dansk teater. Han har en enorm kunstnerisk indsigt, et stort netværk samt mangeårig ledelsesmæssig erfaring som tidligere teaterdirektør for Teatret Vårt i Norge. Vi er utroligt glade og stolte over at kunne præsentere Thomas Bjørnager som ny teaterdirektør for Aalborg Teater,” udtaler bestyrelsesformand Inger Askehave.

Under teaterdirektør Hans Henriksens ledelse har Aalborg Teater udviklet sig til at være ét af de førende teatre indenfor den dramatiske scenekunst. Med valget af Thomas Bjørnager som ny teaterdirektør markerer bestyrelsen, at man ønsker at fastholde og sikre det høje kunstneriske niveau for teatret fremadrettet.

Nordjyske rødder

Thomas Bjørnager, der er født og opvokset i Lønstrup, har qua sine nordjyske rødder en uvurderlig viden om Nordjylland og nordjyder. Med de erfaringer han gennem sine mange arbejdsår både i Danmark og udlandet har tilegnet sig, er han en fantastisk profil til at stå i spidsen for det største egen-producerende teater i regionen.

”Selvom det på ingen måde har været afgørende for ansættelsen af Thomas Bjørnager som ny teaterdirektør, så gør det bestemt ikke noget at Thomas kommer med en arkitektuddannelse i bagagen, når vi skal videre med etableringen af Aalborg Ny Teater,” slutter Inger Askehave.

Annonce

”Aalborg Teater er et fyrtårn i dansk kulturliv og jeg glæder mig meget til at vende tilbage til det nordjyske og til at stå i spidsen for det teater, der for snart rigtig mange år siden vakte min livslange kærlighed til og passion for teater. Og jeg har i den grad med direktørjobbet fået, hvad jeg vil betegne som mit absolutte drømmejob,” udtaler Bjørnager.

Om Thomas Bjørnager

Thomas Bjørnager er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, og begyndte kort efter sin uddannelse at arbejde som underviser og scenograf på Den Danske Scenekunstskole. Han arbejdede i mange år som scenograf i Danmark. Også udenfor landets grænser har der været bud efter hans kunstneriske virke, og han har arbejdet i både Norge og Tyskland. 

På Aalborg Teater har Bjørnager lavet scenografier til forestillingerne Begravelsen af Thomas Vinterberg og til Holbergs Maskerade.

I 2012 blev Bjørnager udnævnt til Teaterdirektør ved Teatret Vårt, regionsteatret i Møre og Romsdal i Norge. En stilling han bestred frem til 2019, hvor han vendte hjem til Danmark.

Kultur til det nordjyske publikum

Aalborg Teater vil fremadrettet præsentere et mangfoldigt og bredt kulturtilbud til det nordjyske teaterpublikum. Et repertoire der belyser livet og tidens store spørgsmål, som både er lokalt forankret men også er et vindue mod verden omkring os, således at vi bliver bedre til at forstå os selv og hinanden.

”Teater er en holdsport, og jeg ser frem til at arbejde sammen med alle de mange dygtige mennesker i huset og sammen vil vi skabe den magi, som teatret bibringer os alle”, slutter Bjørnager.

Thomas Bjørnager tiltræder posten som teaterdirektør for Aalborg Teater den 1. august 2022.

Kilde: Pressemeddelelse, Aalborg Teater

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en...

Tre scenekunstnere udvalgt til Den Unge Kunstneriske Elite

Statens Kunstfond har netop udvalgt 13 kunstnere til det...

Borgen bliver til musical på Slagelse Teater 

I samarbejde med Lion Musicals forvandler Sjællands Teater DR’s prisbelønnede...
Annonce

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en umage kærlighedshistorie, om længslen efter at kunne leve autentisk sammen med den, man elsker, samtidig...